2 / 326
G A, Z E
V
T E Si,
Nr. 1
jggjgl M. Hoff.
I
ingen Retning har den al
mindelige Dom, som er den paa-
lideligste Borgen for en Tings
Yærd. havt et gunstigere Resultat,
end med Hensyn til de J o h a nn
Ho f f ’ ske Ma l t p r æp a r a t er .
Den ærefulde og anerkjendte
Stilling, som det H of f s k e M al t-
e x t r a k t nu i
over 30 Aar
har
indtaget i Industrien, maa efter
de faktiske Kjendsgjerninger an
sees for fuldkommen berettiget.
Den har ved sit eget Yærd og
den enorme Afsætning svunget
sig op til en Verdens-Artikel, og
med Berettigelse kan man kalde
det et Fabrikat,
livi
S
Yærd ikke
lader sig' nedsætte,
og dets For-
maal og Ære bestaar i, stedse
mere og mere at udbrede sig,
trods de Angreb, Misundere og
Efterlignere endnu søge og have
søgt, for at mistænkeliggjøre dette
Fabrikat. Ja, der er dem, som
ikke uUdse sig for at bedømme
det H o f f ’ ske M a l t - E x t r a k t
nedsættende og samtidig anbefale
deres som en Efterligning af
Hof f s eller tilberedt efter H offs
Methode og meget bedre end
dette.
Hvorledes et Fabrikat
kan nedsættes, samtidig med at
det søges efterlignet bedst muligt
vil vanskelig kunne forstaas af
tænkende Læsere.
Naar man vilde paastaa, at
det J oha nn H o f f ’ ske Mal t
e x t r a k t var et Universalmiddel
for alle mulige Sygdomme, eller
at de, som ere i det sidste Sta
dium af Lungesvindsot eller en
anden farlig Sygdom, ved Brugen
vilde kunne undgaa Døden, var
dette samvittighedsløs Humbug;
men vi holde det for vor Pligt at
gjøre opmærksom paa Sygdomnre
og Onder, til hvis Ophævelse,
eller idetmindste Lindring, det
Ho f f ’ ske M a l t e x t r a k t be
sidder ganske fortrinlige Egen
skaber.
Det største Yærd maa lægges
paa Udtalelserne fra Videnskaber
nes Side, og denne er for det
J ohann H o f f ’ s ke Fabrikat ene
staaende; at anføre alle Autori
teter og Læger, som have-udtalt
sig rosende over dette Fabrikat,
eller kun at anføre en Brokdel
af de Anbefalinger fra Lægfolk
der forefindes i flere voluminøse
Bind, vilde ikke være muligt.
Et Bind med saadanne, baade fra
Læger og Lægfolk i Danmark,
forefindes i General-Depotet,
Gpaabpedpetopv Nr. 8
hvor Originalerne paa Forlangende
stedse fremlægges.
1311
] Hamborg.
Folketeatret.
A f en temmelig kedelig Fortælling har Hr.
Reumert lavet Folketheatret en Komedie, som
det vil kunne more, selv Folk med en temmelig
kræsen Smag, at gjøre Bekjendtskab med. Hr.
Reumert er en behagelig Mand at være sammen
med, hans Lune bliver aldrig plat, og selv hvor
han anslaar den naive Tone, bliver han ikke vam
mel. Han er et Stykke af en Poet, thi over de
allerfleste Scener i „Nøddebo Præstegaard“ hviler
der en mere sand Stemning, end man plejer at
trætfe i slige Regissørarbejder. — I det noget
paaklistrede Forspil forbereder Nisserne i Nøddebo
Kirkes Klokketaarn Julestemningen, idet den gamle
1200
aarige Nissefar fortæller sit talrige Afkom
om de
3
Studenter og Julen i Præstegaarden.
Derefter føres i
5
smaa Akter de fra Fortællingen
kj endte Optrin med Liv og Humør over Scenen.
En absolut uheldig Ide ’er det dog, at Nisserne
jævnlig kommer tilsyne paa Scenen, saa snart de
agerende Personer have forladt denne; deres Til
synekomst virker illusionsforstyrrende. Hvad Ud
førelsen angaar, da er den selvfølgelig en Leg-
for et Personale som Folketheatrets.
„Nøddebo Præstegaard“ fortjener længe at
opfriske Kjøbenhavnernes Julestemning.
Retssager.
Vo’re Billeder.
IffG læ deligt Nytaar.
Naar man første Gang i det
nye Aar kommer ind i et Hus, plejer man at
ønske: „Glædeligt Nytaar.“
Den samme Skik vil „Gazetten" følge ved sin
Indtrædelse i Yerden. Maatte det nye Aar blive
glædeligt for os alle. Glædeligt for Dem, mine
ærede Læsere, hos hvem „Gazetten" vil finde et
Hjem, og glædeligt for os, som søge at byde Dem
et underholdende, illustreret, aktuelt Ugeblad.
Dets Indhold er antydet i dette Nummer. Synes
De om Sammensætningen: Theaterbiileder, aktuelle
Nyhedsbilleder, illustreret Kjøbenhavner-Revue,
interessante Retssager og spændende Kriminal-
Noveller — saa hold „Gazetten“.
Prados Henrettelse.
Dagspressen har saa ud
førlig omtalt Retssagen mod Morderen
Linsha de
Castillon,
ogsaa. kaldet
Prado,
at vi anse det for
overflødigt, at anføre noget fra de interessante
Forhandlinger.
Den
28
. f. M., KL
7
om Morgenen, blev [Prado
vækket til sin sidste Gang her i Livet — Gangen
til Retterstedet, og en lille halv Time efter var
Retfærdigheden sket Fyldest, uagtet Prado til det
sidste erklærede sig for uskyldig.
Et naturligt Bombardement.
Da det svenske
Skib „Edvard", Kapt. Åkermark, paa Rejse fra
Havre til New York i forrige Maaned befandt sig
ude paa Atlanterhavet, blev det Gjenstand for et
sjældent Fænomen. Klokken var henved fire om
Morgenen, Vejret mørkt, og Yinden stærk. Besæt
ningen var paa Dækket for at brase Stor-Raaen,
da en Ildkugle pludselig slog ned paa Dækket og
exploderede med et vældigt Knald, medens Smaa-
stumperne spredtes som Stjærueskud ud til alle
Sider. Et øjeblik efter var alt igjen roligt og mørkt,
og man begyndte at undersøge Skibet, om det havde
lidt nogen Overlast. Mærkeligt nok tog Skibet ikke
Spor af Skade -af dette Bombardement, lige saa
lidt som Mandskabet.
En ulykkelig Forældreløs.
I Aaret 1882 døde i Wien en Ingeniørs
Enke, Agnes von Scotti, og efterlod sin
Datter Agnes, der var sindssvag, en Formue
paa 11,000 Gylden i Obligationer, foruden
Smykker og forskjellige Effekter. .Uagtet des.
forældreløse, unge Pige paa denne Maade
kunde siges at være beskyttet for materielle
Sorger, blev hendes Lod dog meget sørgelig.
Agnes v. Scotti havde en vis Tilbøjelighed
for sin Moders Vadskerkone, en Væversvends
Kone, Adelheid Dusclianek i Hernals, en
Forstad til Wien. Hun gik efter sin Moders
Død til Ægteparret Duschanek og bad
dem om at maatte bo hos dem og faa sit
Underhold der, imod en daglig Betaling af
70 Kreutzer. Saalænge Agnes endnu ikke
var myndig, bestyredes hendes Formue af
en dertil beskikket Formynder, og alt gik
taalelig godt.
Men anderledes stillede
Sagen sig, da Agnes i 1884 blev myndig.
Hendes Aandssvaghed var ikke saa iøjne
faldende, at man fandt sig foranlediget til
at holde hendes Formue tilbage, og Æ gte
parret pønsede fra nu af stedse paa, hvor
ledes de bedst skulde faa frit Raaderum
derover. Halvvejs paa Grund af hendes
Dumhed, halvvejs paa Grund af den Angst,
de indgød hende, overlod hun Nøglen til
den lille Kasse, hvori hendes Værdipapirer
og Penge opbevaredes, til Ægteparret Du
schanek.
Disse solgte herpaa den ene
Obligation efter den anden og anvendt*
dem til deres eget Behov, medens Pigen\
kun fik Legetøj, Slikkerier og Kager, hvor
over hun var meget fornøjet. Endelig gik
de endnu videre; de vilde ogsaa sikre sig
deres Børns Fremtid for den forældreløse
Piges Midler.
Adelheid Duschanek fore
stillede Pigen, at det var bedre, hun satte
sine Penge i et Hus end i Obligationer.
Agnes indsaa dette og erklærede sig villig
dertil. Nu gjorde Fru Duschanek et dri
stigt Skridt, idet hun søgte at overtale
Agnes til at lade Huset kjøbe i Ægteparret
Duschaneks Navn. Hun forestillede hende,
at hun jo selv var for indskrænket til at
kræve Leje af Beboerne, saa disse rimelig
vis vilde bedrage hende. Agnes indrømmede
dette sukkende og gjorde heller ingen Ind
vendinger mod Planen. Ægtefolkene skred
altsaa til Udførelsen, kjøbte et Hus i Alt-
mannsdorf for 5,250 Gylden, betalte det
kontant med den Forældreløses Penge og
lod det indføre for deres eget Navn.
De flyttede ind i det nye Hus tillige-