106 / 205
neste på Frederiks Hospital, hvor han også senere blev reservemedicus og overmedicus
( 1 8 2 5 - 1 8 4 1 ) .
Medicinsk doktor blev han 18 18 . Fra 18 18 til 18 7 4 var han medlem af Sundheds
kollegiet. Han udnævntes til professor ved universitetet 18 18 , først ekstraordinær,
senere ordinær.
Bang var medlem af utallige kommissioner og fik i årenes løb mange øeresbevisnin-
ger, således blev han konferens- og etatsråd og ridder af Dannebrog. Hans kolleger
elskede ham. Under sin lange embedsperiode oplevede han både 25- og 50-års jubi
læum. Ved det sidstnævnte jubilæum indstiftede hans kolleger et jubilæumslegat i hans
navn til fordel for ubemidlede kandidater.
Bangs egen videnskabelige produktion var ringe og, synes man i dag, a f relativ be
skeden videnskabelig betydning, i hvert fald sammenlignet med hans professorkolle
gers. Han havde dog en personlig udstråling og charme som få andre, hvilket skaffede
ham venner alle vegne. Han kendte personligt alle af betydning inden for lægevæsenet
både herhjemme og i udlandet. I sin versificerede levnedsbeskrivelse (Bang, O.L. 1929
pp. 58-59) fortæller han f.eks. om sit møde med Laenec, - sietoskopets opfinder, som
forgæves forsøgte at lære Bang kunsten. Konservativ var han. En mand a f den gamle
skole, som dog ret let lod sig rive med af en stemning eller strømning. Han var så
ledes blandt de første, der hyldede den i 18 5 3 stiftede Lægeforening mod Cholera.
Tilsyneladende gik han også ind for hygiejniske forbedringer i København, men kunne
dog efter koleraepidemien i 18 5 3 ikke rigtig se nytten af kloakering af København.
Han udtalte sig ofte og gerne om alt muligt, stillede sig beredvilligt til enhver sags tje
neste, når man opfordrede ham, og har formentlig ved sin blotte tilstedeværelse ind
gydt sine kolleger og medarbejdere ro og tryghed. Fædrelandet har dog sikkert ret,
når det den 29.6. skriver: »Hvad Konferensraad Bang angaar, da mangler han, og det
kan vel være tilladt at udtale dette om en Mand med saa mange andre Fortrin, i den
Grad administrative Egenskaber, at han næppe er synderlig skikket» (som medlem af
sundhedskommissionen).
I 1848 udgav Bang sin berømte artikel: »Et Par Ord om den indiske Cholera» (Bang
O.L. 1848). Bang havde på daværende tidspunkt aldrig selv set kolera, men havde, som
han sagde, gjort sig sine tanker om sagen. Han ville nu meddele, hvad han havde tænkt
sig at gøre, når koleraepidemien udbrød i København, for at yngre kolleger kunne se,
hvad en ældre og mere erfaren ven ville foretage sig.
Bangs behandlingsforslag var ikke særlig originalt. Han synes først og fremmest at
være interesseret i de mere drastiske midler. Først og fremmest »synes americansk Olie
passende». Længere nede anbefaler han venesectio, bræk- og afføringsmidler.
Blandt de øvrige medicinske professorer må Carl Emil Fenger ( 1 8 1 4 - 1884), der
tidligere er nævnt som forkæmper for den numeriske metode, fremhæves. Han tog
kirurgisk eksamen 18 3 5 , men tog aldrig den medicinske. Han var på udenlandsrejse
18 36 - 18 39 bl.a. sammen med Hornemann og Kayser. En tid var han overkirurg ved
Frederiks Hospital, men sluttede som professor i medicin 18 50 - 18 5 9 , samtidig var
han overmedicus ved Frederiks Hospital 18 5 2 - 1 8 5 9 .1 to perioder var han medlem af
Sundhedskollegiet. Ind imellem gjorde han politisk karriere. Han var i flere perioder fra
1849 til 1876 folketingsmand og finansminister. Fenger var en mand med mange ev
ner, startede som kirurg og endte som medicinsk professor, samtidig havde han for
stand pa finanspolitik og administration. Ligesom Bang fik Fenger utallige ærestitler
og hverv. Han var således direktør for Landbohøjskolen og en overgang formand for
Folketingets finansudvalg. Fenger kæmpede for miasmatikernes sag i Folketing og
regering. Det var ham, der fik gennemført loven om kolerakarantænens ophævelse i
18 52 . Han har utvivlsomt også kæmpet for kloaksagen, men er strandet på Ørsteds
modvilje (Schmiegelow 19 36 pp. 1-22).
Carl Johan Henrik Kayser ( 1 8 1 1 - 1870) tog medicinsk og kirurgisk eksamen 18 34 .
En tid var han kandidat på Frederiks Hospital og i en periode stiftphysicus i Odense.
Fra 18 39 - 184 3 var han redaktør af Ugeskrift for Læger, som han var medstifter af.
I 1845 blev han udsendt for at bekæmpe en rosenepidemi i Jacobshavn på Grønland.
Fra 1848 til 1865 var han professor ved universitetet i statistik og statsøkonomi.
104