Nr. 4.
32
Uge-Revue.
Vi gjør ligesom den ene af Ajaxerne i
„skjønne Helene" og — „ta’er den i os igjen".
Nemlig vor Skose om, at det ikke er
saadan
at spekulere i døde Hvalfisk.
Thi den forløbne Uge har i
den
Grad
væretHvalens, at man ikke kan notere den som
andet end én af de største Sukceser, vi længe
har havt herhjemme.
Jonas
, som man har
døbt den, er ligefrem bleven Kjøbenhavnernes
Kjælebarn. De har staaet i Queue hele Strand
promenaden igjennem, for bare at kunne faa
en.Luffe at se af det søde Dyr. Mere blev
det heller ikke til, naar man kom ind paa
Pladsen, saa trængselsfuldt med Nysgjerrige
var der. Men Entreprenørerne lo i Skægget,
hver Gang de strøg det ene Tusind 50 Øre
til sig efter det andet. De havde
ikke
taget
fejl af Kjøbenhavnernes Nyfigenhed.
Jonas har forøvrigt hele Ugen igjennem
maattet være Syndebuk for alle de mer eller
mindre dødfødte Brandere, Kjebenhavnerne
følte sig kaldede til' at lade gaa ud over dens
brede Ryg. Det er bleven saadan en Mani
at sige Vittigheder om Hvalen, at end ikke
gamle Berlingske kunde nære sig, men —
Himlen tilgive hende det — gik hen og
skrev Hvalplads og Hvalfart i en Notits om
Dyret. Efter Forlydende agter nu Pastor
Uhristiani, Rim-Ordbogens Forfatter, at samle
en Ordbog ove^ Brandere paa Hval. Det
lader sig gjøre i en Snup. Han tager bare
en almindelig dansk Ordbog og sætter
H
foran
alle de Stavelser, der skrives
val.
Det er
som Fod i Hose, men det vil dog spare ad
skillige Branderfabrikanter baade Tid og
Ulejlighed, naar Vittighederne kommer op-
marcherende kolonnevis: Hvalplads, Hvalfart,
hvalen (om Fingrene), Hvalby, Hvalkyrie,
Hvallak, Hvalle, Hvalmue, Hvalnød, Hvalravn,
Hvals, Hvaltse, Hvaluta osv. osv.
Det bliver en grumme interessant Bog.
Hvalen selv derude, som den ligger paa
Lautrups Plads, har man gjort til en hel
Rebus. Den er Navnet paa en bekjendt norsk
Forfatter — naturligvis
Jonas’ Lig.
Det er
ikke
Neumann,
der har lavet den, men
han
kunde
godt have
gjort det. For Resten
forsager han vel ogsaa
Branderne, naar han —
som det for ramme Al
vor har staaet at læse i
et Par Blade i Ugen — om ikke lang Tid
helt forlader Scenen for at overtage Redak
tionen af Højrebladet i Holbæk.
Hvis det er sandt, er det ikke blot Skade
for Kasino, men ogsaa for det kongelige
Theater, som han
nu
siges at være nærmere
ved at komme til at tilhøre, end nogen Tid
for. Nu
vil
nemlig Olaf. Og den nærmere
Aarsag til at han nu
vil,
skal nok være den,
at han for paakommende Tilfældes Skyld
gjærne vil have Neumann til at spille
Broder
Rus,
naar han selv faar Forfald. Men det
er maaske
ogsaa
kun en Vittighed.
Hvad der derimod er ramme Alvor, det
er Planen om, at
Strindberg
og
Cetti
har
,—
yr ijiiQ
slaaet sig sammen for at sætte i Scene og
opføre et Stykke af førstnævnte, der hedder
„Kreditorer11.
Der er ingen Tvivl om, at
Hr. Cetti just er Mand for
det.
Det vil gaa
lige saa strygende let for ham, som da han
spillede Micawber i „David Copperfield" paa
Folketheatret. Det var næsten plat umulig
da at sige, hvor Naturen holdt op og Kunsten
begyndte. At det er Hr. Strindbergs Kre
ditorer og ikke hans egne, Hr. Cetti skal i
Lav med, vil næppe volde ham nogen særlig
Vanskelighed. Om dette Foretagende er det
frie
Theater, som Strindberg allerede for
længe siden averterede om, er vi ikke ganske
vis paa, men det
er
vel saa. I hvert Til
fælde skal det vel ikke bære Navnet frit
Theater af den Grund, at Adgangen til det
er gratis, — for saa bliver Theatres „Kre
ditorer" næppe nogen fed Sukces. Hr. Strind
bergs Modstandere mener, at hans Scene skal
^
hedde „Det frie Thea
ter", fordi hans egne,
meget „fri" Stykker for
trinsvis skal opføres paa
det. Hvorom alting er —
Hr. Cetti er Forretnings
fører for .Theatret, og
saa — gaar det nok.
Forøvrigt er det vel næsten at tage Hat
ten af, før man ser Manden at lave et „frit"
Theater, før Forslaget om at gjøre Theater-
drift til fri Næringsvej er bleven til Lov.
Men det maa de Herrer selv om.
Det maa ogsaa to
andre
Herrer, tilhørende
Theaterverdenen.
Man har læst om det frygtelige Sammen
stød hos Brønnuni mellem Kasinos Albert
Price
og den blonde Riis-Knudsen, Redaktøren
af „Literatur og Kritik".
Hr. Riis eller Hr. Knudsen eller Hr. begge
Dele havde i sit Tidsskrift sagt noget meget
„grozgeschnauzént" om Kasinos Repertoire
og Skuespillere, Begge Dele var under al
Kritik — man tænke sig en
saa
graverende
Beskyldning, som at
være
under
Hr. Riis-
Knudsens Kritik — og
saa arrangerer Hr. Price
en hel lille Balletfore-
stilling ovre hos Brøn-
num, lige vis å vis det
kongelige. Der blev og
saa nok vexlet nogle Repliker, men jeg tør
ikke referere dem, da
jeg
— efter de nye
Højesteretsdomme — da ufejlbarlig vil blive
dømt for Hr. Prices mindre smigrende Ud
talelser om Hr. Riis- osv.
Det er forøvrigt haardt nok, at man ud
sætter sig for at blive dømt, hvis man for
Fremtiden blot gaar hen og refererer noget
fælt, selv man i samme Sekund tager Afstand
fra det, selv om man,f. Ex. skriver: „Det
er en Skandale, at Hansen har kaldt Petersen
en Idiot",
Derfor
risikerer man nemlig
alligevel at blive dømt, fordi
man
har sagt
om
En,
at
han
har sagt om en
anden
at
han
er Idiot".
Det er mærkelige Presse-Forhold, vi lever
under. Men der maa
dog
være noget tillok
kende ved dem, siden
Kollnische Zeitungs
be
rømte Korrespondent Max
Bewer
ikke har
kunnet komme fra Byen, men nu ligefrem
slaar sig ned midt iblandt os, og aabner
en nem lille journalistisk Bewer-Ding med
Fælleskorrespondance til tydske Blade. Han
er til den Ende gaaet i Kompagni med en
Mann, en Fru Mann, som er en Kvinde.
Ja, er det ikke det, jeg altid siger: sikken
en bagvendt Verden vi lever i.
Og saa kalder de Afrika for „det mørke
Fastland", hvilket vel skal sige, at
vort
Fast
land, Europa, er det
lyse — aa, Gud hjælpe
os. Det er lige det om
vendte. Evropa flyder
for øjeblikket over med
Blæk — tænk alene paa
det sorte Blodbad, Geff-
cken har anrettet i Tysk
land, — og her hjemme kan vi saamænd hel
ler ikke klage. Eller rettere
saaledes somBoghandler
Salmonsen nylig klagede
over den overhaandta-
gende Literatur,
der
knuser Boghandlere og
Forlæggere.
Den eneste Trøst er,
at Papirfabrikanterne nu
har slaaet sig sammen om at gjøre Papiret
dyrere — maaske det hjælper. Saa var det
altid godt for noget.
Apropos om det mørke Fastland — De
har vel læst min VenStanleys smigrende
Brev til undertegnede.Næste Gang
skal
Gazetten have den Ære at bringe mit Svar.
Tippo Tib.
Korrespondance«
H. K.
Tak for Deres venlige Udtalelser
om Gazetten. Tillæget kommer nok i næste
Kvartal.
Søren Chr.j Rødby.
Tegninger af den
Slags Begivenheder, som passer for Gazetten,
behøver ikke at være meget
udførte.
Løse
Skitser med nøjagtig Angivelse af alle Smaa-'
enkeltheder er tilstrækkeligt for vor Tegner.
Med saadanne Skitser maa helst følge Por
træter af de Personer, som omhandles.
Indhold.
Illustrationer:
Kasino, Kalifen paa Æven-.
tyr. — Opløb i Ravnsborggade. — En Dreng
som Drabsmand. — Kniv' og Kjærlighed. —
Romanbillede. — Fra Athletklubben. — Fal
det af Toget.
Text:
Kasino. — Vore Billeder. — Sport.
— Hvem var Morderen ? — Uge-Revue (illustr.)
— Korrespondance. — Avertissementer.
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterstræde 24.
Trykt hos Philipsen & Co.




