114 / 205
kommunale, dels for indsamlede beløb. Kongen, som selv havde opholdt sig udenfor
byen under hele epidemien, stillede køkkenet på Rosenborg Slot til rådighed for be
spisningsanstalten i Amaliegade.
Den del a f epidemibekæmpelsen som Lægeforeningen mod Cholera selv lagde mest
vægt på var udflytningen af truede familier. Udflytningen begyndte den 17 . juli. Det
første modtagested var en teltlejr på Christianshavn på Den borgerlige Eksercerplads
(det ikke bebyggede sydvestlige hjørne af Christianshavn), hertil blev ialt 376 personer
udflyttet. En anden teltlejr blev oprettet på Glaciet mellem Vester- og Nørreport, til
denne lejr udflyttedes 365 personer. Teltene bestod a f lærred og var placeret på træ
stilladser således, at de var løftet ca. 1/2 m overjorden. Man tilstræbte, at hver familie
fik sit telt. Teltene stod i lange rækker. Et særligt telt (med grøn vimpel) var forbe
holdt stedets inspektion. Der var desuden ansat vagtposter og brandvagter. Teltlejren
på Christianshavn, der åbnede midt i epidemiens værste tid, var nok placeret for nær
ved byen og på for sumpet og lavt terræn (Hornemanns bedømmelse). Der forekom
her ialt 30 koleratilfælde, heraf de 1 1 i de første døgn efter udflytningen. 14 a f de 30
angrebne døde.
Resten af familierne blev anbragt enten i Fodgardens kaserne eller i Rosenborg kur
bads lokale i Kongens Have. Det drejede sig om 755 personer. Dette asyl har en forhi
storie, idet kongen allerede den 30.6. tilbød at tømme Fodgardens kaserne ved at over
flytte garderne til Frederiksberg Slot. Indflytningen begyndte imidlertid først den 26.
juli. Krigsministeren blev kraftigt angrebet i dagspressen for den lange ventetid. Carl
von Kohi har undskyldende anført, at det jo drejede sig om 450 mand med familier,
der skulle flytte helt ud til Frederiksberg Slot, hvor lokalerne først skulle indrettes
til at modtage den uventede invation (Kohi 19 28 ). Man må alligevel sige, at det var
katastrofal lang ventetid.
De 2 18 familier, der flyttede til garderkasernen og Rosenborg kurbad, fik hver et
mm betydelig større og lysere end de fattigboliger, de forlod. En komplikation var det
imidlertid, at de ikke kunne få anvist et kogested, således at man her måtte klare sig
med tørkost. Der blev to gange dagligt uddelt kogt vand og en pot øl pr. familie. De
fleste a f de udflyttede familier blev boende til hen på efteråret. Den 30. september blev
beboerne i garderkasernen og Rosenborg kurbad sagtop. Lægeforeningen med Horne-
mann havde sikkert håbet, at man havde haft mulighed for at ændre de boliger, fam ili
erne kom fra og helst rive de værste ned. Det var der imidlertid ikke mulighed for. En
stor del af familierne måtte flytte tilbage til de steder, de kom fra.
Andre familier kunne indkvarteres i interimistiske, men mere vinteregnede træba
rakker, som efterhånden opførtes på Glaciet i nærheden a f den anden teltlejr. Dette
skete til stor fortrydelse for Krigsministeriet, som dog måtte bøje sig og gå med til at
have barakkerne stående i et år, herefter blev de nedbmdt. De resterende familier blev
indkvarteret forskellige steder i byen bl.a. i de nyopførte Lægeforeningens Boliger,
som senere skal omtales.
Både i lejrene og asylerne blev der gjort meget for at holde en god hygiejne. I Bræ
strups »Reglement for Ophold i de provisoriske Boliger» a f 2 3. juli er detaljeret be
kendtgjort, hvordan man skal forholde sig: Teltet og dets omgivelser holdes rent. Tel
tet åbnes til gennemluftning i hele dagtiden. Klæder og møbler placeres på bestemte
steder. Om børnene hed det: »Efter Solens nedgang skulle Bøm være i Seng saa snart
Tusmørket falder paa» . . . . » Kl. 10 Aften vil Nattevægteren visitere Teltene, og efter
den tid bliver ingen indladt i Lejren».
Illustreret Magasin har den 24. september skrevet om lejren på Glaciet. Visse lyrisk
indstillede københavnere havde åbenbart lovprist lejren og dens beboere i lovligt højt
ravende vendinger, hvorfor Illustreret Magasin skrev, at det ikke med sin bedste vilje
kunne opdage det lovpriste blomstrende udseende hos børnene, hvilket man heller ikke
kunne sige, de havde haft med hjemmefra; det drejede sig jo om blege, skrofuløse bag
gårdsbørn. I øvrigt måtte det ret kritiske indlæg dog konstatere, at sundhedstilstanden
var ret god: »Vi bemærke kun en Patient, der just ikke skulle klage over ingen at se om
kring sig» (Teltleiren udenfor Kjøbenhavns Volde 18 5 3 ).
Hornemann og Lægeforeningen søgte i den tidligere omtalte rapport at vurdere ef
1 1 2