104 / 205
Regeringen var imidlertid opskræmt, og en overordentlig sundhedskommission blev
oprettet den 4.2. 18 5 1.
Hygiejnekommissionen
1851:
Den 2.3. 18 5 1 oprettedes en »Kommission til For
bedring af de hygiejniske Forhold i vor Residensstad Kjøbenhavn». Denne kommission,
hvis betænkning allerede er omtalt, havde til præses, konferensråd Christian Jacob Cos-
mos Bræstrup (17 8 9 - 1870). Bræstrup var cand. jur. Han havde en tid været auditør
i hæren, men blev 18 2 1 ansat ved politiet først som assessor i politiretten senere som
vicepolitidirektor og fra 18 34 som politidirektør. Han gik af 18 6 3, hvorefter han en
tid fungerede som gesant i Grækenland, da han var udmærket til sprog og talte græsk
flydende! Fra 1864 til sin død var han overpræsident i Københavns Magistrat. Bræ
strup beskrives af alle som en energisk og dygtig mand. Heller ikke dagspressen havde
noget videre at indvende imod ham.
Desuden var borgmester, konferensråd Daniel Gottwald Reimer Bentley (17 8 6 -
1869) medlem. Også han var cand. jur. Han havde gjort karriere ved Danske Kancelli
indtil 1 8 1 5 , hvor han blev borgmester i Koge. Fra 18 2 1 var han borgmester i København,
kongeligt udnævnt. Han var kendt for sin store konservatisme, og han gik da også a f ved
kommunalreformen 18 5 7 . Et andet medlem, fabrikant Lauritz Peter Holmblad ( 18 15 -
1890), var ud af en gammel industri- og fabrikantfamilie. Han var 18 38 blevet cand.
polyt. og samme år direktør for faderens sæbefabrik og farveri. Holmblad startede den
kendte stearinlysfabrik i 18 4 0 ’erne og opkøbte flere andre lysfabrikker. Fra 1846 til
1859 var han borgerrepræsentant, og det var som sådan, han blev medlem a f hygiejne
komiteen. Danmarks forende ekspert i vandbygning var professor Christian Godtfred
Hummel ( 18 1 1- 18 7 2 ) , oprindelig uddannet som skibstømrer, nu vandinspektør i Kø
benhavn. Han var som tidligere nævnt med i arbejdet med vand-, gas- og kloakplanen
og blev knyttet til hygiejnekomiteen som ekspert i vandforsyning.
Stadsphysicus, professor, dr. med. Borge Anton Hoppe (17 9 6 - 186 5) var selv
skrevet medlem. Han havde været på en stor udenlandsrejse 18 19 -2 2 bl.a. til Eng
land og Frankrig, hvor han havde studeret hygiejne. I 18 2 5 blev han distriktslæge i Kø
benhavn, 18 32 stadsphysicus, og efter nyordningen i 18 58 blev han Københavns før
ste stadslæge.
Endelig var Emil Hornemann medlem. Det er klart, at han blev sjælen og handle
kraften bag denne komité. I 18 5 2 kunne Hornemann udgive en beretning: »Den ved
allerhøjeste Commissorium af 12 . marts 18 5 1 nedsatte Sundhedskommissions Virk
somhed» (Hornemann 18 52).
Sundhedskommissionens arbejde bestod i at indsamle oplysninger om Københavns
hygiejniske tilstand. Det gjorde den ved at forespørge alle distriktslægerne efter særlige
skemaer og ved selv at tage ud og undersøge forholdene. Hummel og Holmblad har så
ledes undersøgt: »Mangelfulde og skadelige Vandløb og Samlinger a f Urenheder i Kjø
benhavns Omegn». De rapporterer f.eks. fra Østerbro (Hornemann 18 5 2 p. 27): »Grøv-
den fra Nr. 12 8 paa Østerbro ned ad Rolighedsvej der modtager meget urent Tilløb og
aldeles mangler A fløb, saa at alt maa fordampe i den tætte Allé. Den udbreder en
stærk Stank». Også på Vesterbro var det galt: »Den østre Grøvd ved Værnedamsvej er
jævnligt fyldt med slimet Mudder, Blod og deslige» (her er endnu i 19 7 0 ’eme slagter
forretninger i massevis). Komiteen foreslog, som tidligere nævnt, at disse grøfter skulle
oprenses og, at de brønde som ikke benyttedes skulle kastes til. Endvidere skulle Kø
benhavns gader og veje dagligt renses og skylles igennem i de fem sommermåneder.
Dette blev virkelig gennemført, og i bilaget har Hornemann anført, at det kom til
at koste kommunen 4 .18 7 rigsdaler, 0 mark og 14 skilling. Noget effektivt er der dog
næppe kommet ud af det, da problemet jo var manglende afløb.
Om befolkningens fordeling i byen konkluderede komiteen, at København var
meget tæt bebygget, og at det blev værre og værre. »Sygeligheden synes at staa i et
ligefremt Forhold til de lokale Betingelsers Siethed» (overbefolkning og urenlighed),
og komiteen mente, at dette især ville gøre sig gældende under en epidemi.
Kommissionen havde en boliglov i tankerne.
Om fremtiden skrev kommissionen, at den ville foreslå, at den enten selv blev sid
1 0 2