107 / 205
Kayser var folketingsmand fra 18 5 2 - 18 5 3 , han var samtidig finansudvalgets for
mand, og 18 6 1 var han statsrevisor. Også en usædvanlig lægekarriere.
Andreas Gartner Sommer (18 0 4 - 1 8 7 1) tog medicinsk og kirurgisk eksamen 18 2 7 -
1828 og var distriktslæge i København fra 18 3 5 - 18 38 . Han var docent og senere pro
fessor i klinisk medicin og almen patologi fra 1840 - 186 4. Det var Sommer, der i 1848
af Sundhedskollegiet blev opfordret til at holde forelæsninger for unge mænd a f den
bedre klasse, således at de i tilfælde a f en koleraepidemi kunne tage del i hjælpearbej
det.
En annonce i Ugeskrift for Læger 1849 (2.R . 1 1 : 1 6 ) reklamerer for disse forelæs
ninger, der dog ikke vakte alle kollegers sympati. En vred læser skrev (2 .R. 1 1 3 2 ) , at
de uskolede personer uden praktisk erfaring blot ville sprede skræk og forvirring. - En
senere iagttager må dog finde, at ideen var god, idet de unge mænd ville være kommet
til at arbejde som vore dages ventilatorer og faste vagter.
Sommer skrev efter koleraepidemien bogen »Om Choleras Udbredelsesmaade i
Kongeriget Danmark (uden for Kjøbenhavn) i Aaret 1853» (Sommer 1854 ). Denne bog
var et forsøg på at opklare koleras udbredelsesmåde, altså et led i debatten mellem
miasmatikere og kontagionister. Sommer spurgte samtlige distriktslæger om sygdom
mens opståen i deres distrikt, altså med henblik på tilstedeværelsen a f miasma eller ej.
Sommer skrev selv i indledningen, at han kendte de fleste a f lægerne personligt. (Det
var noget nemmere dengang).
På basis a f svarene konkluderede Sommer, at der var mulighed for såvel spredning
ved smitte, som ved spontan opståen på urenlige steder - altså miasma. Til at modvirke
fremtidige epidemier burde der oprettes epidemihospitaler i alle købstæder, og ved
epidemiens udbrud burde det betragtes som uforsvarligt at blande kolerapatienter med
andre syge eller fattige og arbejdshuslemmer. Karantæne betragtede Sommer som over
flødig (Sommer 18 5 4 pp. 85-86).
Det er tidligere nævnt, hvordan Hornemann og hans hygiejnekomité på lægernes
vegne arbejdede for reformer i sundhedsvæsenet. Men også på anden måde forberedte
man sig på en eventuel epidemi. I 1 8 3 1 blev nogle yngre læger sendt til udlandet for at
studere kolerasygdommen.
Valget faldt bl.a. på Samuel Ballin (18 0 2 - 1866). Han havde taget medicinsk eksa
men i 18 26 og var ansat på Frederiks Hospital, først som kandidat, senere som reserve
læge på medicinsk afdeling. Ballin opholdt sig to år i Østrig. Han blev senere medlem af
Sundhedskollegiet. Ballin var overlæge ved kolerahospitalet i Frue Arbejdshus under
epidemien 18 5 3 .
En anden udsendt læge var Peter Jacob Lauritz Klingberg (18 0 3 - 18 37 ). Han var
medicinsk kandidat fra 18 2 7 , og tog 18 29 medicinsk doktorgrad i Halle. Klingberg op
holdt sig i det hele taget meget i udlandet. 18 3 1 var han imidlertid hjemme og blev da
sendt til England for at studere koleraepidemien der. Hjemkommet fra England blev
han reservemedicus ved Frederiks Hospital og senere læge ved koppeafdelingen på Sø-
kvæsthuset. Den lovende unge læge døde allerede 18 3 7 .
1848 udgav Ugeskrift for Læger en lang serie artikler om kolera (Red. 1848). Man
gennemgik her stort set den eksisterende litteratur om emnet. Både den miasmatiske
og den kontagionistiske. Det blev understreget i artiklerne, at overførelse af kolera ved
smitte ikke kunne udelukkes. Samme år skrev stabslæge C.A. Bierfreund ( 1 8 1 1 - 18 54 )
artiklen »Den asiatiske Cholera i Staden Tula og Omegn» (Bierfreund 1848). Bierfreund
var efter medicinsk eksamen 18 3 7 kommet i mssisk tjeneste 18 38 . Han blev chef for et
stort hospital i Tula og endte sine dage som mssisk statsborger. I artiklen meddelte han
sine erfaringer fra behandlingen a f kolerapatienter under en epidemi i Tula. Han slut
tede med følgende konklusion: »Det nytter ikke at spilde Tiden med at være til Stede
ved den egentlige Cholera. Man skal koncentrere sig om Prodromalstadieme og Rekon
valescensen», altså en realistisk bedømmelse a f lægekunstens afmagt overfor den fuldt
udviklede kolera. Karakteristisk, måske mere for forholdene i Rusland end i Danmark,
er hans sidste bemærkning - når almuen mistroisk knurrer over forgiftede brønde eller
skadelig medicin som årsag til koleraepidemien, må lægen demonstrere sin uskyld ved
at sluge sin egen medicin og drikke et glas vand. Forøvrigt mente Bierfreund, at sen
105