108 / 205
nepskager anbragt på epigastriet var absolut nødvendige i behandlingen af koleras for
stadier. Hans øvrige midler var ligeså barske: brækmidler, spansk flue, igler, valeriane
tinktur og bitter snaps var hovedingredienserne.
Et interessant behandlingsforslag stammede fra William S teven s(178 9 - 1862). Ste-
vens var fodt i Skotland og uddannet ved universitetet i Glasgow. Han opholdt sig
mange år i Dansk Vestindien og boede også i København nogle år. Hans hovedindsats
var en disputats fra 18 3 2 . hvor han gør rede for blodets indhold a f salte. Under kolera
epidemien på St. Croix 18 30 undersøgte han kolerapatienter og fandt, at deres blod
indeholdt for lidt vand og natriumklorid, hvorfor han mente, at den naturlige behand
ling måtte være at tilføre saltopløsninger per os. Såfremt der var brækninger, forsøgte
han også at injicere saltvand. Det har dog næppe været nogen succesrig behandling, for
hans opløsning var stærkt hyperosmolær. Klingberg besøgte Stevens i London 18 3 2 og
har i sin rapport skrevet om forsøg med Stevens kur, både peroral og parenteral salt
vandstilforsel. Han mente ikke, det var vejen frem (af 40 tilfælde døde de 36, mens de
4 fik flebit) (Klingberg 18 3 2 , Stevens 18 5 3 og Geill 1976).
1 landdistrikterne var der to læger, som delte Hornemanns interesse for hygiejne.
Den ene var Hoegh-Guldberg i Næstved, der allerede er nævnt for sin bekymring over
lægernes fremtidsudsigter. Han udgav i 18 50 en lille artikel »Ordningen af den offent
lige Sundhedspleje i det sondre sjællandske Landphysicat under en udbrydende Chole-
raepidemi» (Høegh-Guldberg 18 5 3 ). Han gjorde sig her til talsmand for, at man skulle
inddele lægedistriktet i mindre afdelinger og ansætte sognenes skolelærere eller præs
ter som forstandere for epidemibekæmpelsen. I øvrigt indeholdt artiklen en fuldstæn
dig redegørelse for, hvordan men indrettede et koleralazaret. Han regnede med at skul
le bruge 1 0 - 1 2 senge med tang- eller hakkelsesmadrasser pr. 1000 indbyggere. Han
pointerede: at »der i disse smaa Sygestuer maatte forefindes Lejlighed til at foretage
den nodvendige Vask og Renlighed».
Hoegh-Guldberg gik ind for det gamle kendte råd om bespisningsanstalten for de
ubemidlede som et vigtigt led i epidemibekæmpelsen. I øvrigt tilrådede han, at der hos
sogneforstanderne blev oprettet et forråd af medicin nemlig: kamferdråber, Hoff-
mannsdraber, amerikansk olie, opium, kamilleblomster etc. Han foreslog endvidere en
offentlig uddeling af vadmelsmavebælter til at modvirke forkølelse.
Det andet indlæg i koleradebatten kom fra Andreas Black ( 18 1 9 - 1892) medstifter
a f Den alm. danske Lægeforening. Han tog medicinsk embedseksamen i 1844 og fik
praksis i Sorø, hvor han samtidig var akademilæge til 18 58 . Herefter blev han stiftphy-
sicus i Vejle med bolig i Horsens til 1 8 8 8 .1 sine sidste år var han privatiserende læge på
Lrederiksberg. Andreas Black mente, at man enten slet ikke burde gøre noget eller også
gøre det grundigt. Hans forslag (Black 18 5 1 pp. 177-82) indeholdt 17 punkter, som
alle var rettet profylaktisk imod kolera. Som andre miasmatikere mente Black, at det
vigtigste var at bekæmpe urenlighed. Han foreslog derfor, at man ryddede husene og
deres omgivelser for snavs, fjernede møddinger mindst 20 alen fra beboelse, oprensede
svinestier, grøfter og render, og at folk skiftede sengehalm mindst en gang om må
neden og holdt deres legemer rene. Ligesom Høegh-Guldberg syntes han, at man skulle
uddele mavebælter mod forkølelse, men han mente i øvrigt ikke, man skulle bruge af
føringsmidler, uden en læge havde ordineret det.
Der er ingen tvivl om, at disse to forslag er blevet læst og studeret a f kolleger i tiden
op til koleraepidemierne. Det var da også stort set de retningslinier, man brugte i Læge
foreningen mod Cholera under den store epidemi.
Epidemien 18 5 3 .
Epidemiens begyndelse: Det første kendte koleratilfælde i København i 18 5 3 op
trådte den 1 1 . juni, da en 19-årig tømrer fra Nyboder fik opkastninger og diarré. Han
blev indlagt den 12 . på Søetatens Hospital i Nyboder. Selv om denne patient kom sig,
døde hans sidekammerat, som samme dag var blevet indlagt med diarré under omstæn
digheder, der mindede stærkt om kolera. Mellem den 18. og den 23. juni forekom
yderligere en række tilfælde, heraf de tre i Nyboder. Blandt de døde på Søetatens Hos
106