119 / 205
var særlig dårlig, så at dette kunne være forklaring på den voldsomme epidemi. Deri
mod havde han lagt mærke til, at drikkevandet var stærkt kulbrinteholdigt. Det var
endvidere blandet med kirkegårdsvand fra Assistens Kirkegård (Knudsen 18 53).
Kolera i Almindelig Hospital: En særlig rolle under koleraepidemien spillede den
voldsomme epidemi blandt lemmerne på Almindelig Hospitals lemmestiftelse. I 18 52
havde L .I. Brandes i Berlingske Tidende rettet et kraftigt angreb på denne stiftelse.
Den blev betegnet som overfyldt. De hygiejniske forhold var under enhver kritik. Hos
pitalets ledelse tænkte mere på hospitalets økonomi end på lemmernes liv og sundhed.
Ludvig Israel Brandes ( 1 8 2 1 - 1894) var begyndt som fysiker og havde skrevet
guldmedaljeafhandling’ i fysik 18 4 2. Han tog lægeeksamen i 1845 efter et længere
ophold i Paris. Han var reservemedicus ved Almindelig Hospital og lemmestiftelsen
fra 18 6 1.
Brandes var en filantropisk interesseret mand, der i årene 18 5 2 - 18 5 3 var initia
tivtager til Københavns sygehjem og medstifter af en syge- og pensionskasse i K ø
benhavn. Brandes kritik fik ingen større konsekvenser. Den blev senere gentaget af
andre atter og atter dog især under epidemien og bagefter.
Den mand, der kom til at stå som ansvarshavende læge under epidemien, var Sofus
Carl Marius Neergaard Engelsted (18 2 3 - 19 14 ). Han var reservemedicus på Almindelig
Hospital fra 18 5 2 - 18 5 4 . Under epidemien var han konstitueret overlæge (under over
læge Mads Christensens sygdom), senere overlæge ved Kommunehospitalets 4. afde
ling, - den eneste afdeling, hvor man behandlede kønssygdomme. Han var medlem af
Sundhedskollegiet og borgerrepræsentant (18 8 7 - 1894).
Engelsted skal have været overlæge af den gamle skole: rolig, behersket og en god
kliniker, kendt for sin skarpe replik, og en dygtig lærer. I sin rapport om epidemien på
lemmestiftelsen og i sine senere erindringer (Engelsted 18 5 3 og 19 10 ) skriver han le
vende og engageret om forholdene dengang. Ved epidemiens begyndelse fik de lem
mer, der havde lyst og mulighed for at blive passet andre steder, lov til at forlade stif
telsen. Der var kun 24, der havde mulighed for at benytte sig heraf. Tilbage var 1 17 6
lemmer (3 7 7 mænd og 799 kvinder).
I erindringerne skriver Engelsted om, hvordan han prøvede at hindre, at kolerapati-
enteme blev anbragt midt i hospitalet: »Paa en ærbødig, først skriftlig saa mundtlig,
Henstilling til Direktionen mod denne efter min Mening farlige Foranstaltning, samti
dig med Anmodning om en betydelig Bortflytning a f Lemmer fra hele Afdelingen, fik
jeg den Besked, at det skulle forblive saaledes som Direktionen havde bestemt». Her
efter henvendte Engelsted sig til Lægeforeningen mod Cholera, der gennem indenrigs
ministeren lagde pres på fattigvæsenet. En del lemmer flyttedes nu til Holmens arbejds-
hus i Bredgade (lige overfor Frederiks Hospital), men da dette herved blev mindst lige
så overfyldt som Almindelig Hospital, var man lige vidt.
Efter epidemien modtog Engelsted en skrivelse fra fattigvæsenets direktion, hvor
hans henvendelse til lægeforeningen blev kritiseret: »I denne Anledning skulle vi ikke
undlade at tilkendegive Dem, at vi maa misbillige, at De har udsendt den omhandlede
Skrivelse til Foreningen, istedetfor yderligere at andrage for os, som den Autoritet,
under hvilken De er ansat, hvad der maatte være gavnligt for Hospitalet» (Engelsted
19 10 p. 82). Engelsted blev dog straks efter ansat som distriktslæge (bl.a. i Klerke-
gadekvarteret), så det skulle åbenbart ikke opfattes for tungt fra fattigvæsenets side.
Da der på dette tidspunkt blev indlagt flere syge fra de andre fattigstiftelser i byen,
var antallet a f lemmer lidt over 12 0 0 trods udflytning. Epidemien begyndte i kælderen
under den såkaldte »ny bygning», som vendte ud mod Larsens Plads. Der boede ialt
542 mennesker på Almindelig Hospital, heraf 10 5 i kælderen. Dette var en grotesk
overbelægning. Engelsted mener selv, at det må have været mindst dobbelt så mange,
som bygningen var beregnet til.
Det første tilfælde optrådte her den 30.6., men epidemien bredte sig hurtigt over
hele hospitalet. Der blev i hast indrettet kolerasygestuer dels i hovedbygningen, dels i
sidebygningen i den såkaldte Duntzfeldts gård, hvor Ugeledes 1. etage blev ryddet. Der
blev ialt skaffet 12 0 sengepladser, og det var nødvendigt at flytte 13 0 lemmer til Hol
117