61 / 179
51
Krop, men giør maaskee ikke den Lykke, han fortiener,
foruden han ikke har den
impevtinence,
som udfordres
til at giøre Lykke. Jeg bød dem og Kbhavn Farvel og
gik om Bord paa Frue Anna, hvor jeg syntes paa en
Slags Maade at være kommen hiem igien, og alle andre
Fruer ufortalt krøb jeg ind i denne med megen Glæde
og sov i hændes Skiød indtil Morgenen Kl. 3. Da loed
Kronprinsen, som laae tæt hos, en gaae, og jeg vaag*
nede ved Knaldet:
D. 17. Strax lættede vi Anker og gav os til at
lavere. Morgenen var skiøn, jeg saae Siællands Yndig*
heder, foer dem forbie og sagde dem Farvel; ja man
nyder kun Glæden i Forbigaaende,
en continuée
falder
ikke i de dødeliges Lod. Nu var min Reise, som Drøm*
men er, i det man vaagner, og Drømmens Udtolkning
er denne: Jeg har reist som en Nar, såten Deel Pænge
til, som skal opspares ved Bøn og Faste, lært at kiende
en Deel behagelige Venner, hvis Erindring og Savn vil
længe saare mit tossede Hierte, seet en Deel skiønne
Situationer, som man har Møye for at glemme mellem
7 skaldede Bierge, slidt Hoftrapper, hørt prinselige For*
jættelser, mistet min Brevtaske og talt med hans Excel*
lence Brandt. Herre! have vi ikke vel reist? og hvad
skulde jeg paa den Galley? Over denne Text præ*
dikkede jeg for mig selv Søndagen den 4de post Trinit.
Dernæst skrev jeg tre Breve. Eet til Carl [af Hessen],
som virkelig vilde min Lykke. Eet til Gryner, som
baade inden og uden er anderledes skabt end en Hof*
mand, og med hvilken jeg aldrig kunde tale uden at
blive glad derved. Eet til Hauch. Bekiendtskab med
ham og hans Frue hører til de acquisitioner, jeg har giort
paa min Reise. Han er Nr. 1 af den Adel jeg har
kiendt, og hans Frue kan 100de see, men ingen kiende
uden at finde hænde saare elskværdig. Kl. 6 kom vi
til Helsingøer. Jeg hilsede paa den Kammerherre Hauch
der, som ikke lignede sine Brødre. Jeg besaae Marien*
lyst, som synes dannet til Boelig for den høytidelige
Melancholie eller for den dybt forskende philosophiske
Aand. Vi toge om Bord Kl. 9 og saae den hele Aften
Lynild i Østen. Uden Skræk saae jeg den, da den var