S_Gazetten

Nr. 34

talrigt Publikum og ikke et eneste Uheld

paa Banen. I forste Lob sejrede Fr. Bauer

under stormende Jubel over Englænderen

Mr. Bramson, der kom ind som Nr.

. I

det Lob for Ryttere fra Provinserne blev

W. Steen fra Odense Nr.

, H. Knudsen blev

Nr.

. 3die Lob, internationalt Tricykle-

Løb, tabte noget af den Interesse, der havde

knyttet sig til det, da Ingemann-Petersen

ikke startede; Bramsons Rekord blev 3 M.

S. 1 4de Lob, for Medlemmer af D. B.

C., der ikke havde taget

ste Præmie, gik

I. Eskildsen af med Sejren, H. Jørgensen blev

Nr.

. I 5te Lob, internationalt Udholden

hedslob, var der ingen af Rytterne, der over-

anstrængte sig. Alle Rytterne tog den med

Ro, som om de ikke befandt sig paa en

Væddeløbsbane, men paa et gemytligt Spa-

sereridt paa Strandvejen. Bramson blev Nr.

, stærkt fulgt af Chr. Ingemann-Petersen.

Ogsaa i 5te Løb (Skandinavisk Bicyklettelob)

sejrede Fr Bauer. I 7de Lob (Handicap)

havde Publikum stor Vanskelighed med at

folge Rytterne. D. Adler kom ind som Nr.

1, Sichelkow som Nr.

Storst var Jubelen og Blomsterregnen, da

den lille Gerda Hansen sammen med Inge

mann-Petersen sejrede i

de Lob.

Guld

brandsen og Bramson, som ogsaa startede i

dette Lob, gik ud.

I sidste Lob, internationalt Handicap, sej

rede Bramson, Chr. Ingemann-Petersen blev

Nr.

Fraregnet de mere end lange Pavser var

Cykleløbene ved Ordrup særdeles fornøjelige.

Gazettens A. B. C.

A .

Med sædvanlig Kulsviertro

Abrahams

den ta’er med Ro,

repeterer „Nøddebo".

li .

Snart er Freden ganske omme,

Ak! thi

Herman Bang

vil komme.

C. Cetti

som „Artistisk Leder"

har forsøgt sig mange Steder.

D . Holger Drachmann

har i Højden,

hvad han ikke har i Drøjden.

E. Erik Bøgh

forbruger aarlig

ti Pund Rødkridt — uvilkaarlig.

C. Fallesen!

Din Synd er svarlig,

Ødmann kommer næppe snarlig.

Ej Fru

GjørUng

helmer, før’n

hun har faaet atten Børn.

II.

Hr.

Henriques

Robert! — Rædsom

var Du tidt — og Du er kedsom.

J. Julle!

mon Du gjorde Ret i

at begive Dig til Cetti?

K . København

! Din Stil har Sving,

men Du siger ingenting.

E. Lorch

tre Skydebanetaler

holdt paa en Gang — hvad befaler?

M . Markussen

har atter Nykker,

han vil skrive flere Stykker.

X . Nansens

yngste Sønnikke

hedder „Dagens Krønike".

Hvem mon

Q/af

vil betænke,

naar han næste Gang skal stænke?

Q A

E T T E N.

1*.

Panoptikon

skal Wilson

stilles op med samt John Nielson.

li .

August Rasmussen,

den Stakkel,

maatte gaa — trods alt Spektakkel.

Schmidt

han gotter sig: „Svend Flue

er at de Folk, jeg kan bru’e."

Tivoli

Journalister

Gi’er hinanden vældig Klister.

V. Unge-Grove

— som sin Fader —

snart Hr. Bauditz’s Blad forlader.

Man skal ikke gjøre Grin a’

stærke Folk som

Victorina.

X .

Den bedste Brug man gør af X

er den dermed at stave

Rex.

Y. Z. Æ . 0 .

Om disse fire kan saa lige

Gazetten

ingen Vitzer sige.

Klisk! Klask!

Alting gentager sig her i Livet. Saa-

snart Menneskene hovmode sig og gør

sig vigtige af den fremadskredne Civilisa

tion, indtræffer regelmæssig en eller flere

Begivenheder, der godtgør, at den nu

levende Slægt ikke er et Haar bedre end

sine Fædre.

Skønt Fortidens „Stege-

kældere" ikke mere forefindes, og skønt

vel næppe nogen Værtshusholder nuom

stunder vilde indlade sig paa at smykke

sine Vægge med den fra Gaute Gaute-

sens Saga bekendte ven lige:

„Anmodning til Publikum.

Di errede Herrer Giester, som be-

haver at sias, ombedes inte at forgribe

sig paa Stolene, da der findes Knipler

bav Kakkelovnen,"

saa lader det sig dog ikke nægte, at ad

skillige ærede Herrer behager at slaas

ret livligt, naar de træffer sammen paa

Værtshus.

Og som ved saa mange andre Lejlig

heder er det Journalisterne, der har brudt

Isen og atter bragt de „stærke Mænd* i

Mode. Det er der nu ikke noget at sige

til, Gudbevares! Har Folk Lyst til at

slaas, saa lad dem det, og skønt „Ga

zetten" er altfor affabel en Person til

selv at deltage i d’Hrr.s Bravallaslag,

har den dog med Interesse fulgt Sporten

og som Tilskuer overværet adskillige

Træfninger. Hvad der ved disse falder

først i Øjnene er Fægtningernes ublodige

Karakter. Vi har ganske vist set vrede

Journalister slaa nogle Ben skæve, men

disse har aldrig tilhørt andre end Stole

eller, naar det kom højt, Borde, og vi

mindes ingensinde at have set nogen

Sejrherre i disse Kampe hjemføre nogen

Trofæ af Gaute Cautesensk Art, som f.

Eks. en Modstanders Øre, Bakkenbart eller

lignende. Skal vi strængt følge Sand

heden, maa vi tvært imod notere, at Mod- i

267

standerne i Reglen temmelig omhyggeligt

har undgaaet at ramme hinanden, men

derimod med en vis Iver har puffet til

den fredstiftende Vært, der ved saadanne

Lejligheder plejer at optræde som Stød

pude.

Vi finder derfor ikke Anledning til at

skride ind mod den om sig gribende

Paa-Tæven-Kære-Epidemi, som efter vor

Opfattelse ikke medfører nogen alvorlig

Fare, men indskrænker os til at foreslaa

en fornuftig Arbejdets Deling ogsaa paa

dette Felt.

Der er ingen Mening i stadig at væ lge

Thor Jensens

Kildepavillon til Valplads.

Det bliver bare trivielt i Længden. L ige

som Forandring fryder i Livets øvrige

Forhold, saadan vil lidt Stedforandring

hist og her ikke kunne virke andet end

oplivende paa Ligge-som-Lig-Sporten og

bør ialtfald forsøges. De ærede Kæmper

synes rent at have overset, at Tivoli ejer

en stor og bekvemt beliggende Sports

plads, et Terræn, der egner sig fortrin

ligt til Udfægtningen af smaa personlige

Krige, samt at det egentlige Sted for

Tivolispektakler iaar er ved Marstrands

JTyrolerpavillon. Eller hvad om de vrede

Bladmænd af og til gik løs paa hinanden

til Søs, det er jo alligevel dér, den ægte

gamle danske prøvede Vej gaar til Ros

og Magt o. s. v.

Vi vilde endvidere finde det heldigt,

om de torskjellige politiske Afskygninger

i Journalistverdenen valgte hver sin be

stemte Valplads. Saa vidste man altid,

hvor man kunde finde sine Pappen-

hejmere.

Og det naturligste vilde da

være, at Partierne tog Stade saadanne

Steder, hvor de ogsaa ved andre Lejlig

heder plejer van at slaa deres Folder.

Saadan kunde Socialdemokraterne f.

Eks. passende slaa sig ned paa Fælleden,

hvor de saa ofte før har optraadt med

Held, og hvor der er langt bedre Plads

til dem end i Tivoli. — De plejer som

bekendt at drage i Leding temmelig

mange ad Gangen.

Københavnerne

burde sikkert til deres

muntre Leg vælge Kunstnerplænen i

Tivoli, medens

Politikerne

naturligst hører

hjemme paa Festpladsen ved Frederiks

berg Slot.

Morgengnavcne

kunde maaske

faa overladt

Christians

Borgs Slotsplads,

medens

Aft4nb(3.)lade

-Mændene vistnok

maa nøjes med en eller anden Losseplads.

— Højremændene plejer jo at kunne enes

om Kongens Have.'

Paa den her antydede Maade vilde de

hyppigt forekommende Anfald af Ber

særkergang kunne fordeles og tildels iso

leres, saa at for det første mange flere

Tilskuere kunde faa Fornøjelsen at over

være Kampene, og at man for det andet,

kunde have større Sikkerhed for, at kun

de fik Pryglene, som disse virkelig var

tiltænkt.