Previous Page  63 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 179 Next Page
Page Background

53

efter Mændene, men forgiæves, omsider affærdigede de

et alvorligt Gesantskab og loed sige, at dersom de

ikke strax vente om til deres ægteskabelige Pligter, vilde

alle Hustruerne lade deres Børn giøres af Naboer. I

Sandhed de Hustruer havde Ret.

D. 19de. I Nat have vi haft Vinden Østlig og

seylet 6 Miile god Cours, det kan man kalde at komme

sovende frem. En Engelsk Vogn paa fransk Broelæg*

ning ruller ikke saa magelig. Morgenen er bliid, og

nu kom jeg ihu, at jeg rigtig i Nat drømte min Kone,

men det som var underligere, jeg drømte tillige en vis

Fasting i mit Naboelav, som Raadmanden kalder sin

lyksalige Fætter. Hustrue og Naboe. — O ! ja det kom

af hvad jeg igaar skrev om Schytterne, og Tingen er

nok in salvo, thi bemeldte Fasting har neppe menne?

skelig Forstand, men Forstand behøvte heller ingen

Naboe for at trøste Schyttiske Hustruer. Men Figu*

ren. O ! den er elendig, den ligner en udstoppet Ca*

pun, Ansigtets Farve som Æblegrød, Hovedet nedtrykt

mellem Skuldrene, i Øinene ingen Ild. En Fedme over

den heele Krop, som er svampig eller skiælvende som

Gelée. Spørg begge Hoerne om jeg lyver. Altsaa er

den kiere Læser eenig med mig, at det har intet at be*

tyde, naar jeg paa een Gang drømmer Hustrue og

Naboe, og at om de raske Schytters Hustruer havde

haft saadanne Naboer som stakkels Fasting, havde de

ikke afsendt ovenmeldte Legation til deres Mænd. Jeg

nævnte Legation og kom ihu min Legations*Raad i Kiø*

benhavn, og den Vellyst at finde en Ungdoms*Ven boe?

sat paa fremmed Stæd. Boesat vel at mærke, thi saa

æder man hos ham og Taos hans heele Svogerskab ; nu

kunde dette Svogerskab gierne være kiedsommeligt nok.

Svigerfaderen kunde være en gammel pedantisk Cere*

monie*Mester, som gik paa Takter og fordrog ikke Mun?

terhed; Svigermoderen kunde være en tandløs Grebe*

nille, som holdte Forelæsninger over Genealogien. Svaa*

geren kunde være en suurfittig Jyde, og hans Frue endten

en hierneløs Fiante eller en stygg en, eller en stiv Dame,

hvis Fierté molesterer et heelt Lav. Det var heller ikke

sagt, at eenhver Boesat Ven skulde just selv have en