93 / 205
løvrigt er der en betydelig usikkerhed vedrørende optællingen, idet der i nogle af kirke
bøgerne er tilføjet navne efter hver måned. Hvor det ikke har været muligt at indpla
cere et navn i en bestemt uge, er den pågældende udeladt a f statistikken (kun ialt 136 ).
Der må iøvrigt antages at være en del fejlmuligheder, idet det næppe er alle døde fra
de pågældende sogne, der er blevet indført i kirkebøgerne. Især må fejlen for dem som
døde på pestlazaretterne være stor, en del er næppe medregnet.
Afslutning.
Pestepidemien varede over seks måneder. Den dræbte med en forfærdelig hurtighed
mellem 20 og 3 0 % a f byens befolkning. Behandling var nytteløs, og de forholdsregler,
myndighederne tog, var tilsyneladende virkningsløse.
Epidemien ramte ikke mindst det personale, der var ansat til at bekæmpe den. For
at få sundhedskommissionens store apparat til at fungere, måtte der lokkes med høje
lønninger og trues med lovens strengeste straffe.
Man kan ikke sige, at sundhedsvæsenet gjorde en dårlig indsats. Ingen havde ventet,
at den enkelte patient ville blive reddet, og når man ser bort fra den værste periode
omkring epidemiens toppunkt, opfyldte sundhedskommissionen sine forpligtelser.