Previous Page  61 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 179 Next Page
Page Background

51

Krop, men giør maaskee ikke den Lykke, han fortiener,

foruden han ikke har den

impevtinence,

som udfordres

til at giøre Lykke. Jeg bød dem og Kbhavn Farvel og

gik om Bord paa Frue Anna, hvor jeg syntes paa en

Slags Maade at være kommen hiem igien, og alle andre

Fruer ufortalt krøb jeg ind i denne med megen Glæde

og sov i hændes Skiød indtil Morgenen Kl. 3. Da loed

Kronprinsen, som laae tæt hos, en gaae, og jeg vaag*

nede ved Knaldet:

D. 17. Strax lættede vi Anker og gav os til at

lavere. Morgenen var skiøn, jeg saae Siællands Yndig*

heder, foer dem forbie og sagde dem Farvel; ja man

nyder kun Glæden i Forbigaaende,

en continuée

falder

ikke i de dødeliges Lod. Nu var min Reise, som Drøm*

men er, i det man vaagner, og Drømmens Udtolkning

er denne: Jeg har reist som en Nar, såten Deel Pænge

til, som skal opspares ved Bøn og Faste, lært at kiende

en Deel behagelige Venner, hvis Erindring og Savn vil

længe saare mit tossede Hierte, seet en Deel skiønne

Situationer, som man har Møye for at glemme mellem

7 skaldede Bierge, slidt Hoftrapper, hørt prinselige For*

jættelser, mistet min Brevtaske og talt med hans Excel*

lence Brandt. Herre! have vi ikke vel reist? og hvad

skulde jeg paa den Galley? Over denne Text præ*

dikkede jeg for mig selv Søndagen den 4de post Trinit.

Dernæst skrev jeg tre Breve. Eet til Carl [af Hessen],

som virkelig vilde min Lykke. Eet til Gryner, som

baade inden og uden er anderledes skabt end en Hof*

mand, og med hvilken jeg aldrig kunde tale uden at

blive glad derved. Eet til Hauch. Bekiendtskab med

ham og hans Frue hører til de acquisitioner, jeg har giort

paa min Reise. Han er Nr. 1 af den Adel jeg har

kiendt, og hans Frue kan 100de see, men ingen kiende

uden at finde hænde saare elskværdig. Kl. 6 kom vi

til Helsingøer. Jeg hilsede paa den Kammerherre Hauch

der, som ikke lignede sine Brødre. Jeg besaae Marien*

lyst, som synes dannet til Boelig for den høytidelige

Melancholie eller for den dybt forskende philosophiske

Aand. Vi toge om Bord Kl. 9 og saae den hele Aften

Lynild i Østen. Uden Skræk saae jeg den, da den var