118 / 205
ver herom i sine erindringer (Hansen, L. 19 7 : »Her blev saa vi 1fire stud. « d M aher
(senere Fysicus i Aalborg), Evertsen og Mikkelsen som kort efter begßeforlod de me
dicinske Studium, og jeg installerede i Skolemspektørens Bolig ™ ed
- Den 28 Juli blev Lasarettet aabnet og modtog straks første Dag 59 Patienter, som
alle var stærkt angrebne a f Kolera i første Stadium. Paafaldende for os vat den
Kulde ikke blot over hele Kroppen og Ansigtet, men ogsaa den iskolde Tunge og kolde
Udaanding, uden at Patienterne klagede over Kuldefornemmelse, ligesaalid t somtover
de stærkt risvandsagtige Udtømmelser baade foroven og forneden, hvorimod Hagerne
var højlydende og hyppige over Krampe fortrinsvis i Lægge og Arme og over Smerter
i Cardia. Hertil kom stærke Afkræftelser og Sammenfalden, udbredt C y ^n°se , bile,
ofte ufølelig Puls, Standsning af Urinafsondnngen og en uudslukkelig Tøret,^ som
undertiden kunne stige til en næsten maniakalsk Begærlighed efter Dnkke saa a
tienten greb efter alt med flydende Indhold, endogsaa af og til efter Potten. Uagtet
disse stærke Lidelser indtraadte ingen Bevidstløshed i dette Stadium, som varede fra
6 - 48 Timer. Kun for 8 trak det nogle Døgn længere ud, inden Døden indtraadte».
Kolera i Suhmsgades skole: Koleralazarettet i Suhmsgades skole blev ledet a f dr.
med. Hans Vilhelm Saxild ( 1 8 1 3 - 18 9 1). Saxild havde ført en omtumlet tdværelse.
18 38 blev han kandidat fra Københavns Universitet med det første hold studen e ,
der samtidig tog medicinsk-kirurgisk eksamen. Fra 18 38 - 1840 praktiserede han i
København, men 1840 tog han med kollegaen C .J. Furet til Brasilien. Her erhvervede
de to unge læger ved en afhandling på portugisisk ret til praksis i kejserriget Brasilien.
I to år praktiserede de sammen i en by nær Bahia. Det var en by i tr0P | ™ e Pa cap
9 000 indbyggere. Det var imidlertid for trættende et arbejdssted, og 18 4 2 tog de
videre tÜ Buenos Aires i Argentina, hvor de igen måtte aflevere en afhandling, nu pa
spansk for at få ret til at praktisere. Her giftede Fürst sig med en argentinsk kvinde,
mens Saxild efter ni års praksis i 18 5 1 tog hjem på grund a f svigtende helbred. Han
blev dog kun i Danmark i få måneder, derpå tog han på en større Europarejse gennem
Frankrig, Spanien og Italien. 18 5 2 tog han doktorgraden ved universitetet i Kiel Han
praktiserede siden i København. Under epidemien i 18 5 3 var Saxild først knyttet
lazarettet i Frue Arbejdshus, men den 2 1 . 7. åbnede koleralazarettet i Suhmsgade med
Saxild som konstitueret overlæge. Hospitalet havde 90 senge og til hjælp m unge stu
denter hvoraf to endda ikke var medicinere (nemlig en udlært barber senere tandlæge
studerende og en forhenværende redaktør af ugebladet Corsaren). En tredie var ganske
vist læge, men kunne kun møde frem, når han ikke behøvedes i sin stilling som under
læge ved artilleriet. På dette lazaret blev 290 patienter behandlet, heraf døde 65,5 %
modsætning til de andre koleraoverlæger var Saxild overbevist kontagionist. I
sin indberetning til sundhedskommissionen (Saxild 18 5 3 ) skriver han: som det fremgår
af listerne kom de fleste patienter fra de ugunstigste boliger og flere blev angrebet i
samme huse. »Alene deraf af slutte, at Sygdommen er contagiøs vilde vistnok være
overilet men denne Omstændighed i forbindelse med mangfoldige andre Tilfælde at
Choleraens samtidige eller forudgangne Optræden hos Patienternes Nærmeste, og det
ikke ringe Antal af vort eget Personale og af deres Familier i Byen, som blev angrebet
bringe os til at antage Sygdommen snarere for contagiøs end ikke-contagiøs».
I øvrigt mente Saxild, at forkølelse og ængstelighed hos patienterne disponerende
til sygdommen.
Kolera på Nørrebro: På Nørrebro fungerede fra den 24.7. - 24.8. et nødhospital i en
skole ved første blegdam. Her modtog man ialt 10 0 patienter hvoraf 67 døde Over-
læge ved dette hospital var Peter Adolf Christian Julius Elisa Knudsen ( 1 8 19 - 1903).
Han havde drevet praksis i København siden 1846. Han blev dr. med. 18 5 8 og var un
der koppeepidemien på Nørrebro 1859 - 1860 overlæge ved koppehospitalet der Fra
1869 var han landfysicus i Næstved. Koleraen på Nørrebro var især lokaliseret til kvar
teret på det nuværende indre Nørrebro d.v.s. omkring Blågårdsgade, Ravnsborggade og
ved første blegdam (nuværende Blegdamsvej). Knudsen mente ikke, at jordbunden
116