S_Gazetten

M. Hoff. I H !

ingen Retning har den al

mindelige Dom, som er den paa-

lideligste Borgen for en Tings

Værd, havt et gunstigere Resultat,

end med Hensyn til de Jo h a nn

Ho f f ’ ske Ma l t p r æp a r a t e r .

Den ærefulde og anerkjendte

Stilling, som det H o ff s ke M a 11-

e x t r a k t nu i

over 30 Aar

har

indtaget i Industrien, maa efter

de faktiske Kjendsgjerninger an

sees for fuldkommen berettiget.

Den har ved sit eget Værd og

den enorme Afsætning svunget

sig op til en Verdens-Artikel, og

med Berettigelse kan man kalde

det et Fabrikat,

hvis Værd ikke

lader sig nedsætte,

og dets For-

maal og Ære bestaar i. stedse

mere og mere at udbrede sig,

trods de Angreb, Misundere og

Efterlignere endnu søge og have

søgt, for at mistænkeliggjøre dette

Fabrikat. Ja, der er dem, som

ikke uudse sig for at bedømme

det H o f f ’ ske M a l t - E x t r a k t

nedsættende og samtidig anbefale

deres som en Efterligning af

H of f s eller tilberedt efter H o f f s

Methode og meget bedre end

dette.

Hvorledes et Fabrikat

kan nedsættes, samtidig med at

det søges efterlignet bedst muligt,

vil vanskelig kunne forstaas af

tænkende Læsere.

Naar man vilde paastaa, at

det J oh a nn H o f f ’ ske Mal t-

e x t r a k t var et Universalmiddel

for alle mulige Sygdomme, eller

at de, som ere i det sidste Sta

dium af Lungesvindsot eller en

anden farlig Sygdom, ved Brugen

vilde kunne undgaa Døden, var

dette samvittighedsløs Humbug;

men vi holde det for vor Pligt at

gjøre opmærksom paa Sygdomme

og Onder, til hvis Ophævelse,

eller idetmindste Lindring, det

Ho f f ’ ske M a l t e x t r a k t be

sidder ganske fortrinlige Egen

skaber.

Det største Værd maa lægges

paa Udtalelserne fra Videnskaber

nes Side, og denne er for det

Johann H o f f ’ ske Fabrikat ene-

staaende; at anføre alle Autori

teter og Læger, som have udtalt

sig rosende over dette Fabrikat,

eller kun at anføre en Brøkdel

af de Anbefalinger fra Lægfolk,

der forefindes i flere voluminøse

Bind, vilde ikke være muligt.

Et Bind med saadanne, baade fra

Læger og Lægfolk i Danmark,

forefindes i General-Depotet,

Graabrødretorv Nr. 8,

hvor Originalerne paa Forlangende

stedse fremlægges.

Hamborg.

Etablissement „National".

Det er fra „National1''s unge, muntre

Scene, at vor Tegner i Dag har hentet

Motiverne til vor Forside. I kalejdoskopisk

vexlende Billeder viser han os, hvorledes

Hr. Ivofoed som den vældige Kammerpige

i „Politi“ blotter sin Frues velformede

Hals og Arme for Publikums nyfigne Blikke,

medens han omkring Frk. Linckes morsomt

gjennemførte, madkjære Tjenestepige i

„Kikke" har henkastet et Par Scener og

Typer, som Nationals Gjæster hurtig vil

gjenkjende. Nederst til højre er Retfær-

dighedens Arme lige ved at naa „Zampa“

eller den jydske Smed, og endelig ses som

Rosinen i Pølseenden et veltruffet Billede

af Hr. herd. Schmidt som den stammende

Sufflør i „Fn Komedie i det grønne14,

ubetinget det bedste Stykke Kunst, Natio

nals Scene endnu har havt at vise os, og

iøvrigt en af den dygtige Skuespillers

gamle Glansroller.

_________

© å l S f f l U ,

Vore Billeder.

Gehejmeraad F. H. Geffcken,

Udgiveren af Kejser

Friedrich?

Dagbogsoptegnelser fra Krigen

1870

—

blev den

. September f. A. arresteret for

Landsforræderi paa Grund af Dagbogens Udgivelse.

Den fremkom første Gang den

. September i

Bladet

„Deutsche Rundschau1,

og dette blev strax

beslaglagt. Den

. September indsendte Fyrst

Bismarck en Rapport til Kejseren om Sagen, og

Dagen efter fik Justitsministeren Ordre til at lade

Geffcken, som den egentlige Ophavsmand til Dag

bogens Fremkomst, arrestere.

Geffcken havde

netop vferet en Tur til Helgoland og var lige

\endt hjem til Hamborg, hvor han er bosiddende,

da Arrestordren traf ham. Han overgav sig god

villig og blev ført til Statsfængslet i Moabit,

hvor han bensad i

Dage. Da hans Sag kom

for Højesteret, afslog denne at behandle den, da

man ikke fandt nogen som helst Grund til den

rejste Anklage. Geffcken blev derfor løsladt i

Søndags lig'e saa hovedkuls og- uforberedt som han

i sin Tid blev arresteret.

Han ankom i Søndags Morges til sit Hjem i

Hamborg, og hans Hus var hele Dagen formelig

belejret af Yenner, Bekjendte og Uvedkommende,

som ønskede at udtale deres Sympathi for den

haardt prøvede Mand. Enkelte tyske Blade søge

at begrunde Gefickens Frikj endelse i hans Sinds

tilstand og ville give det Udseende af, at den

dygtige Videnskabsmand og Professor ikke er ved

sine fulde Fem. Dette synes dog ikke at være

Tdfældet; thi vel er Geffcken, som er i en Alder

Aar, ikke ganske vel ovenpaa sine 3 Maa-

neders Statsfængsel, men hans Venner i Hamborg

haabe dog, at han i Løbet af kort Tid vil gjen-

vmde sit Helbred ved et lille landligt Ophold, og

da, siger de — kommer Efterspillet, Geffckens

Revanche.

Claes Israel W immermark.

Denffra Stockholm

i Slutningen af Oktober f. A. bortrømte Konsul

Wimmermark efterlyses stadig af det svenske

Politi, som har udsat en

Relønning af

500

R'rcs.

for hans Paagribelse. Wimmermark havde før

sin Afrejse fra Stockholm deponeret falske Værdi

papirer i en Bank, hvorved det lykkedes ham der

at hæve en Del Penge, nemlig 200 engelske Souve-

reigns,

Ls'trl. og

3000

Reichsmark i Sedler.

Wimmermark er

Aar gammel, lille af

\ æxt, fed med aabne og skikkelige Ansigtstræk,

randt Ansigt, sort Skjæg, brune øjne, livligt

Væsen og rank Holdning. Han bærer altid Hatten

noget bagover.

Da det er lykkedes os at komme i Besiddelse

af Wimmermarks Portræt, tage vi ikke i Betænk

ning at optage det, da der jo er en Mulighed for,

at en af „Gazetten“s Læsere derved vil blive den

heldige Opdager af den bortrømte Falskner.

Tro til Døden.

Et sørgeligt Endeligt traf

ifølge „Fyns Tid.“ i Søndags en Mand, Anders

Olesen, paa Refsvindinge Mark paa Fyen. Han

havde i længere Tid boet alene i et ensomt lig

gende Hus og er rimeligvis i Vildelse Søndag

Morgen gaaet ud paa Landevejen mellem Ellinge

og Bækstrup, hvor han vandrede frem og tilbage

og blev truffet om Morgenen mellem Kl. 3 og 4

af Fyrbøderen i Ellinge Kirke. De hilste hinmi

den, men talte iøvrigt ikke sammen. Da Fyrbø

deren en Times Tid efter kom tilbage fra Kirken,

ser han noget ligge udstrakt paa Vejen, og ved

nærmere Eftersyn viste det sig at være Anders

Olesens Lig. En lille Hund laa paa hans Bryst

;

°S

bjæffede

den holdt Vagt over den Døde.

Grusom Indespærring.

Politiet i Skive fik ifølge

| „Skive Folkebl." for nogle Dage siden at vide, I t

j en Boelsmand i Nærheden af Byen holdt sin

' smdssvage Svigermoder indespærret i en Baas i

Stalden sammen med Kreaturerne. Sagen blev

undersøgt, og det viste sig, at den stakkels Kone

havde henligget i 6 Døgn i et mørkt Rum. Hun

fik ikke engang saa god Pleje som Kreaturerne i

Stalden, og hendes Tilstand var saaledes, at hun

sikkert snart vilde være bukket under, hvis ikke

Politiet havde befriet hende for disse Pinsler og

indlagt hende paa Sygehuset.

Tabt Væddemaalet.

Lystige og passiarende

vandrede

unge Mennesker henimod Dronning

Louises Bro i Søndags Aftes.

Der var „fuld

Damp oppe", især hos den ene af dem. Han var

ikke bange for at gaa paa Muren, der danner

Rækværket til Broen. „Lad os se," lød det i Kor

fra de tre Kammerater. „Det gjælder, hvad det

skal være." Et Væddemaal kom istand, og den

unge Mand begav sig paa sin farlige Gang.° Det

meste af \rejen er alt tilbagelagt, og glad i Sind

iler han hen imod Maalet. Men næppe 10 Skridt

fra Land taber han Balancen og styrter ned i

Søen. De forskrækkede Kammerater stirrer ned

i Dybet efter ham, men ingen af dem kan svømme.

Da kommer en behjertet Slagtersvend, ser den

Druknende klamre sig fast til Muren, springer

ud efter ham og bjærger ham i Land.

Fantasma Neptuna

er det sidste Nyt i Hotel

Tivoli. En skjøn, ung Dame er fulgt efter de

ildelugtende Negre. Men hun maa

ikke

berøres

— saa taber man Illusionen. For hendes Kunst

er kun en Øjenforblændelse. Som en yndig Fe

stiger hun op af Havet, støttende Taaspidserne

paa en Klode. Saa forsvinder Kloden, Støtte

punktet, hun svæver. Svæver gratiøst gjennem

Luften som en anden „Guldflue" — og styrter sig

saa atter paa Hovedet i Havet.

____________

Nr. 2