98 / 205
undtagelser, at der var lagt vand ind i husene, og dette var i hvert fald kun tilfældet til
1. sal. Vandets kvalitet var ringe. Det vrimlede med urenheder: myggelarver, haletud
ser, små fisk, ja endog ål.
Frederik Kabell har i sit forslag til en forbedret vandforsyning (Kabell 18 4 5 ) for
klaret, hvordan man et sted i Amalie gade havde en ophobning a f tyfustilfælde flere år
i træk. Det viste sig, at trærendeme var så utætte, at den fra latringrubeme udsivende
urin kunne flyde direkte ind i vandledningen. Medvirkende hertil var iøvrigt, at træ
rendeme oftest lå i en dybde af 20 fod og således var udsat for et stort tryk. Det er
ikke noget under, at vandet oftest var ildelugtende med et betænkeligt indhold af
svovlbrinte. Colding & Thomsen kunne i deres undersøgelse a f Københavns drikkevand
og jordbund påvise, at vandet fra søerne ofte var frit for kulbrinte, men at det, når det
kom ud a f haneme, ofte indeholdt store mængder. De konkluderede derfor, at den vig
tigste årsag til forurening a f drikkevandet var at finde i jorden på vejen fra søerne til
forbmgeme (Colding & Thomsen 18 5 4 p. 89). Altså den samme iagttagelse som K a
bell havde gjort. Ved udgravning kunne de påvise, at store dele a f København hvilede
på gammel natrenovation.
Meget bedre var de familier ikke stillet, som fik drikkevand fra egne brønde. Enkel
te brønde f.eks. Nørre Torv, Gråbrødre Torv og Christiansborg Slotsbrønd indeholdt
klart vand uden kulbrinte, mens f.eks vandet fra brønden i Gothersgade (Fire Søstre)
indeholdt store mængder kulbrinte, selv om det var klart. Denne brønd havde ellers et
godt ry, og folk kom langvejs fra for at hente vand her (Colding & Thomsen 18 5 4 p.
28). Nogle brønde indeholdt så meget kulbrinte, at man kunne antænde det ovenover
vandet (Lavendelstræde og Blankogaden).
Alle var enige om, at de nuværende forhold var utilfredsstillende. De fleste så frem
til en gennemført kloakering a f hele København under et. Kommunen kunne da for
ene anlæggelsen a f et nyt drikkevandssystem med kloakering og samtidig indlægge gas
over hele København (belysningsgas). Der blev taget en principbeslutning i borgerre
præsentationen og magistraten om dette forhold, og 1849 blev en international kon
kurrence udskrevet.
Man udvalgte tre a f forslagene og lod August Colding (18 15 -8 8 ), som selv havde
indsendt det bedste forslag til anlæggelse a f drikkevand, og Christian Godtfred Hum-
mel ( 18 11- 7 2 ) , vandinspektør i København siden 18 4 5 , udarbejde et samlet projekt for
alle tre installationer. Dette forslag var færdigt 18 5 2 . En endelig bedømmelseskomite
blev nu nedsat. Den bestod a f generalmajor O. Schlegel (17 9 4 - 1864), professor J.G .
Forchhammer (17 9 4 - 186 5) og jemstøber P.F. Lunde (18 0 3 - 189 3). Denne komité
blev desværre uenige om hældningsvinklen, som professor Forchhammer ikke mente
var tilstrækkelig stor. Man blev enige om at lade udføre nogle forsøg. Så meget mere
som Hummel og Colding heller ikke var helt enige.
Forsøget blev udført til alles tilfredshed, og projektet skulle nu være klart (Mar-
strand 19 29 p. 39).
Det viste sig, at kloaksagen havde modstandere i magistraten, således var overpræ
sident Michael Lange (17 8 8 - 18 56 ) imod. Han havde selv ledet indføringen a f et tøn
desystem til natrenovation og mente, at dette var tilstrækkeligt. Den 9.8. 18 5 2 vedtog
borgerrepræsentationen dog, at anlægget a f vandværk, kloak og gasværk skulle udføres
samtidig, og man besluttede at søge staten om tilladelse til at optage et lån på 3,5 mill.
rigsbankdaler. Fø r man nåede længere, skiftede regeringen, og Anders Sandøe Ørsted
(17 7 8 - 1860) blev konseilspræsident og indenrigsminister. Da sagen blev forelagt Ør
sted, anmodede han om endnu en drøftelse i magistraten. Her foreslog Lange nu, at
en engelsk ingeniør skulle spørges i sagen. Man var bange for de store engangsudgifter.
Hummel blev sendt med planen til England, hvor ingeniør J. Simpson, der gik for at
være en a f Europas mest anerkendte ingeniører på området, fik lejlighed til at bedøm
me den. Simpson sagde god for planen. Den 13 .6 . 18 5 3 , altså umiddelbart før kolera
epidemien udbrød, blev planen endnu engang vedtaget i Københavns Borgerrepræsen
tation med 16 stemmer mod 10 .
Man nåede nu ikke længere før efter koleraepidemien, men 7.2. 18 5 4 bad man igen
regeringen (Ørsted) om en udtalelse. Denne udtalte, at den betydelige meningsforskel,
96