65 / 179
55
ligt at Sieur Buchald kunde gierne sidde ovenpaa
Cahytten og uden Sieleangest med all sin tørre Con#
tinence fortælle mig hvorvidt den smukke Madame
Møller og den raske Capitain Michaélsen ere komne
med deres Kierligheds Haandtering, item Dag og Da#
tum naar Brølluppet skal være, item hos hvilken
Juveleer Hr. Michaélsen tager de pretiosa, han skal
forære Bruden, item hvor mange Værelser de faae og
hvorledes meublerte, dette og meget mere kunde vel#
bemeldte Sieur Buchald gierne sidde paa Kahytten og
fortælle, saa godt Væir er det. Kl. 2 Eftermiddag see
vi da igien de gode gamle norske Klipper og hilse
paa vort Fædreneland med megen Glæde.
Ikke kan jeg sige jeg finder dem saa skiønne som
Skovene, Slætterne og Palládseme der pryde passagen
fra Helsingøer til Kbhavn. Men jeg veed ikke hvor
det kommer s ig ; mig synes alting seer saa mandhaftigt
ud, jo nærmere man kommer Norge, ikke Klipperne
alleene men Nordsøens Bølger de begynde nu at tum#
le Skibet ganske artig. Der inde ved Sundet og i
Categat turde de neppe slikke Støvet under Frue Annas
Fodsaaler. Her komme de som store Bakker og give
hænde en Tryk#Sexten i hændes Agtergat, saa hun er
færdig at staae paa Næsen. Var Vores Hans her, saa
vilde han sætte op et Comisk Gesigt og sige i sit
Sp rog : lo min Siæl vasker han Frue Anna i Røven.
Kl. 6 passere vi Lindesnæs og drikke atter gamle
Norges Skaal i et Glas Puns. Staar denne Vind, kom#
mer jeg paa min Kone som Juulaften paa Kiellingen
eller som denne Aften paa mig selv, thi aldrig havde
jeg ventet saa mørk Ende paa saa klar Sag. Ganske
hastig trak sig meer end et Tordenveir op, der lynede,
der blæste, der regnede, man toeg ind stor Seyl, Me#
san, Top#Seyl og Klyver. Folket rustede sig som til
en Beleiring, og Herurian krøb i Kahytten, tæppede
for Vindverne, tændte Lys, men maatte dog see den
giennemtrængende Lynild og høre Torden og føle den
trykkende Luft og sveede som en Febricitant. Altiid
alt Respect for Torden og Lynild, men allermest paa
Søen. Den kom dog Gud skee Lov ikke over vores