S_Gazetten

178

© A

E T T E N .

Nr. 23

Guld og Glimmer.

Verdens berømteste Skolerytter, Hr.

J. W. Hager,

døde i Torsdags at Tæring.

si«

Hr. Premierløjtnant

H. C. Hertel

Artilleriet blev igaar — Fredag — viet

til Frk.

Sophie Selchau Hansen.

Vielsen

foregik i Holmens Kirke.

Hr. Premierløjtnant

Hedemann

blev i

Torsdags viet til Frk.

Olivia Elben,

Patter at Hr. Oberstløjtnant Elben.

Frøken

A. Djørup,

en Datter af Dr.

Djørup, er bleven forlovet med Cand.

jur.

L. Nannestad,

Søn af Justitsraad, Gods

forvalter Nannestad.

Vore Billeder.

Til Travsports-Billederne.

Vore Billeder fra Travløbene i Søn

dags fremstiller: Det til venstre for

oven „Diana

det midt over Hoved

billedet „Fiks" holdende ved Dommer

tribunen og Hovedbilledet fremstiller

Sejrherren i Handicap’et „Kvik 11“ .

„Diana traver hurtigt men, som

det ogsaa ses af Billedet, meget uskjønt:

den er i sin Tid kjøbt i Frankrig af

Baron 0 . Eg g er s og tilhører nu Sel

skabet „Dana".

„Fiks" er en norsk Hest, der første

Gang optraadte paa „Kjøbenhavns

Traverbane". Resultatet af dens Løb

staar omtalt i Artiklen „Trav".

Endelig „Kvik II" er ogsaa af norsk

Oprindelse; det er den mindste Hest,

der løber paa Traverbanen. I Søndags

overraskede den Publikum ved at vinde

Handicap’et. De faa, der havde boldt

paa den i Totalisatoren, tjente store

Penge.

C. Poulsens Menageri.

Vor fortrinlige Medarbejder Herr

S p i t z skulde Grundlovsdagen sammen

med Tegneren have besøgt det ver

densberømte Menageri, men som man

ser af hans Brev et andet Sted her i

Bladet, var han paa den Tid alt for

stærkt engageret, til ogsaa at vove sig

i Kast med de vilde Dyr. Det er der

nok egentlig kun ét Menneske her i

Kjøbenhavn, som tør, og det er Fru

Poulsen. Hun gaar ind i Buret til de

graadige Ulve, som hylende og for

pjuskede af idelige indbyrdes Slags-

maal true med i Fælledsskab at kaste

sig over den modige Kvinde.

Men

hun tvinger dem ved sit Bliks Magt

og lader dem springe gjennem bræn

dende Tøndebaand, uagtet de nu og

da med en vred Knurren viser hende

deres blændende hvide Tænder. Fru

Poulsen gjør bare det samme men med

et elskværdigt Smil, som Bestierne ikke

kan staa for. Saa klapper hun deres

stride Skind med Spidsen af sin smækre

Ridepisk og hele Banden venter med

Tungen ud af Halsen paa de Lækker

bidskener, som hun har medbragt til

dem — store, blodige Kødstumper.

Af andre sjældne Dyr maa særlig

fremhæves et Par prægtige Løver, en

Han og en Hun. Fru Poulsen har

tidligere „arbejdet" med Hanløven,

men siden han er bleven gift, taaler

han ikke andre kvindelige Væsener i

sit Bur. En Boaslange viser en særlig

Fortrolighed overfor en af Oppasserne,

som den omslynger og kysser paa Hals

og Hænder, ja somme Tider ogsaa i

Ansigtet. En lille Elefant dasker ge

mytligt frem og tilbage med Snablen,

som om han blev betalt for det.

Maaske repeterer han i Tankerne sine

Lektier — han er nemlig endnu under

Dressur. løvrigt rummer Menageriet

to store Landbjørne, en Isbjørn, en Sø

løve, Aber, Papegøjer og mange andre

seværdige Dyr.

M r. Georg Foottit

er Skolerytter og Jonglør

ved Cirkus Buscli. Han hører ikke til dem,

hvis Navn pranger med fede Typer paa

Plakaterne.

Hvorfor? Ja, det vil vi lade

Direktøren om, som bestemmer, hvem der

skal være Stjærner og Trækplastre. Men

somme Tider maa det vel ogsaa være Publi

kum tilladt at sige, hvem det synes om, selv

om d’Hrr. Direktører i sky Tilbageholdenhed

ikke nænne at nævne en ung Kunstner, som

fuldt ud fortjener Publikums Paaskjønnelse

for sit gode, solide og smukke Arbejde

Georg Foottit har kun været ved Cirkus

Busch i en Maanedstid. Han kom Ira Cirkus

Herzog, hvor han er opdraget og har tilbragt

omtrent 15 Aar. Hans Præstationer som

Skolerytter og Dressør ere sjældent gode og

bære Præg af et alvorligt og ihærdigt Ar

bejde. Man behøver blot at se den unge

Mand til Hest, for at føle Interesse for hans

Ridning. Han er Rytter fuldtud, og hans

Førelse fri for al Overdrivelse eller Affekta

tion. Hr. Foottit er tillige Jonglør, og hans

Præstationer i denne Retning ere prægede

af den samme Bestemthed i Udførelsen som

hans Ridt. Enhver Kunstner kan en Aften

have særlig Uheld med sig, og alt mislykkes,

hvad han begynder paa. Det ser man jo

ogsaa hos Cirkus Busch; men naar disse

„Uheld" gjentager sig Aften efter Aften, saa

maa man efterhaanden komme til at hælde

til den Anskuelse, at det snarere maa be

tragtes som et stort „Held" for enkelte af

Kunstnerne, hvis de virkelig kan udføre,

hvad Programmet raaber med. Den Slags

„Uheld" følger ikke Hr. Foottit, han er al

Tid i „Heldet", for han kan sine Ting. Men

hvorfor i al Verden saa ikke anerkjende den

unge, flinke Mands Arbejde? Publikum er

nu engang vant til at Direktørerne slaar

paa Stortrommen for de Kunstnere, der skal

kaldes de bedste. Saa gjør det ogsaa en

Gang, naar der virkelig er Anledning dertil.

Druknet ved Badning.

Vort Billede viser en

af de sædvanlige Ulykker, som let følger med

Badning i Mergelgrave, hvor Vandet al Tid

er meget koldt, selv om det i Overfladen kan

synes varmt.

Tre unge Piger gik i Lørdags ud paa en

Mark, for at bade i en Mergelgrav i Nær

heden af Horsens. De to af dem var endnu

ikke færdig med Afklædningen, da den ene

allerede var sprunget ud i det forræderske

Dyb, hvor hun paa Grund af den heftige Af

køling strax fik Krampe og gik til Bunds.

Trods alle Anstrengelser lykkedes det først

efter flere Timers Forløb at faa Liget fisket op.

W illiam Dahis Læsesalon i Tivoli

er den

idyllisk beliggende „Normalskolebygning" fra

Udstillingen ifjor. I en smukt dekoreret og

hyggelig monteret Salon kan man her trække

sig tilbage fra Tivolis og Verdens Larm og

læse sine Blade fra Nær og Fjern. Der er

noget for enhver Nation, noget for enhver

Smag, illustrerede Blade og Dagblade,

„Petit

Journal pour rire“

Side om Side med

„Ga

zetten"

„Fliegende Blåtter“ .

Med Læse-

salonen er ogsaa forbundet et Expresbureau,

som besørger alt, ligefra Byærinder til Støvle

pudsning og Haandvask — som man imid

lertid helst selv maa foretage. Bekvemme

Skrivepulte staa til Brevskriveres Afbenyttelse,

naar man maatte ønske at sende en god

Ven et Par Ord, om at møde hos Nimb til

en bedre Aftensmad eller i

Thor Jensens

Kahyt ombord, i Fregatten. Forfriskninger

kan hentes fra en nærliggende Restauration

og nydes i hyggelige Lysthuse, som omgive

Salonen. Naar hertil føjes, at Abonnement

til alle disse Herligheder kun koster 5 Kr.

for hele Sæsonen og at de lykkelige Menne

sker, som have Sæsonkort til Tivoli, kan faa

Adgang for halv Pris, saa tro vi nok at

kunne spaa dette Foretagende en lys Frem

tid og et godt Besøg.

Fra Strejken i Westphalen.

Den stille Kamp,

som nu i længere Tid er ført mellem Mine

arbejderne og Arbejdsgiverne i Westphalen

breder sig mere og mere. En rolig, besindig

Optræden er de Udtryk, som man bruger til

at betegne de Strejkendes Færd. Nu har

formodentlig Kvinderne i de strejkende Di

strikter længe nok hørt paa al denne Be

sindighed, og for dog at gjøre noget, som

kunde faa Udseende af en rask Handling,

gik forleden en Del Koner, Piger og Børn

ud i Nærheden af Stationen ved den lille By

Bockshausen

og stillede sig op midt paa

Banen, hvor et Godstognetop var i Vente.

Togføreren bemærkede i Tide de vrede Ama

zoner og fik Toget standset, uden at nogen

Ulykke skete. Med vredelynende, sejrsstolte

Blikke og udstrakte, knyttede Hænder salu

terede de det fremrykkende Tog, som atter

fortsatte Farten efter dette lille Intermezzo,

som løb af til alles Tilfredshed.

SPORT .

T r a v .

For fire Aar siden var Travløb som

Sport aldeles ukjendt her i Landet,

medens denne Sport i Udlandet, sær

lig i Rusland og Amerika har været

drevet i lang Tid.

Stødet til Travsportens Indførelse

her i Landet, gaves af d’Hrr. Direk