70 / 179
6 0
den Sag. En brav Student Steenbuch var hos mig i
Dag og fik et Exemplar smukt indbundet at befordre
til hans Moder af min Tale over Faderen. Dette unge
Menneske er, siger I. B. Juul, af mere indvortes Værd,
men Juul selv giver jeg dog Fortrin for dem alle. Jeg
tager mine Ord i mig igien om Fru Pettersen, der var
Admiralinde Arv, Habendorpf, Doctor Jacobsen, Rente?
skriver Kahrs med Kone, som er af Naturen en Jolles,
og der var en Procurator Lange, Broder til Tykkerten
paa Bethlehem. Vi fik Ragout under Butterdei, stovede
Reyer med Aspares, en skiøn og kostbar Ret, Lamme?
steeg, Fisk og Bakkels. Det værste er, Moer m in !
Jeg faaer intet at fortælle dig, naar jeg nu kommer
hiem, thi mine Breve have sagt dig a lt; da maa jeg
sidde og maabe i en Lænne?Stoel og høre Eders For?
tællinger, medens I kun kunde sige til mig eller om
mig, som der staaer i Fabelen :
Han reiste bort og kom tilbage og hvo kan laste
ham? — Hør nu Tullebarn! Nu faaer du dog agere
litterære (? ) Fornemme, sætte dig en Smuule bispinde?
lig i en Stoel, lægge den eene Arm paa Bordet, smaa?
tromme med Fingrene (hvilket Mette siger, er Tegn til
Rigdom, men jeg siger, naar man tillige slaaer Øinene
ned, betegner det dyb hemmelig Politik). Derpaa skal
du omtrent sige. Jo min Mand skriver rigtig nok
om Prinsen, men man kan ikke saa udlade sig. — Han
kommer dog vel ikke til N o rge ? — Nei i Aar ikke,
det lader sig sige bestemt. — Man har sagt, at Nep?
tunus gaaer giennem det store Belt for at indtage Prin?
sen i Lovisenlund. — Dette er meget rigtigt, og det
lader, som min Mand jætter den videre Bestemmelse.
Haxthausen er Prinsens Mignon, han værdiger rigtig
nok min Mand megen Fortroelighed, men min Mand
sætter for megen Pris derpaa til at misbruge d en ; hvad
han har tilladt mig at fortælle er dette : Der mumles
om et vist Møde af 3 Fyrstelige Personer, hvoraf vor
dyrebare Kronprins skulde være den eene. Saa meget
er vist; denne unge Herre er utrættelig aarvaagen til
Landets Vel.
Her skal du pludselig afbryde og spørge om Fami?