S_Gazetten

264

G A f f W f S W

Nr. 33.

U g e - R e v u e .

Bli’er det til noget, eller bli’er det ikke

til noget?

Med hvad? Udstillingens Overskud ? Nej,

højstærede, den er opgivet. Nu har vi ventet

paa Ph. Schou „baade Vinter og Vaar", lige

som Solveig paa sin Per Gynt, vi har ventet

Dyrehavstiden med, og vi faar saamæn Lov

at „vente næste Sommer med og det hele

lange Aar", inden det kommer.

For det kommer ikke. Der er slet ikke

Tale om den Ting. Om det er, fordi Philip

Schou ikke er saa flink til at regne som

Philip Roth, eller om det er, fordi Voksdugs

Meyer og Nickel Michelsen sidder og kludrer

i det, skal være usagt. Jeg vil i det hele

taget i al Almindelighed sige: Gud bevare

min Mund.

Hovedsagen er, at det ikke bli’er til

noget. En hel anden Sag er det med Krigen,

den med en vis Interesse imødesete temmelig

store Krig.

For den skal sg’u være der i en nogen

lunde nær Fremtid. Om ikke for andet saa

for Honnørens Skyld. •

Det gaar slet ikke an andet. Nu har

Bladene skrevet saalænge om dens absolute

Uundgaaelighed, og baade Bismarck og alle

de andre Stormagter har profeteret den saa

ofte, at det vilde være nn mildest talt flov

Historie, om den ikke var der med det

første.

Naturligvis har den Lov at lade vente

paa sig en Tid. Kan Fru Gjørling Gang

efter Gang melde sig fra, saa maa Krigen

vel ogsaa kunne gøre det.

Men en Gang skal dog for Pokker „Esther"

gaa, og en Gang maa vel den lille Krig

melde sig.

Og snuser man ordentlig efter i Sømmene,

saa er der — det er navnlig alvorlig talt —

svært meget, der taler for, at Ojeblikket

er nær.

Er de ikke begyndt at mudre paa Kreta ?

Er Paven ikke i Færd med at røre sig i

Sædet ? Er Dronning

Viktoria ikke blevet ud

nævnt til Chef for et

prøjsisk Dragon - Regi

ment og er „saa smaat

i Færd med at trænere

sin Hingst? Har ikke

vore egne kække Søof

ficerer kastet „Bogen" Pokker i Vold for at

tage København fra Søsiden med samme

Bravour, som de hidtil har taget Byen paa

Spindesiden? Har ikke nogle unge Menne

sker, dels i Tivoli, dels i Forudfølelsen af,

hvad der vilde komme, slaaet hinanden paa

Snoski, og har Englænderne ikke slaaet

Derwischerne paa Toski?

Jovel, kære.

Tænk selv over det, og

De vil finde, at alle de Tegn er ubedra-

Og skal det endelig være, saa maa det

være tilladt at haabe, at det bliver, mens vi

endnu har baade en Kraftkarl som Olschansky

og en feminina Udgave som Kanonkvinden.

Navnlig den sidste. Hun bør ikke savnes

ved en velassorteret Krig.

Kan vi være

heldige, naar hendes Engagement i Cirkus

er udløbet, at faa hende engageret til den

næste Krig, vil meget være vundet.

Alene det, at hun kan paatage sig at op

fange et ikke ubetydeligt Antal Kugler af

de fjendtlige, vil være uvurderligt bespa

rende, ikke at tale om, at hun derved kan

forhindre Byen fra at blive gennembom

barderet og hindre Fjenden i at vælte

vores

Jeg tror med Johannes Clausen, at Krig

slet ikke er saa tosset endda. Ganske vist

bliver der slaaet en Del Mennesker ihjel,

men samtidig bliver man ogsaa fri for en

Bunke Yrøvl.

Som nu al den megen Snakken op og

ned om Barnevogne-Piger, „Maa vi være her-

Herrer" og „Hvad vi vil-Damer."

Navnlig det med Barnevognene. Hvad

skal alt det Yrøvl til? Har ikke Barne

vognen fra Arilds og

. andre bekendte Mænds

Tid været fredhellige?

Gik maaske ikke i sin

;Tid selve Eva og trak

sine velsignede Unger

rundt i en fiks lilleBarne-

vogus-Kalesche, og hvem

har i det hele taget,- naar lige undtages de

respektive Børns Mødre eller Barnepiger,

hidtil vovet at lægge Haand paa disse

Vogne.

Nu er det forbi.

I Fordums Tid var

det Ægtemandens største Fryd om Søndagen

at trække af med Yognen; nu sparker baade

han og de Damer, der selv ingen Børn har,

til dem.

Det er naturligvis disse Spark, der er

Skyld i hele det Brøl, der har rejst sig.

Uden dem kørte Vognene selvfølgelig hverken

gennem Ruder eller Silkekjoler, hverken

over Ligtorne eller paa Lygter.

Skylden er Mændenes. Hvad i al Verden

vil de, at de ulyksalige Vogne skal gøre ?

Kører de paa Fortovet, er det galt, kører

de i Rendestenen, er det endnu værre, kører

de paa Gaden, bliver de selv kørt over,

kører de i ørstedsparken, triller de i Van

det, og kører de i østre Anlæg, bliver de

stjaalne.

Nej, Vognene er i deres gode Fortovsret,

naar de holder sig til den gamle Kørebane

uden at bryde sig om Mændene. De sku’

s’gu skamme Dem, sku’ De, mine Herrer.

Først sætter De Børn i Verden, og saa

vil De bagefter ikke vide noget af Barne

vognene.

Men saadan leger vi ikke. Ja, en hel

anden Sag var det naturligvis, hvis Ungerne

gennemsnitlig var fede Pigebørn, der paa 14

Maaneder naaede deres 60 Pund, saa kunde

man til Nød begribe, om I gav Jer til at

vælte Pigens Vogn. Men overfor smaa

-pun-

dige — fy føj!

Naar man selv med en vis Erejdighed og

Nonchalance sætter Børn

i Verden, saa kan det

uden Vanskelighed løbe

én koldt ned ad Ryg

gen ved Tanken om den

60-pundige.

Hvad om

nu saa mange Pund faldt

i éns Lod ?

Enhver,

der forstaar en Smule Regnekunst, vil jo

selv kunne regne efter, hvad de 60 Pund i

14 Maaneder kan føre til.

Det er uhyggelige Resultater. Naar det

Pigebarn har naaet den modne Alder og er

parat til at træde ind i Ægtestanden, vil

hun allerede have en

samlet Vægt af godt

over

1000

Pd., og naar

hun de halvhundrede,

saa har hun Udsigt til

at have Ben paa Tyk

kelse med Rundetaarn

og en Mave å la Mar

morkirkens Kuppel.

Mon hun forresten vilde gaa af som varmt

Brød?

Jeg vil overfor dette Spørgsmaal gøre,

som J. K. Lauridsen overfor hvert andet

Spørgsmaal i „Politiken“s Brevkasse, jeg

lader det gaa videre.

Puh.

N i p s .

Ægtemanden

(som staar under Tøflen)

sukker: O, Du misundelsesværdige Kakkel

ovn! — Du tør da ryge inde i Stuen — det

er saamænd mere, end jeg faar Lov til!

Professor i Kunsthistorie:

De har jo selv

set Domkirken i Florents — har De ikke

ved Indtrædelsen i denne saa skønne Kirke

bemærket noget paafaldende?

Eleven:

Jo, Hr. Professor — en hen

rivende ung Englænderinde.

Indho ld .

Illustrationer

„Mellem Himmel Jord" (Na

tionals nye Revy). — Anna Klemming. —

Fra Etablissement National (Kreutzer, Dir.

Ferd. Schmidt, Ferd. Rasmussen.) — Durk

dreven. — Livslede. — Paa Jagt. — Sjov i

Gaden.

Tekst:

National. — Guld og Glimmer. —

Vore Billeder. — Menneskets Fjender — Mag

netismen. — Københavnske Originaler og

Folketyper V.- [Bybud Hindborg]. — Hvad de

skal! — Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Aver

tissementer.

Redaktør og Udgiver:

Albertsen.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen & Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.