113 / 205
legiums Forhandlinger 18 5 3 p. 24) pointerer klart formålet: »Hensigten med Husvisi
tationen er at efterspore alle Tilfælde a f Cholera og dens Forløbere og for saavidt
muligt modvirke Sygdommen i dens Oprindelse og første Begyndelse». Lægen skulle
derfor visitere de boliger han fik anvist. De lette tilfælde og begyndelsestilfældene skul
le behandles med de medbragte medikamenter, mens de svære tilfælde i begyndelsen
skulle henvises til distriktslægen eller en anden læge (via anmeldelsesbureauet), og en
delig skulle visitator påtale de hygiejniske mangler ved boligen og om muligt rette dem
på stedet. Han havde mulighed for at give sygekort med anvisning på forskellige former
for hjælp (bespisning, sengetøj og senere i epidemien udflytning). For sin ulejlighed fik
han »et afpasset Honorar i Form a f daglige Diæter», det beløb sig til ca. 4 rbd. om dag
en. Arbejdet som visitator har gjort et stort indtryk på mange a f sine udøvere. De elen
dige forhold, som mange af byens indbyggere levede under, i forening med en kolera
epidemis rædsler, kunne ikke andet end præge sig i erindringen. Hvem husker ikke den
unge københavnske læges besøg i »Tordenskyen» i »Fra Piazza Del Popolo» (Bergsøe
1949 p. 80), men andre end Bergsøe har skrevet om disse ting. I Søndagsposten 1879
fortæller g.g. (g.g. 18 79 ) om sin tid som visiterende læge i et bureau, der var oprettet i
den såkaldte »Kalkebalje» i Kannikestræde.
Engang var han på besøg som visitator i et hjem, hvor han lagde mærke til, at man
den var syg af kolera. Konen frygtede imidlertid, at han ville blive taget fra hende, og
hun græd og bønfaldt lægen om at lade manden blive hjemme, »men da hun mærkede,
at dette ikke hjalp, ilede hun ud i Køkkenet og hentede en Bræddeøkse, med hvilken
hun lovede at kløve Panden paa mig, hvis jeg ikke tillod Manden at ligge hjemme».
Lægen fortrak, men »da jeg var kommet tilbage til Bureauet, lod jeg øjeblikkelig tre
haandfaste Karle og en Politibetjent afhente Manden, og efter en voldsom Skæ r
mydsel lykkedes det da ogsaa at erobre ham. Efter en Maaneds forløb blev han udskre
vet fra Hospitalet som helbredt». Samme g.g. skriver senere: »Det var en travl Tid for
Lægerne dengang. Tjenesten var anstrengende, besværlig og ubehagelig, men mange
praktiserende Læger tjente sig dengang en artig Formue».
Det ser nu ikke ud til, at befolkningen har misundt lægerne de 4 rbd., de tjente om
dagen for koleraarbejdet. A f dagspressen og samtidige erindringer synes man at kunne
se, at det var de færreste læger, der blev modtaget med økse og trusler som g.g.
Den 16 . juli kunne Hornemann i Fædrelandet bringe resultaterne a f de første dages
husvisitation. Der var indtil da fundet ialt 166 tilfælde a f kolera og 17 2 8 tilfælde af
diarré ved disse visitationer.
Hornemann sluttede rapporten med følgende ord: »Vi troe saaledes at have gjort og
fremdeles at skulle gjøre, hvad vi efter Omstændighederne, efter vore Forhold og efter
menneskelig Kraft og Viden formaae at gjøre i denne haarde Tid for at fyldestgjøre den
Opgave, vi have sat os».
Som koleratilfældene voksede i antal, blev det efterhånden umuligt for distriktslæ
gerne at følge med. De var jo i følge den første plan ene om at behandle patienterne
sammen med byens ca. 45 praktiserende læger. Det blev nødvendigt at overføre mange
flere af Lægeforeningens folk til behandlingssektoren, der blev derfor meget færre til
at visitere. Fra den 26 .7. måtte man opgive at visitere store dele a f byen, man fortsatte
blot i Nyboder, på Christianshavn og i de centrale dele a f byen, hvor tilfældene var
hyppigst (Adelgade, Borgergade, Peder Madsens Gang etc.). Om dette hedder det i en
forordning fra Københavns politi den 2 7 .7 . 18 5 7 (Algreen-Ussing 18 5 4 III p. 86): »sær
lige koleralæger ville blive distriktsvis ansatte i stadens indre». Disse læger skulle hver
især passe de patienter, de først havde tilset. Desuden meddeltes det, at to nye bureau
er ville åbne, nemlig på hjørnet a f Dronningens Tværgade og Bredgade (nu Hotel Phø-
nix nr. 37) og i Ulvegade i Nyboder. For Udenbyes Klædebo kvarter fortsatte bureauet
i Amts- og Tinghuset på Blegdamsvej. Lægerne blev forsynet med små ovale blikæsker,
der indeholdt den mest nødvendige medicin (spiritus, oleum ricini, pulvis emeticus og
lign.). Gadedrengene lagde mærke til æskerne, og man skal ofte have hørt dem sige: »ja,
der gaar en Cholera» (Hansen, L. 19 17 ) .
Bespisningsanstalteme oprettedes spredt over hele byen. En fungerede allerede fra
den 10 .7. 18 5 3 på Christianshavn, og flere kom hurtigt til. De blev oprettet dels for
1 1 1