Previous Page  32 / 326 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 326 Next Page
Page Background

Nr. 4.

32

Uge-Revue.

Vi gjør ligesom den ene af Ajaxerne i

„skjønne Helene" og — „ta’er den i os igjen".

Nemlig vor Skose om, at det ikke er

saadan

at spekulere i døde Hvalfisk.

Thi den forløbne Uge har i

den

Grad

væretHvalens, at man ikke kan notere den som

andet end én af de største Sukceser, vi længe

har havt herhjemme.

Jonas

, som man har

døbt den, er ligefrem bleven Kjøbenhavnernes

Kjælebarn. De har staaet i Queue hele Strand­

promenaden igjennem, for bare at kunne faa

en.Luffe at se af det søde Dyr. Mere blev

det heller ikke til, naar man kom ind paa

Pladsen, saa trængselsfuldt med Nysgjerrige

var der. Men Entreprenørerne lo i Skægget,

hver Gang de strøg det ene Tusind 50 Øre

til sig efter det andet. De havde

ikke

taget

fejl af Kjøbenhavnernes Nyfigenhed.

Jonas har forøvrigt hele Ugen igjennem

maattet være Syndebuk for alle de mer eller

mindre dødfødte Brandere, Kjebenhavnerne

følte sig kaldede til' at lade gaa ud over dens

brede Ryg. Det er bleven saadan en Mani

at sige Vittigheder om Hvalen, at end ikke

gamle Berlingske kunde nære sig, men —

Himlen tilgive hende det — gik hen og

skrev Hvalplads og Hvalfart i en Notits om

Dyret. Efter Forlydende agter nu Pastor

Uhristiani, Rim-Ordbogens Forfatter, at samle

en Ordbog ove^ Brandere paa Hval. Det

lader sig gjøre i en Snup. Han tager bare

en almindelig dansk Ordbog og sætter

H

foran

alle de Stavelser, der skrives

val.

Det er

som Fod i Hose, men det vil dog spare ad­

skillige Branderfabrikanter baade Tid og

Ulejlighed, naar Vittighederne kommer op-

marcherende kolonnevis: Hvalplads, Hvalfart,

hvalen (om Fingrene), Hvalby, Hvalkyrie,

Hvallak, Hvalle, Hvalmue, Hvalnød, Hvalravn,

Hvals, Hvaltse, Hvaluta osv. osv.

Det bliver en grumme interessant Bog.

Hvalen selv derude, som den ligger paa

Lautrups Plads, har man gjort til en hel

Rebus. Den er Navnet paa en bekjendt norsk

Forfatter — naturligvis

Jonas’ Lig.

Det er

ikke

Neumann,

der har lavet den, men

han

kunde

godt have

gjort det. For Resten

forsager han vel ogsaa

Branderne, naar han —

som det for ramme Al­

vor har staaet at læse i

et Par Blade i Ugen — om ikke lang Tid

helt forlader Scenen for at overtage Redak­

tionen af Højrebladet i Holbæk.

Hvis det er sandt, er det ikke blot Skade

for Kasino, men ogsaa for det kongelige

Theater, som han

nu

siges at være nærmere

ved at komme til at tilhøre, end nogen Tid

for. Nu

vil

nemlig Olaf. Og den nærmere

Aarsag til at han nu

vil,

skal nok være den,

at han for paakommende Tilfældes Skyld

gjærne vil have Neumann til at spille

Broder

Rus,

naar han selv faar Forfald. Men det

er maaske

ogsaa

kun en Vittighed.

Hvad der derimod er ramme Alvor, det

er Planen om, at

Strindberg

og

Cetti

har

,—

yr ijiiQ

slaaet sig sammen for at sætte i Scene og

opføre et Stykke af førstnævnte, der hedder

„Kreditorer11.

Der er ingen Tvivl om, at

Hr. Cetti just er Mand for

det.

Det vil gaa

lige saa strygende let for ham, som da han

spillede Micawber i „David Copperfield" paa

Folketheatret. Det var næsten plat umulig

da at sige, hvor Naturen holdt op og Kunsten

begyndte. At det er Hr. Strindbergs Kre­

ditorer og ikke hans egne, Hr. Cetti skal i

Lav med, vil næppe volde ham nogen særlig

Vanskelighed. Om dette Foretagende er det

frie

Theater, som Strindberg allerede for

længe siden averterede om, er vi ikke ganske

vis paa, men det

er

vel saa. I hvert Til­

fælde skal det vel ikke bære Navnet frit

Theater af den Grund, at Adgangen til det

er gratis, — for saa bliver Theatres „Kre­

ditorer" næppe nogen fed Sukces. Hr. Strind­

bergs Modstandere mener, at hans Scene skal

^

hedde „Det frie Thea­

ter", fordi hans egne,

meget „fri" Stykker for­

trinsvis skal opføres paa

det. Hvorom alting er —

Hr. Cetti er Forretnings­

fører for .Theatret, og

saa — gaar det nok.

Forøvrigt er det vel næsten at tage Hat­

ten af, før man ser Manden at lave et „frit"

Theater, før Forslaget om at gjøre Theater-

drift til fri Næringsvej er bleven til Lov.

Men det maa de Herrer selv om.

Det maa ogsaa to

andre

Herrer, tilhørende

Theaterverdenen.

Man har læst om det frygtelige Sammen­

stød hos Brønnuni mellem Kasinos Albert

Price

og den blonde Riis-Knudsen, Redaktøren

af „Literatur og Kritik".

Hr. Riis eller Hr. Knudsen eller Hr. begge

Dele havde i sit Tidsskrift sagt noget meget

„grozgeschnauzént" om Kasinos Repertoire

og Skuespillere, Begge Dele var under al

Kritik — man tænke sig en

saa

graverende

Beskyldning, som at

være

under

Hr. Riis-

Knudsens Kritik — og

saa arrangerer Hr. Price

en hel lille Balletfore-

stilling ovre hos Brøn-

num, lige vis å vis det

kongelige. Der blev og­

saa nok vexlet nogle Repliker, men jeg tør

ikke referere dem, da

jeg

— efter de nye

Højesteretsdomme — da ufejlbarlig vil blive

dømt for Hr. Prices mindre smigrende Ud­

talelser om Hr. Riis- osv.

Det er forøvrigt haardt nok, at man ud­

sætter sig for at blive dømt, hvis man for

Fremtiden blot gaar hen og refererer noget

fælt, selv man i samme Sekund tager Afstand

fra det, selv om man,f. Ex. skriver: „Det

er en Skandale, at Hansen har kaldt Petersen

en Idiot",

Derfor

risikerer man nemlig

alligevel at blive dømt, fordi

man

har sagt

om

En,

at

han

har sagt om en

anden

at

han

er Idiot".

Det er mærkelige Presse-Forhold, vi lever

under. Men der maa

dog

være noget tillok­

kende ved dem, siden

Kollnische Zeitungs

be­

rømte Korrespondent Max

Bewer

ikke har

kunnet komme fra Byen, men nu ligefrem

slaar sig ned midt iblandt os, og aabner

en nem lille journalistisk Bewer-Ding med

Fælleskorrespondance til tydske Blade. Han

er til den Ende gaaet i Kompagni med en

Mann, en Fru Mann, som er en Kvinde.

Ja, er det ikke det, jeg altid siger: sikken

en bagvendt Verden vi lever i.

Og saa kalder de Afrika for „det mørke

Fastland", hvilket vel skal sige, at

vort

Fast­

land, Europa, er det

lyse — aa, Gud hjælpe

os. Det er lige det om­

vendte. Evropa flyder

for øjeblikket over med

Blæk — tænk alene paa

det sorte Blodbad, Geff-

cken har anrettet i Tysk­

land, — og her hjemme kan vi saamænd hel­

ler ikke klage. Eller rettere

saaledes somBoghandler

Salmonsen nylig klagede

over den overhaandta-

gende Literatur,

der

knuser Boghandlere og

Forlæggere.

Den eneste Trøst er,

at Papirfabrikanterne nu

har slaaet sig sammen om at gjøre Papiret

dyrere — maaske det hjælper. Saa var det

altid godt for noget.

Apropos om det mørke Fastland — De

har vel læst min VenStanleys smigrende

Brev til undertegnede.Næste Gang

skal

Gazetten have den Ære at bringe mit Svar.

Tippo Tib.

Korrespondance«

H. K.

Tak for Deres venlige Udtalelser

om Gazetten. Tillæget kommer nok i næste

Kvartal.

Søren Chr.j Rødby.

Tegninger af den

Slags Begivenheder, som passer for Gazetten,

behøver ikke at være meget

udførte.

Løse

Skitser med nøjagtig Angivelse af alle Smaa-'

enkeltheder er tilstrækkeligt for vor Tegner.

Med saadanne Skitser maa helst følge Por­

træter af de Personer, som omhandles.

Indhold.

Illustrationer:

Kasino, Kalifen paa Æven-.

tyr. — Opløb i Ravnsborggade. — En Dreng

som Drabsmand. — Kniv' og Kjærlighed. —

Romanbillede. — Fra Athletklubben. — Fal­

det af Toget.

Text:

Kasino. — Vore Billeder. — Sport.

— Hvem var Morderen ? — Uge-Revue (illustr.)

— Korrespondance. — Avertissementer.

Redaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 24.

Trykt hos Philipsen & Co.