117 / 205
ger med mange trapper og gange. Det har været vanskeligt at lufte ud og gøre rent, lige
som toiletforholdene må have været vanskelige. A lt dette nævnede Whitte dog ikke. I-
følge Whitte blev kun to a f personalet syge, og en døde. Han mente i øvrigt, at »Syg
dommen opstod som Følge a f den epidemiske Konstitution samt i Forbindelse med
nedtrykt Sindstilstand, Frygt og aandelig eller legemlig Overanstrengelse samt Forkøl
else og Diætfejl».
Kolera på St. Annæ Hospital:
St. Annæ Hospital (på hjørnet a f Sankt Annæ Plads
og Bredgade) var det største a f de provisoriske hospitaler og det, som holdt længst
åbent, fra den 16 .7 . til den 5 . 1 1 . Her behandledes 589 patienter, heraf døde 32 7 . Man
rådede fra starten over 10 0 senge plus et antal reservesenge. Overlæge var Andreas
Buntzen, der havde været koleralæge i Stockholm i 18 34 . Som reservelæge havde han
Andreas Brunnicke ( 18 2 3 - 1908). Brunnicke havde fra 18 5 3 drevet praksis i Køben
havn. Han var medstifter og redaktør a f Hospitalstidende og senere redaktør a f Biblio-
thek for Læger. Han blev overlæge i 18 7 0 for Kommunehospitalets 2. afdeling. I de to
lægers grundige rapport om St. Annæ Hospital (Buntzen & Brunnicke 18 5 3 ) starter de
med et interessant forsvar for hospitalerne overfor de kritikere, der anfører, at mortali
teten for de hospitalsbehandlede var væsentlig større end for de i byen behandlede
(67,5 % mod 6 3,7
%).
Deres argument var, at der ikke var statistik nok for de pati
enter, der blev behandlet hjemme. Dette må nu nok betragtes som et dårligt argument,
der vel nærmest ville lede i modsat retning, når man tænker på de utallige tilfælde af
diarré, som visitatoreme opdagede i hjemmene. Forklaringen var naturligvis, at de pa
tienter, der blev indlagt på hospitalerne, var dødsyge og i kuldestadiet, hvor mortalite
ten erfaringsmæssigt altid var højest. Hospitalet havde i den travleste periode 60-70 an
satte, heraf blev 19 smittet og 9 døde.
Buntzen var i øvrigt miasmatilhænger og blandt de få læger, der efter epidemien
endnu helt turde afvise, at han overhovedet havde set et eneste tilfælde a f kolera på
ført ved smitte. Han mente, at det snarere var »de moralske Indflydelsers Magt i denne
Henseende», og ikke smitte man så.
På St. Annæ Hospital prøvede man »Stevens saltkun>: man gavnatrium- og kalium
klorid samt natriumbikarbonat som pulver til otte patienter, hvoraf de seks døde. I
øvrigt prøvede man flere andre uortodokse metoder: salmiakspiritus som indånding,
dampseng, kulstoftriklorid til at indånde etc. Desuden prøvede man flere præparater,
der var tilsendt af private. Et viste sig senere at indeholde ren opium og garvesyre. De
to lægers konklusion er, at man ikke skal anvende medicin, hvis sammensætning man
ikke nøje kender, - stadig et godt råd.
Kolera i skolen i Prindsensgade:
Den 2 1.7 . åbnedes et kolerahospital i Prindsens-
gades skole på Christianshavn. Det lukkede den 12 .8 . Her blev 12 6 patienter behand
let, hvoraf de 72 døde. Ansvarlig overlæge var Nicolai Edvard Ravn ( 1 8 1 5 - 1898). Han
havde under krigen været konstitueret overlæge i hæren (18 4 8 - 1849). Fra 18 5 0 -
18 53 var han visitator ved Frederiks Hospital og herefter en tid ansat ved Fødselsstif
telsen. Fra 18 5 3 - 18 7 0 var Ravn overlæge ved Kommunehospitalets 2. afdeling.
Skolen i Prindsensgade var beliggende mellem Prindsensgade og Lille Amagergade.
Den bestod af 2 bygninger, en stor bygning ud mod Prindsensgade, hvor der indrette
des 23 sengepladser til »mandfolk» foruden bolig for inspektøren, og en mindre byg
ning ud mod Lille Amagergade med 39 sengepladser til »kvindfolk» og en lille lejlig
hed til lægerne. Imellem de to bygninger var der en gårdsplads, i hvilken et skur blev
anvendt som lighus, desuden var der latringruber. Som det ses, var skolen beliggende
nær volden, hvilket på daværende tidspunkt ikke var nogen fordel, da Københavns nat
renovationsvæsen havde store latringruber lige på den anden side. Ikke langt fra skolen
på Lille Amagergades modsatte side lå den berygtede lejekaserne »Sorte Hest». Stedet
her hørte til et a f de uroligste og dårligste beboelseskvarterer i København. Den anden
ende a f Prindsensgade stødte ud til Den borgerlige Eksercerplads, hvor en del a f de ud-
flyttede blev anbragt i teltlejre (Ravn 18 53).
L. Hansen fungerede som ung student ved kolerahospitalet i Prindsensgade og skri
115