100 / 205
saafremt nogen sig der paa Stedet opholder, eller en anden søekyndig Mand, tilligemed
den, som sammesteds fører øverste Opsyn med Toldvæsenet, eller hvem Kongen ellers
maatte finde fornødent at lade udnævne. Samtlige disse Commissioners Pligt og Forret
ning skal være, nu og i Fremtiden, naar smittende Sygdomme herske uden for Landet,
da at forestaae og drage Omsorg for de Foranstaltninger, som til saadanne Sygdommes
Afværgelse ere fornødne. De skal og, paa det at med fælles Kræfter kan virkes til eet
Øjemed, for Qvarantaine-Directionen i Kjøbenhavn anmelde ethvert i deres Distrikt
indtruffet Tilfælde, som for Qvarantaine-Væsenets Side maatte fortiene Opmærksom
hed».
Det var dog ikke meningen, at kommissionen blot skulle indberette tilfælde til den
centrale kommission i København. Den skulle selv foretage foranstaltninger til karan
tænens indførelse. I paragrafferne gøres der detaljeret rede for hvert enkelt tilfældes
behandling. Også ladningen var underkastet karantæne. Man opererede med »giftfæn
gende» og »ikke-giftfængende» varer.Til førstnævnte hørte uld, bomuld, silke, hør, hu
der, skind, pels- og foerværk og dyr, som bærer uld, samt flere andre ting, således alle
slags mønter og penge. Til de ikke giftfængende varer hørte komvarer, kød, flæsk, fisk,
frugt og flydende varer samt planter og apotekervarer. Giftfængende var nemlig især
porøse stoffer, idet man mistænkte luften for at være smittebærer. Ting som korn og
fødevarer, der var dyrket af jorden, betragtedes ligesom væsker som ikke smittebæ
rende.
Raske, eller tilsyneladende raske personer, undgik også stort set karantæne. Man
regnede ikke med forekomsten af sunde smittebærere.
Disse synspunkter er stort set de samme, som lå til grund for den gamle vejledning
om pestbeskyttelse fra 170 9 , hvor der også blev advaret mod uld, hør o.s.v.
Endvidere indførte man sundhedspas, d.v.s. et dokument, udstedt af sundhedsmyn
dighederne i den by skibet havde forladt, med udtalelse om sundheden, dels ombord på
skibet, dels i byen. Når skibet ankom til havnen, skulle karantæne- eller sundhedskom
missionen i havnebyen udspørge kaptajnen på afstand uden at komme i berøring med
hverken ham eller hans last. Kom han fra en smittet by med giftfængende varer, eller
havde han haft mistænkelige tilfælde ombord, hjalp ingen kære mor. Han måtte afsted
til karantænestationen, der indtil 18 1 4 var beliggende ved Kristiansand i Norge. Hans
ladning skulle losses her. Både skib og ladning måtte opholde sig 40 dage deroppe. Hvis
skibene kom fra smittede steder, men ikke havde ladning, eller ladning bestående af
ikke giftfængende varer, eller hvis de kom med tilfredsstillende sundhedspas, kunne
man slippe med observationskarantæne d.v.s., at man for Københavns vedkommende
måtte lægge til under Trekroners Batteris kanoner og hejse det grønne flag. Her skulle
skibet så ligge, indtil sundhedskommissionens medlemmer havde undersøgt dets lad
ning (Andersen 1903).
Instruksen lød: »I øvrigt maae ingen i de Baade, som komme til et saadant Skib,
enten tage noget Toug fra Skibet, eller røre noget derfra, førend det har været kastet i
Søen, eller er bleven afskyllet i Søevand. Vil Skipperen sende Breve eller Papirer i
Land, da er d e t ................... tilladt, at lægge saadanne Papirer» (i en) »Blik-Kasse. Der
hæftes da en Snor ved den paa Kassen fastgjorte Jem-Kiæde, hvorefter Kassen, til
ligemed Enden af Snoren, holdes i Søevandet», og først da var det tilladt folkene at af
skære snoren ved kæden og føre blikkassen i land. Herefter skulle papirerne udtages af
kassen med en tang, hvorefter de skulle gennemhulles og ryges, før man måtte berøre
dem.
Også for strandede skibe blev der givet særlige regler. Herom hed det dog: »Indstran
der Skib, maae det ikke være det strandede Mandskab formeent, at redde sig til Lan
det. Heller ikke bør Folk fra Landet holde sig tilbage fra at komme de strandede, saa
snart og saa meget mueligt, til Hielp». Først når de var kommet i land, trådte karan
tæneforordningen i kraft.
I løbet af 18 3 0 ’eme blev kolerasituationen mere og mere truende, hvorfor regerin
gen i 18 3 1 besluttede at sætte karantæneforordningen a f 1805 i kraft. I de to forord
ninger af 18 . juni 18 3 1 og 8. august 18 3 2 blev det nærmere specificeret, hvordan sund
hedskommissionerne skulle forholde sig (Petersen, C.P.N. 1 8 3 3 II pp.407-28 og 468-70).
98