103 / 205
I 18 5 0 var Panum selvskrevet som Sundhedskollegiets repræsentant i Bandholm. Da
han kom derned, var alt kaos (Panum 18 50 ). Folk var meget opskræmte og turde ikke
hjælpe de syge eller deres familier a f angst for smitte. Panum startede med at rekvire
re et enligt liggende hus som epidemihospital. Han engagerede hospitalspersonale for
trinsvis blandt de raske medlemmer a f de syges familier.
Han ordnede samtidig et transportapparat bestående af: »en Spaanseng, imellem hvis
Been 2 lange Bærestænger vare anbragte. I Sengen laae en Madrads og Skraapude for
uden varme Dyner og Puder, og til Siderne befæstede Tdndebaand gjorde det muligt,
af Tæpper at danne et tæt og varmt Tælt over den Syge under Transporten».
Ligesom i København udflyttede han i Bandholm de familier, blandt hvilke der var
forekommet mere end et koleratilfælde. Deres boliger blev røget og renset efter at have
henstået en tid ubeboede.
Et problem, som trængte sig på, straks han ankom til Bandholm, var de mange ufor
sørgede børn - ialt 17 , hvis forældre enten var døde eller alvorligt syge a f kolera. Det
var ofte barske vilkår: »Denne Arbeidsmand, der som Enkemand levede i vildt Æ gte
skab med Pigen Bodil L . . . . , var tilligemed Pigen den 29de Aug. bleven angrebet a f
Cholera, og begge dode om Morgenen den 30te. Det yngste Bam laae endnu til efter
Middag i Sengen hos den dode Pige og legede med Billeder, de andre» (2 bøm) »op
holdt sig i den anden Stue, hvis Lu ft var opfyldt a f den Syges og hans Excrementers
Uddunstninger; Faderens a f Krampetrækninger afskyeligt fortrukne Liig laae i den
usle Seng, foran hvilken Leergulvet var opblódt til et formentligt Morads, hvorhos
ingen Fremmed vovede at betræde denne Pesthule for at tage Ligene ud af Sengene
eller bortfjeme Børnene».
Panum indrettede et asyl for børnene i kroen, hvor to stuer blev helt isoleret fra
omgivelserne. En pige blev ansat som lærerinde, og mad blev bragt til børnene udefra,
uden at nogen kom i berøring med dem.
Disse foranstaltninger: isolation af de syge, udflytning a f tmede familier og for
sørgelse af børnene under isolation, bevirkede, at epidemien aftog og til sidst stand
sede.
Panum var stadig i 18 5 0 nærmest kontagionist. Ganske vist skrev han: »at Cholera
(ligesom Typhus) jævnlig opstaar under saadanne Forhold, at man ikke kan tænke paa
nogen Overførelse a f Smitte fra Individ til Individ». Han mente dog også, at kolera,
under i øvrigt ubekendte betingelser, kunne udbrede sig ved contagium og optræde
med epidemisk karakter. Han stod altså midt imellem miasma og contagium, et stand
punkt også andre blev tvunget til at indtage senere. Panum skriver om Bandholm-
epidemien: »Men selvom jeg havde næret en større Tvivl om Contagiositeten, vilde jeg
i praktisk Henseende have fundet det aldeles rigtigt, at betragte og behandle enhver
for Almeenvællet farlig Sygdom som smitsom, naar der i theoretisk Henseende kunde
være nogensomhelst gmndet Formodning om, at den var istand til at udbrede sig ved
et Contagium». Dette var vigtigt, idet Panum med henvisning til Færøerne vidste, at
når man i troen på miasmatiske spring fra ø til ø havde undladt at afspærre, var det en
fejldisposition. Denne erfaring havde øboerne selv gjort i 17 7 8 ved den sidste mæs-
lingeepidemi, og i 1846 hindrede beboernes egne afspærringer, at ca. 1.70 0 personer
blev smittet.
Efter Bandholm-epidemien gjorde Panum status: »I 13 a f 28 Tilfælde angrebes alt-
saa saadanne Individer a f Cholera, som 1-4 Dage iforveien havde været indesluttede i
et snevert beklumret Rum eller endog havde deelt Seng med Cholerasyge». I de øvrige
15 tilfælde fandt han ikke nogen sandsynlig smittekilde, hvorfor den miasmatiske teo
ri her måtte være forklaringen. I anmeldelsen i Bibliothek for Læger (Red. 18 5 1) poin
teredes det af redaktøren som en slags vurdering a f epidemien, at det hygiejniske ar
bejde med epidemien (udflytningen og rengøringen) var det, der standsede sygdommen,
ikke afspærringerne. Et synspunkt man jo må give anmelderen ret i mange år efter,
hvor smittevejene er endeligt afklaret.
I oktober 18 50 sendtes Panum videre til Korsør, hvor der havde været to meget mis
tænkelige tilfælde, som begge endte dødeligt. Da det ikke blev til mere, blev Korsør
ikke erklæret for kolerasmittet.
1 0 1