Previous Page  58 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 179 Next Page
Page Background

48

øer 5 Miile fra Kiøbenhavn - Kuhlen staaer mig ret

got an, det kan man dog see er virkelig Land den para*

derer som en virkelig Kiæmpe mod de øvrige Lavhed

der. Men nu Klokken lOVa vi sejle den forbi er den

dog ej saa høy som Fløyfieldet. Den er ligesom Coman*

dantens Mave liden og spisrundet. Jeg kom nu ned

fra Merset og saae der Cronborg ikke større syntes den

endnu end en gammel Ost. - Veiret har været saa got at

jeg er kiendt i Cattegat, som du i dit Kastedrag,

\?:

Drag*

kiste] ieg kunde gierne giøre Bestik over alt lige til Lappen

hvor mangen Mand er strandet og hvorover mangen

Kone er bleven bedrøvet. Du veed ikke hvad dette er for

en Lap ? ret en Fantelap en lumsk Grund ved Sælland

i Indløbet af Sundet. En lys Dag har det ingen Fare,

men i Mørket er den som alle andre Lapper høyst rar^

lige. Enfin vi kom Helsingøer paa en Miil nær, fik

Stille, drak Rum paa Dækket og kastede Anker. G od

Nat Moer sov vel.

18de Hei fundtus nu seer jeg Aars; Klokken /

var min Capitain og jeg i Land i Helsingøer maatte bie

efter Passets Clarering til Kl. 10 og ere nu paa Vejen

til Kiøbenhavn, vi aad Frokost og drak Kaffe hos en

Herberger Vert, som da jeg vilde betale ham, intet abso^

lutement intet ville have. Og de forrige Gange jeg har

været i Helsingøer vilde man gierne taget det lille jeg

havde. Herre Gud tænkte jeg skulde man være om*

vendt? eller er det et got Omen som møder mig naar

jeg sætter Fod paa dansk Grund; men Gesigter saae

jeg derimod paa Gaden vist over 30 saa ulige Menne*

skeslægter at de forekom mig som nedfaldne fra adskiL

lige Planetter. Møder jeg i Proportion til Byens Stør*

relse ligesaa mange i Kiøbenhavn da reiser jeg strax

med Ellertzen til Stokholm. De vare ikke spedalske

havde heller ikke Fransoser saa vidt jeg kunde see, men

nu en Kielling der flekkede af som Jomfrue Meklen*

borgs Masque, nu en Tøs hvis Ansigtes aflange Rund*

hed var paa tvers, hendes Moder maae have haft en

Kat ligesom Jomfrue Hoe Søten, paa hvilken hun havde

stirret i et uheldigt Øyeblik. Og af Mandfolk de aller*

besynderligste Exemplarer. Bergen har intet saadant