92 / 205
Begravede
'
Mænd
Begravede i
5
københavnske sogne og Tårnby
1713
opgjort pr. måned.
Der ses en meget lav mortalitet.
(Efter kirkebøgerne for
1713
).
Disse tal og tabeller er de bedste oplysninger om de døde under epidemien, vi har. Det
er ikke muligt at kontrollere opgivelserne, og flere a f kirkebøgerne fra denne periode er
bortkommet (brændt).
De afbildede kurver er udarbejdet på baggrund a f de bevarede kirkebøger. Det er
klart, at opgivelserne må angive et minimumstal, idet man må tænke sig, at adskillige
fattige døde er begravet uden registrering i epidemiens toppunkter. Som det tidligere er
refereret, var det i Malmø 1 7 1 2 tilladt at holde natlige begravelser hjemme i sin egen
have, og selv om noget sådant ikke var tilladt i Danmark, har det sikkert været fristen
de selv at ordne ligfærden under de usikre og rodede forhold. Det har også været fris
tende at skille sig a f med sine døde på denne illegale måde for at undgå at få huset af
spærret for længere tid. De anførte kurver viser antallet a f døde i pestepidemien fra
seks sogne. Det drejer sig om Vor Frue sogn, Holmens sogn, Vor Frelsers sogn, Tårnby
sogn, Garnisons sogn og Trinitatis sogn. Endvidere angives en kurve visende samtlige
døde fra de seks sogne fordelt ugevis og en anden kurve visende antallet a f døde for
delt på mænd, kvinder og børn for de seks sogne. Til sammenligning bringes kurver
visende antallet a f døde for 17 0 9 -13 for de samme seks sogne. Den sidste kurve viser
epidemiens toppunkter i de enkelte sogne i relation til tiden.
Der er ingen tvivl om, i hvilket år epidemien var. Dødeligheden 1 7 1 1 overstiger e-
normt dødeligheden i de foregående og efterfølgende år. Det er interessant at se, hvor
dan dødeligheden i 1 7 1 2 og 1 7 1 3 er lavere end den tilsvarende dødelighed i 170 9 -10 .
Åbenbart er en stor del a f de svage døde før end ventet under pestepidemien 1 7 1 1 .
Der er i det foreliggende materiale en ringe overvægt a f kvinder, mens der ifølge
samtidige kilder, Bötticher og Block, senere Mansa og fra Sverige Lundström, skal
være døde næsten dobbelt så mange kvinder som mænd. Børnedødeligheden var stor
også undenfor epidemien. Jævnfør således 170 9 , hvor der i en enkelt måned døde næs
ten 300 børn. I nyere pestlitteratur (Pollitzer 19 54 ) fremføres det ofte, at en pestepi
demi breder sig langsomt fra bydel til bydel ofte begyndende ved havnen for til sidst
at slutte i de kvarterer a f byen, der ligger længst inde i landet. Årsagen til denne ud
bredelsesmåde siges at være de inficerede rotters spredning fra hus til hus begyndende
ved havnen, hvor de går i land fra et pesthærget skib. I København ses epidemien først
at tage fart i Holmens sogn, hvor toppunktet nås den anden uge a f august, men her
efter spreder den sig hurtigt ud over hele byen og har toppunkter i de øvrigt sogne om
kring slutningen af august og begyndelsen a f september.
Epidemien synes også at dø ud nogenlunde samtidig over hele byen uden større
variationer. Tallene i disse kuver stammer som anført fra Kirkebøgerne, hvor antallet af
døde og disses køn og aldersklasse er registreret. St. Nikolaj og St. Petri sogne mangler
hvilket er uheldigt, da de sogne hørte til de tættest befolkede.
90