120 / 205
mens arbejdshus for at skaffe plads til de syge. Engelsted mener, at de fleste kom til
bage med kolera. Epidemien tog hurtigt magten fra administrationen. De syges antal
voksede, og selv om de fleste døde første eller andet døgn efter sygdommens udbrud,
var pladserne på sygestuerne konstant optaget, og mange patienter måtte blive liggen
de i deres sædvanlige omgivelser på de snævre, overfyldte lemmestuer.
Engelsted mener ikke, at den tilbudte behandling havde nogen som helst virkning
på sygdommen. Efterhånden var det heller ikke muligt at behandle dem alle. Man gav
blot de syge en skefuld medicin (opium eller kamferdråber). De døde blev bragt ned i
portbygningen, hvor ligene blev opbevaret. 467 døde, det svarede til en mortalitet på
88 %. A f de 149 udefra indlagte med kolera døde 12 3 . Også blandt personalet var syge
ligheden stor. Især gang- og vågekonerne døde i stort a n ta l; andre flygtede rædselsslag
ne for epidemien.
Den 15 .7 . døde den unge lovende læge Lorentz Heinrich Ohlfsen-Bagge (18 2 5 -
18 53). Han havde samme år taget embedseksamen med udmærkelse. Engelsted blev
selv kaldt til hans hjem for at tilse ham. Da Engelsted måtte tilbage og fortælle sine
kolleger, at Ohlfsen-Bagge var død, bredte misstemningen sig. For at komme over det
kritiske punkt samlede Engelsted en dag hele staben, og i samlet flok drog man til Bel-
levue, hvor man spiste frokost for først at vende hjem ud på eftermiddagen. Dette skal
have hjulpet på humøret og arbejdsglæden.
Det hændte, at frivillige tilbød deres hjælp med pasningen a f de mange syge. Engel
sted nævner først Ilia Marie Fibiger ( 1 8 1 7 - 186 7). Hun var a f god familie og havde
hidtil levet i et beskyttet miljø, da hun tilbød sin tjeneste på Almindelig Hospital.
Hendes hjælp blev modtaget med åbne arme. De fortvivlende forhold på hospitalet
gjorde et uudsletteligt indtryk på hende, og i de digte, hun skrev derefter, mærkes
f
denne påvirkning. Nogle år efter epidemien fungerede hun som overvågekone. I sine
sidste år drev Ilia Fibiger et hjem for forældreløse piger i en lejlighed i Lægeforenin
gens Boliger. Hendes initiativ på Almindelig Hospital bidrog til en stigende kritik af
stuekoneordninge. Sygeplejen var dog endnu kun i sin vorden. Florence Nightingale
startede som bekendt først i 1860 verdens første sygeplejeskole.
I Danmark medførte oprettelsen af det nye Kommunehospital, at man begyndte en
uddannelsesordning af plejerskerne; men først 1899 blev Dansk Sygeplejeråd stiftet,
og omtrent samtidig indførtes tre års uddannelsestid (Petersen, C. 19 28 p. 13 7 ).
I slutningen a f sin rapport forsøgte Engelsted at gøre op, hvad årsagen var til den
katastrofale udvikling a f epidemien på lemmestiftelsen. Han nåede til, at det afgø
rende må have været overfyldning.
Efter kravet om 1.000 kubikfod = ca. 3 1.0 0 0 1 luft pr. person skulle der i hele lem
mestiftelsen kun være plads til 300 mennesker, idet stuerne i kældrene og på lofterne
samt lokalet ovenover ligstuen måtte anses for uegnet til beboelse. Engelsted citerede
selv tre ingeniører, der mente, at mellem 1.000 og 1.400 kubikfod luft pr. person var
minimum, idet det svarede til døgnforbruget af luft pr. person. Man håbede, at der var
så meget cirkulation i lokalerne, at hele luftmængden kunne udnyttes. I moderne b yg
ningsteorier har man samordnet problemet med opvarmningen.
Vilhelm Bergsøes angreb på fattigvæsenets direktion og lemmestiftelsens inspektør,
kaptajn Hans Henrik Heerfort (17 9 3 - 188 3), manden der som eneste forberedelse
inden epidemien indkøbte 200 ligkister, er kendt fra hans bog »Fra Piazza Del Popolo»
og hans erindringer »Krigen og Choleraen» (Bergsøe 1949 p. 36 og 1900 p. 156 ). R o
manens Aabye, der blev ansat som kandidat ved Almindelig Hospital under epidemien
til ti daler om dagen plus fri kost, er Rudolph Ludvig Sofus Berg (18 2 4 - 1909), den
senere kendte venerolog. Hans far, Ludvig Anton Berg (17 9 3 - 18 5 3 ), var overlæge i
hæren og døde også i det virkelige liv under koleraepidemien den 17 .7 . 18 5 3 .
Engelsted tilbageviser angrebet på Heerfort: »Denne Mands Virksomhed er a f Pro
fessor Vilhelm Bergsøe, i en Bog »Krigen og Choleraen», blevet meget nedsættende
om talt» ,
»Denne Dom er ubillig og uretfærdig. Heerfort var en meget samvit
tighedsfuld Mand, men han havde den for Mennesker med overfladisk Dannelse og med
meget begrænsede Kundskaber almindelige Svaghed, at han ikke forstod Betydningen
af Enkelthederne i forekommende Spørgsmaal og i sin Administration ikke kunne
118