7 / 326
Nr. 1.
G; A
Z
T T ® 1*.
7
kjecl af den lange Kj øretur og tilbagelagde
derfor den sidste halve Mil til Skovriderhuset
til Fods. Vognen kjørte noget bag efter mig.
Skovriderhuset laa fuldstændig ensomt
midt i Skoven. Bagved det strakte sig
en temmelig stor Have og foran laa en
lille, aaben Plads; hvorhen Øjet ellers vendte
sig, saa man kun Skov, tætte, høje Træer.
Dyb Stilhed herskede i Huset og rundt
omkring, da jeg ankom.
En truende Skovensomhed og dog saa
ophøjet skjøn.
Huset var lyst, renligt og vel vedlige
holdt. Store Hjortegevirer prangede sta
telig over Døren. Vinduerne havde grønne
Skodder, og Slyngplanter og vild Vin snoede
sig op om dem. I Haven blomstrede Roser
og Nelliker, og bag ved Huset laa i lange
Bede Ærter og Bønner slyngende sig op
ad de slanke Stænger.
Imellem Blomsterne i Forhaven legede
et muntert lille Barn, en nydelig Dreng
paa fem Aar.
Men i Haven vandrede langsomt, med
sænket Hoved, en smuk, bleg, ung Kone.
Hun agtede ikke paa Blomsterne og for
sammen, hver Gang hendes Blik faldt paa
Barnets blonde, lokkede Englehoved.
Jeg blev staaende, for at betragte
Billedet, der fyldte mit Hjærte med en
dyb, knugende Smerte.
Jeg var som fastnaglet til Stedet.
Bag ved Huset og Haven kom en gam
mel Mand ud fra Skoven. Han gik hen
imod Haven. Den unge Kone saa ham,
gik ham imøde og aabnede en lille Laage
i Stakittet i Baggrunden af Haven. Han
gik hen til hende.
„Er Du alene, Marianne? “ spurgte han.
„Ja, kjære Christian.“
„Og hvordan har Du det?“
„Som Du ser.“
Den gamle rystede bedrøvet paa sit
hvide Hoved.
„Hvordan skulde man ogsaa have det
godt h er!“ sagde han saa.
Der var endnu ingen af dem, som
havde set mig, men i samme Øjeblik kom
min Vogn kjørende, de saa op og nu op
dagede de ogsaa mig.
Den unge Kone syntes at blive heftig
forskrækket. Hun vexlede hurtigt men
sagte et Par Ord med den gamle Mand.
Han kastede et mistroisk Blik hen paa mig.
Hun gik henimod Huset, medens han
blev tilbage hos det legende Barn.
Jeg gik ogsaa lien imod Huset.
I Døren mødte hun mig.
Nærved var hun endnu smukkere; de
fine Træk, men ogsaa den dybe og dog
stille Lidelse i det blege Ansigt, traadte
klarere frem.
Hun var ikke mere forskrækket; men
der var en vis Skyhed og Forvirring over
hendes Væsen, og hun løftede ikke de
store, blaaØjne, naar hun talte med mig.
„Det er maaske Hr. Assessoren ? “
spurgte hun mig.
„Ja, Frue.“
Hun fortalte mig nu, at Overførsteren
allerede var kommen for en Time siden.
Han havde havt andre og paatrængende
Forretninger i Skoven og havde taget hendes
Mand, Skovrideren, med. Denne bad der
for undskylde, at han ikke havde kunnet
vente paa mig. Hendes Mand havde maattet
følge sin Foresatte. Jeg vilde kunne træffe
dem begge i Skoven paa det Sted, hvor
Ulykken var sket. En Karl skulde følge
mig derhen. Foreløbig bad hun mig træde
indenfor og spise lidt Frokost.
Alt dette fremførte hun med en over
ordentlig blid og blød Stemme, og paa et
meget dannet Sprog; men sin Tilbagehol
denhed havde hun endnu ikke kunnet
overvinde.
Derfor syntes jeg ikke, at
jeg kunde tage mod Indbydelsen. Hun
var en Gaade, en Gaade, som Skjøn-
heden og Sorgen gjorde dobbelt interes
sant. Men at være alene med mig vilde
være hende pinligt, hvorfor jeg takkede
hende for hendes Venlighed og undskyldte
mig med, at ogsaa jeg havde travlt.
Det syntes hende i Virkeligheden en
Lettelse.
Hun kaldte paa Karlen, der
skulde følge mig. Men han var der ikke. Hun
blev forlegen. I det samme kom den gamle
Mand, der havde talt med hende i Haven.
„Jeg skal nok følge Herren, hvis De ikke
har noget derimod, Frue,“ tilbød han sig.
Før havde han kaldt hende Marianne
og Du.
Hun var tvivlraadig, om hun skulde
tage mod hans Tilbud.
" „Vejen tilbage vil blive svær for Dig,
Christian. Du kommer til at gaa hjem.
„Det kan jeg da ogsaa endnu, Gudskelov. “
Han lod hende ikke komme med flere
Indvenainger, men satte sig op paa Bukken
hos Kusken. Saa kjørte vi bort.
Ved Afskeden saa Fruen endelig paa
mig. Men de store, merkeblaa Øjne sæn
kede sig saa forskende i mine, saa ofte og
saa smerteligt, at jeg blev helt underlig om
Hjærtet derved.
Hvad var det dog for en Hemmelighed,
den unge smukke Kone bar paa?
Forts.
6 C
s
i
<D
i
CD<D 'y
-
4-3
05
0
c3
m r*
{>
c.
■ rt
OL
s 3
H O fl
CD<D
fcDrg
titi
P
h
<D
D
' d
O
S_
0 3
_C£)
Q-
c/>
o
Smm
O)
£=
0 3
C
§1
F'-'PV
i
S^-g
S
h
. ® ^
MIS ^
<
d
S s S ®
® +=
rSi
A ^ * R ° O
•
^fej
CO
> 'O 03 n3
%
« CD
s
O § R
H o H
S
h
U
R -
®
>.
c
w
= cSfil
u
3 -oO
•+=
£
h
U2
O
U
S 53 S-H
S <D
CO
’ cO
O-i
‘ STO
Si
®
<D
p A4 <D
r-j
£73
T m
o
.rig
bfi
•ri
M
) E3
3- ® S
T i m
<D
HO O
O
<D
• • .5P
§3 I
h D ^CO CO
..
1
7^
gps
0 s
S
Jm
p
H
2
tøCD^
O
.SP«
PH
0
-R
3
W‘Co
rv
O
U
ia
=2r
PQ .
■H
80
t i
O
l/l
t i
t i
w
H l
ti
o
Magasinovne, fodvarmende,
20 Kr.
Magasinovne med Kogeindretning
20 Kr.
Ovne til Pigekamre 6 Kr.
Ovne til Sovekamre, hurtigvarmende,
med et meget ringe Brændsels-
fqrbrug.
Komfurer med
2
Kogehuller
7
Kr.
Komfurer
med
3
Kogehuller, Stegø-
ovn, Bradepande, Yandgryde, Side
plade, elegant udstyrede
20 Kr.
Komfurer med
3
Kogehuller, Stege-
ovn, Bradepande, Sideplade, Vægt
150
Pd.,
14 Kr.
Komfurer og Ovne ere paa Ud
stillingen
1888
belønnede m'ed
Me-
daille.
Alt fragtfrit leveret.
Exprestrykkeriet. Walkeudorfsg. 22.