S_Gazetten

Nr. 33

z m T

E ISf.

at skælde

Herman Bing

ud og give os

Oplysning om Sagen.

T il Fordel for Opførelsen af en Præ ste

bolig i Ordrup gives Lørdagen den

August en Koncert i Ordrup Kirke.

Fru

Levinsolm

samt d’Hrr.

Axel Gade,

Simonsen

Nebelong

har lovet at assi

stere.

Vore Billeder.

Frk. Anna Klemmings

tidlige Død midt i

den friskeste Ungdom har vakt dyb Bekla

gelse blandt de talrige Yenner, hendes ud

mærkede Kunst ikke mindre end hendes ind

tagende og elskværdige Personlighed havde

vundet hende herhjemme. At hun ikke kom

til at tilhøre vor Opera i det mindste for

længere Tid, var ikke efter hendes ønske,

men da hun aflagde Prøve, var alt Frk.

Dons Favorit, og Frk. Klemming maatte

om end nødig forlade sine Yenner og tage

mod Engagement ved Stockholmer-Operaen,

som modtog hende med aabne Arme.

Uagtet hun var den yngste, kom hun dog i

Løbet af ganske kort Tid i allerførste Række,

og var nu ved sin for tidlige Død en af

Operaens Bærere, som vil blive haardt

savnet.

National. I

Forbindelse med vor Anmel

delse af Revyen bringer vi i Dag Portræter

af National-Teatrets mandlige Bærere. Den

dygtige Direktør, den rejsende Students evig

unge Fremstiller, kroner Billedet med sit

gemytlige af Succes stærkt smagende Smil,

formodentlig befinder han sig ogsaa vel i det

gode Selskab, Hr. Feid. Rasmussen, en af

de talentfuldeste blandt Københavns yngre

Skuespillere og ubetinget Hr. Ferd. Schmidts

første Kraft. Han har i Provinserne gjort

Furore i Folkekomediens stærkt udprægede

Karakterroller, i København har vi takket

være det indskrænkede Repertoire, væsentlig

kun haft Lejlighed til at nyde hans tørre

Lune og fortræffelige Sangstemme. Han og

Hr. Kreutzer er Operettens Bærere.

Den

sidstes sympatetiske, aldrig svigtende Tenor,

som just i Revyen fejrer en Triumf, støttet

af en tydelig Tekstudtale og en særlig i

Kostumeroller tiltalende Personlighed giver

ham en fremskudt og sikker Stilling ved

Teatret.

Man vil med særlig Fornøjelse

mindes hans Nanki-Puh i Mikadoen. Næste

Nummer vil bringe Portrætter afyle kvinde

lige Støtter.

Paa Jagt.

Forleden var en bereden Gen

darm saa uheldig at falde af sin Hest, som

derpaa i vild Fart tog Flugten., Krigeren

satte efter den, fulgt af en Skare glade ung

dommelige Tilskuere. Tilsidst lykkedes det

en Mand at standse Hesten, og Gendarmen

kom atter op paa sin vælige Ganger.

Sjov i Gaden.

En fuld Politibetjent sam

lede i Lørdags et større Opløb i St Peter-

stræde, hvorfra han, fulgt af en større

Menneskemængde, dinglede hen mod Nørre

vold. Herfra blev den berusede Ordens-

haandhæver transporteret til Stationen af en

Opdagelsesbetjent.

Durkdreven.

En paa Godthaabsvej boende

Mand vilde sælge sin Tricykle. Der indfandt

sig da ogsaa en Køber, som syntes saare

godt

0111

Maskinen. „Men“, sagde han, „jeg

ved ikke rigtig, om jeg kan køre paa den,

tillader De, jeg prøver?" Saa satte han sig

op paa Tricyklen, og i Begyndelsen gik det

daarligt for ham, men pludselig satte han

Fart paa og forsvandt ligefor Tricykleejerens

Øjne. Det lykkedes ikke at paagribe Rø

veren.

Livslede.

Et Selskab af Herrer og Damer

var forleden ude at sejle. Pludselig sprang

den ene af Damerne i Vandet

Hun blev

dog straks fisket op igen. Men hen paa

Aftenen gjorde hun Alvor af sit sørgelige

Forsæt, sprang i Vandet henne fra Langebro

og druknede. Grunden til Selvmordet antages

at være Jalousi.

Menneskets Fjender.

Forsøg paa en Systematik.

Hvem er i Grunden Menneskets værste

Fjende? Spørgsmaalet er ikke ef de let

teste at besvare, og Besvarelsen vil maaske

forekomme ubetænksomme Læsere ørkes

løs og unødvendig; men

Gazetten

inde

holder intet unødvendigt endsige ørkesløst

og skal klare Skærene i en Snup. Denne

Gang citerer vi en Tysker, hvis tabel

lariske Oversigt over Menneskefjender

synes os at fortjene Opmærksomhed.

A ltsaa :

I. Livløse Fjender.

Ting, som kun i Følge det dem iboende

fjendtlige Sindelag og uden ydre For

anledning er farlige for Menneskene:

a) Stene, som man falder over.

b) Glatte Fliser, som man glider paa.

c) Lygtepælene, som grublende og be

rusede Mennesker render imod.

d) Paraplyer og Stokke, som bæres

vandret under Armen.

e) Aabne Kælderhalse.

f) Damers Hattenaale etc.

B. Ting, som først bliver farlige for Men

neskene ved en paa dem virkende

K raft:

a) Tagsten, som blæser ned i Hovedet

paa Folk.

b) A f klodsede Murere fra Stilladser

nedsmidte Baljer o. lign.

c) Urtepotter, naar uforsigtige Tjene

stepiger støder dem ud af Vinduet.

d) Træer, der rives overende af

Blæsten.

e) Huse i Jordskælv, eller som paa

anden Maade styrter sammen.

t) Bortkastede Appelsinskaller.

g) Meteorstene og Raketstænger.

h) Væltende Lamper.

i) Stene og Bolde, kastede af Skole

drenge.

k) Skydevaaben.

1) Kraterslanger.

C. Ting, hvis Farlighed først opdages ved

et ugunstigt Tilfælde:

a) Jærnbanetog, der løber ud af Skin

nerne.

b) Lys, som man har glemt at slukke,

da man lagde sig til at sove.

c) Knækkede Vognhjul.

d) Eksplosioner o. lign.

e) Smaauheld

in infinitiim.

D. Elementerne:

a) Lynnedslag.

b) Jordskælv.

c) Kulde [Ihjelfrysning.]

d) Hede [Solstik].

e) Ildebrande.

f) Oversvømmelser o. lign.

II. Levende Fjender.

. P la n t e r :

A. Ved Gift virkende, som Skarntyde o. 1.

B. Ved Snyderi virkende, som Kaffe, The

og Tobak. .

C. Fordøjelsesødelæggende,

som

sure

Agurker.

D. Idiotiserende, som Kartofler.

. D y r .

A. Vilde Dyr:

a) Rovdyr, som U lve og Tigre.

b) Giftige, som Slanger og Skrubtudser.

c) Snigmordere, som Myg og Bier.

B. Husdyr:

a) Væggetøj, Lopper & Co.

b) Hunde, naar de bfiver gale. [NB.

Hvorfor forbyder Politiet ikke at

afskære Hundenes Haler? En saa

dan virker dog ved den Maade,

hvorpaa den bæres, som et Slags

Barometer for Dyrets Sindsstem

ning.

c) Bissende Køer etc.

d) Katte, der forstyrres i deres Kur

mageri.

e) Hankatte.

f) Løbske Heste etc.

C. Tæmmede Dyr:

a) Løver, der er sluppen løs fra deres

Menagerier.

b) Aber o. lign.

Tillæg I.

Medens de her nævnte Ting

optræder som Sammensvorne mod den

samlede Menneskehed, gives der atter

blandt Menneskene selv saadanne, der

maa betragtes som Fjender af de enkelte

Individer. Nemlig følgende:

a) Rovmordere.

b) Fruentimmer, hvis man gifter sig

med dem.

c) Skoledrenge (for deres Lærere).

d) Tjenestefolk.

e) Vanvittige og snakkesalige.

' f) . . .

Her tænkes opført Forfatterens.

g) . . . }•politiske, sociale og religiøse

h) . . J Trosbekendelse.

Tillæg II.

Abstracta:

) Krig.

) Kærlighed.

) Drik og

Ædedolkeri.

) Journalistik o. s. v.