112 / 179
102
jeg strax skride til Anledningen for nærværende Brev,
og det er den afdøde Digter Jens Zetlitz.
Inderlig glad har jeg og mange med mig her i
Landet læst de vakkre, venlige Ord, hvormed De i
Deres Blad Tilskueren har prydet hans Minde, og det
er ikke blot i mit eget Navn men saaatsige i mit Fæ?
drelands jeg maa takke Dem for disse kjærkomne Blom*
ster paa den Digters Grav, som af d e t s nys levende
vel var den meest og almindeligst yndede.
Tilfældet
vilde, at jeg aldrig lærte Zetlitz personlig at kjende,
men frembød adskillige Omstændigheder, som mellem
ham og mig indledte og vedligeholdt en venskabelig
Forbindelse. Dette har foranlediget, at hans efterladte
Familie, eller rettere en Ole Bjørnsen, Klokker i Hvidesøe,
en Tellemarkning af ypperligt Hoved, som gjennem Z ’s
Opdragelse og Omgang i tidligere Aar er bleven [en]
for sin Stilling ualmindelig dannet Mand, som i senere
Aar var Z ’s eneste Ven og Støtte, og til hvem han paa
sin Dødsseng overdrog en Forfatters hele Raadighed
over sine Skrifter, har anmodet mig om at besørge en
saavidt muligt fuldstændig Udgave af hans S a m l e d e
D i g t e . Denne Anmodning har jeg lovet efter Evne
at op fy ld e ; men jeg har levet i det Haab, at De, Hr.
Professor, dertil vil række mig en hjælpsom Haand.
De, Hr. Professor, er den Eneste, der deels som
Udgiver af de Tidsskrifter, hvori de fleste af Z ’s ad#
spredte Digte bleve indrykkede, deels som hans baade
personlige og litteraire Omgangsven i hans egentlige
Forfatterdage, er istand til at yde mig den Hjælp jeg
tiltrænger; og saavel Deres ofte stadfæstede Iver for
saadanne Foretagender som Deres Venskab for den
hedenfarne Skiald lade mig haabe at jeg hos Dem ei
vil søge Hjælpen omsonst.
Den skulde bestaae i :
en Fortegnelse over alle Dem bekjendte poetiske Ar*
beider af Zetlitz, med Henviisning til de Skrifter og
Steder, hvor ethvert findes trykt, samt, hvor det maatte
behøves, med et Par Ord til Oplysning om de Begiven#
heder eller Omstændigheder, som maatte have foran#
lediget dem.