66 / 179
56
Zenit og brød ud ikke til Storm men til Regn og op?
hørte Kl. 1 om Natten. I A lt dette dog alligevel god
Vind og god Strøm og befandt vi os uden for Eggert
sund, da jeg begyndte at sove. Jeg vaagner Kl. 6 den
21., og vi ere Jædderen forbie, have altsaa i 5 Timer
seylet 8 Miil, men i Dag regner det ret paa bergensk
Viis, paa det, kan jeg troe, vi skulle kiendes ved vort
Element, naar vi komme paa vore eegne Enemærker.
Kl. 4 Eftermiddag ere vi da i Guds Navn paa Bergens
Leed, hvorfra 9 Miile til Byen. Altsaa vist nok en
Lykkelig Reise, vist nok altsaa en god Besluttning at
tage med Ellertzen over Hals og Hoved, ligemeget om
min Fraskillelse fra Kiøbenhavn lignede en Flugt, lige*
meget om jeg ikke toeg Afskeed med en vis Exellence,
• Chr. Biandt] om han deraf begriber, at jeg var vreed.
Dette var endog planmæssigt; man bør ikke tale med
Foresatte, naar man er opbragt; vi smaa Folk maneouvrere
best en letirant.
Men man bør dog lade dem mærke,
at man føler sig. — Kl. 10 befandt vi os 6 Miile fra Ber*
gen. Medens man kastede Anker, saae jeg en Fisker.
Hør Kammerat! er det langt herfra til Bækkervigen?
H/h Miil var Svaret. Vil du roe mig derhen? O ! Ja
saa men — men Natten er mørk, Baaden liden og det
aabne Hav gaaer ind i den Fiord vi skal over. —
\aa\er du det, Kamerat! jeg ogsaa. Jeg er med, sagde
Ellertzen og tager en af mine Matroser til den anden
Roerskarl. Kl. 11Vs Slæt toege vi fra Skibet.
Og
meget at forbigaae, kom til Bergen, lagde til ved Nøs*
tet, og d. 22. Kl. 1 Eftermiddag stoed jeg uanmældt i
min Stue, hvor min dyrebare Kone sad til Bords med
vore kiere Børn. Hun vilde ikke troe for Glæde og
forundrede sig. A t fortælle oplyste Folk, hvorledes
man omfavner og kysser og kysser og omfavner og
igientager oftere disse og endnumeere væsentlige Kier*
ligheds Gierninger, agter jeg overflødigt. Men vist er
det. Den er en liden Skilsmisse værd at smage den
heele Vellyst af en saadan Samling. Konen sund og
rask og glad, Børnene ligerviis og selv munter. See det
udgiør en Grouppe, som ingen kan finde ret skiøn uden
en paterfamilias, der har Hierte aabent for ømme Følelser.