6 / 326
G A Z'iE-
T T
M
N .
Nr. I.
JESEHESi
Reform
Fodtøi
er anbefalet af
mange
Læger, udmærker
sig ved
sin
brede, magelige
Fa-
gon, bør bruges af Enhver,
som vil gaa bekvemt og
ikke generes af sit Fodtøi.
Reform-Fodtøi
er
liaand-
forarbeidet
af de
fineste,
bedste Skind- og Læder
sorter
og ikke dyrere end
almindeligt prima Fodtøi.
Magazin frangais,
2,
Ny Østergade 2.
Svaneapothekets Eiendom.
Bal-
Sæsonen.
Elegante Herre-Balsko,
nyeste Mode, kun
9
V
2
Kr.
Gemse - Snøresko
kun
87a Kr.
Magazin frangais,
2,
Ny Østergade 2.
Svaneapothekets Eiendom.
Dame-
Balsko
med elegante Sløifer
kun
4 Kr.
Silkesko
i alle Mode
farver for 4,472, 6 å 10 Kr.
Magazin frangais,
2,
Ny Østergade 2.
Svaneapothekets Eiendom.
Skøite-
Støvler
til
Herrer, Damer
og
Børn.
Heraf føres et stort
Udvalg fra ganske billige
til de eleganteste.
Magazin frangais,
2,
Ny Østergade 2.
Svaneapothekets Eiendom.
IHP"” Ordres mod Post
forskud.
Ethvert Par Fodtøi, som
ikke er efter Ønske, om
byttes.
Hvem var Morderen?
En Kriminalnovelle
af
«L D . H . T e m n i e .
Jeg var Kriminalrets assessor i N. i
Øst-Preussen. En Dag i Sommertiden kom
en Bonde fra Omegnen til mig. Det var
en smuk og kraftig gammel Mand med
snehvidt Haar. Aldrig skal jeg glemme
det smertelige Udtryk, der hvilede over
hans haarde, furede Ansigt.
„Hr. Assessor,“ sagde han, „den konge
lige Skovrider i Winkelhorst har i Nat
skudt min Søn, — min eneste. “
Forholdsvis rolig fremførte han de første
Ord, men da han sagde: „Min eneste“ —
da strømmede Taarerne ned ad hans vejr
bidte Kinder.
Jeg lod ham samle sig lidt. Saa bad
jeg ham fortælle.
Det var en ganske simpel Historie,
han havde at meddele. Den Slags Til
dragelser forekom desværre den Gang
oftere, ikke blot i hint Revier eller denne
ene Provinds. En sørgelig Lovbestemmelse
fremkaldte dem over hele Landet.
Den gamle Bonde havde kjøbt nogle
fældede Træer i den kongelige Skov. Hans
Søn var kjnrt ud med en Karl, for at hente
dem. Medens de var ved at læsse Træerne
paa Vognen, kom Skovrideren til. Der var
bleven solgt Træer til flere Personer. De
solgte Bunker laa sammen i Rækker. Skov
rideren paastod, at Bondens Søn læssede
af en fremmed og større Bunke og for
langte, idet han anviste ham en anden
Bunke, at han atter skulde læsse Træerne
af. Den unge Bonde paastod, at han var
i sin Ret. Skovrideren fastholdt sin Be
faling og erklærede, at han baade vilde
og maatte gjennemføre den med Magt.
Den unge Bonde truede med at sætte haardt
mod haardt. Skovrideren nærmede sig.
Bonden hævede truende sin Øxe mod ham.
Skovrideren lagde sit Gevær an paa ham,
og opfordrede ham til at lægge Øxen fra
sig. „A ld rig!“ raabte Bonden. Skovride
ren gjentager sin Opfordring, ellers skyder
han. Det kunde han jo vove, raaber Bon
den, idet han svinger sin Øxe. Saa skød
Skovrideren Bonden ned paa Stedet.
Saaledes fortalte den Dræbtes Fader
mig selv hele Tildragelsen, som han havde
den fra Karlen, der havde været tilstede,
da Drabet skete.
Han forlangte af mig, at „Morderen “
skulde straffes.
Skovriderne blev med
hver Dag me*; og mere overmodi" ; de
regnede ikke mere et Menneskeliv for
noget. I dette Tilfælde orelaa der et
aabenlyst, rolig overlagt Mord. skovrideren
kj endte godt hans køn. Han vidste, at
Faderen var p~_ velhavende Mand, der nok
. u.: . otand til at betale den Skade, der
kunde være Tale om. Hvorledes kunde
da Skovriderens Jlandlemaade forsvares,
selv om virkelig den unge Bonde havde
taget en forkert Bunke Træer? Plan for
langte kun Retfærdighed overfor Skovem-
bedsmændenes idelige Overgreb og Bru
talitet.
Havde den gamle Aland Ret? Jeg tror
næppe, nogen vil være i Tvivl derom. Ikke
desto mindre kunde jeg kun ryste paa Hove
det til den gamle Mands Forlangende.
Skovrideren havde efter Loven handlet
fuldstændig rigtig. Han havde været i
sin Ret og maaske endog kun handlet
som hans Instruktioner bød ham.
Det sagde jeg til Bonden.
Den gamles Øjne lynede:
„Er d et Lov! Er d et R e t!“ raabte han.
Der blev naturligvis indledet retslig
Undersøgelse, for, som Loven siger, at
faa konstateret, om der forelaa et Misbrug
af Yaabnet fra Skovriderens Side.
Til
denne Undersøgelse blev der hidkaldt en
Overførster.
Det var, som Sagen forelaa, kun en
tom Formalitet. Men Loven foreskrev den
nu engang, og maaske kunde der dog
fremkomme en eller anden Omstændighed,
som kunde stemple den aabenbare Raahed,
der under alle Omstændigheder forelaa,
som en retslig strafbar Handling. Dette
foranledigede mig til selv at overtage og
lede Undersøgelsen.
Jeg begav mig sammen med Overførste-
ren til Gjerningsstedet ude i Skoven.
Undersøgelsen førte ikke til andet Re
sultat, end hvad jeg fra Begyndelsen a f
havde tænkt mig.
Skovrideren havde
handlet fuldstændig efter sin lovlige Ret.
Jngen Straffelov eller Strafferet kunde naa
ham. Hans Foresatte, Overførsteren, kunde
end ikke afholde sig fra at rose ham for
hans, rigtignok strænge, men fuldt ud tjenst-
og pligttro Forhold.
Men Undersøgelsen skulde for mig faa
et andet Resultat, den aabenbarede mig
en Gaade, en dyb Livets og Hjærtets
Gaade, som jeg desuden fik Opløsningen til.
Det var om Eftermiddagen, at jeg an
kom til Skovriderhuset i Winkelhorst.
Sommerdagen var varm. I Skoven var
det friskt og skyggefuldt. Jeg var bleven.