3 / 326
Nr. 1.
G; M Z B T
T E N .
med Agnes. Men nu oph'?. æ Wenzel Du-
sÆ;~\o1r ™orl
Ilctandværk — han var
jo bleven Husejer. Hvad der endnu fore
fandtes i Behold af Obligationer, blev solgt
til at bestride deres lystige Liv med. Da
det sidste Værdipapir paa denne Maade
var forsvundet, gjorde de Gjæld paa Huset.
Imidlertid udbredte det Bygte sig i
Altmannsdorf, at Duschaneks levede af
Pigens Penge. Men Fru Duschanek var
stadig opfindsom, og nu fandt hun paa en
ny Ide, for at holde enhver truende Under
søgelse borte og imødegaa alle Eftei spøi gs-
ler. Hun lod en Vinkelskriver opsætte et
Dokument, hvorved Agnes v. Scotti fra
skrev sig al Bet til Huset, da Dushaneks
havde faaet hendes Penge som Vederlag
for hendes Ophold i deres Hus saa længe
hun levede; selv hvis hun overlevede dem,
skulde hun hos deres Børn have samme
Underhold og Forplejning. Hvis hun gif
tede sig, skulde Duschaneks give hende
et godt Udstyr og 1000 Gylden i Medgift.
Dette Dokument underskrev Agnes uvæger
lig, og dermed syntes det værdige Ægte
par at slaa sig til Bo.
Men fra nu af var Pigens Tilværelse
dem kun til Besvær, og hun blev mishand
let paa det groveste af dem begge. Alle
rede fra tidligere Tid var det hende ikke
tilladt at spise sammen med dem ved
Bordet, og hun maatte udføre de groveste
Arbejder.
„I Altmannsdorf,“ saaledes forklarede
hun, da hun den 29. December 1888 stod
for Betten i Wien, „begyndte de med deres
Mishandlinger, Skjældsord og Slag. Konen
kastede mig om paa Gulvet, sparkede og
traadte mig med sine Sko og slog mig i
Hovedet, saa Blodet flød ned ad Ansigtet
Manden har kun slaaet mig en eneste
Gang; han var god og lagde sig ofte
imellem, naar Konen slog mig.
Paa Assessorens Spørgsmaal om, hvor
for de havde gjort dette, svarede den
stakkels Forældreløse: „Jeg var dem i
Vejen. Konen sagde tidt til mig, at jeg
skulde hænge mig, saa vilde hun kjøbe
en rar Strikke til mig, for hun længtes
saadan efter, at komme til at følge mit Lig
til Kirkegaarden. “
Pigen havde i al den Tid maattet ud
føre de sværeste huslige Arbejder, men hun
udførte alt af Frygt for Prygl. Hun havde
forøvrigt altid troet, at hun havde Bet
til Huset, selv om det var skrevet i Du
schaneks Navn. Førend hun underskrev
Frasigelsesbrevet, var der bleven sagt hende,
at hun ogsaa kunde blive boende og have
sit Ophold der efter Duschaneks Død; men
senere sagde Madam Duschanek: „Paa
mine Børn kan Du ingen Begning gjøre.
De smider Dig ud saa Du brækker Halsen. “
Imidlertid førte de Anklagedes tiltagende
Paahed endelig til den stakkels Piges Frelse.
Madam Duschanek havde beskyldt hende
for at have taget en Gylden af Penge
kassen og forlangte den tilbage under de
gyseligste Trusler. Denne Tvivl om hendes
Ærlighed, Forlangendet om at give Penge
tilbage, som hun ikke havde, og Skrækken
for nye Prygl bragte hende endelig til
Fortvivlelse.
Hendes Ophidselse bragte
aende til at bryde Tavsheden, som hun
paa Ægteparrets Befaling stedse havde
bevaret overfor Fremmede. Hun traf paa
Torvet en Kone, Gobi fra Meindling, som
hun kjendte fra den Tid, da hendes Moder
endnu levede, og beklagede sin Nød for
hende. Denne tog hende med sig til sit
Hus og foranledigede, at der skete An
meldelse for Politiet.
Begge de Anklagede vilde forsvare sig
med, at Huset blev kjøbt efter Pigens
Ønske, og at denne selv havde torbrugt
de øvrige Penge. Alle øvrige Angivender
erklærede de for Løgn,
Vidnet, Madam Gohl, traf Agnes v.
Scotti paa Torvet, hærende en Sæk Kokes
paa Byggen. Da hun senere spurgte Pigen
om, hvor hendes Penge var, svarede hun:
„I Formynderiet".
Paa hendes videre
Spørgsmaal om, hvor gammel hun var,
svarede hun: „22 Aar“ . Men da Madam
Gohl vidste, at hun maatte være mere,
gav hun sig ikke tilfreds med dette Svar,
men trængte mere ind paa hende. Nu
fortalte ogsaa Pigen, at Madam Duschanek
havde forbudt hende at tale med nogen,
og hvis de spurgte hende om ovennævnte
Ting, skulde hun svare som anført. Med
Folkene i Huset var hun paa det strængeste
forbudt at tale. Da hun havde fortalt
Madam Gobi alt dette, blev hun bange,
og udbrød hulkende: „Nu gaar jeg ikke
mere tilbage, jeg tør ikke." Senere kom
Duschaneks Søn for at hente hende og søgte
at lokke hende med sig hjem, idet han for
sikrede hende om, at hun ingen Prygl
skulde faa. Men hun vilde ikke gaa med.
Betten bestemte, at Huset samt alle
Duschaneks Ejendele skulde tilfalde Agnes
v. Scotti som Erstatning for de lidte Tab.
Endelig idømtes Wenzel og Adelheid Du
schanek for Bedrageri, den første 10; den
sidste 15 Maaneders Tugthusstraf.
Faaes kun:
C.
Jespersen,
34, Kjøbmagergade 34.
F ilial:
Nørrebrogade 46 .
Æ f f l T H i
B G