76 / 179
6 6
være saa sandt baade Dem selv og respectable Kiereste,
for hvis bliide, venskabelige Beværtning sist, saa vel
som for denne uforskyldte Præsent ærbødigst takkes
af
J. N. Brun.
Bergen 13de Oktober 18..
Min Kone beder, nogle faa guule Egg ikke maatte
forsmaaes.
Bergen 5te Mars 1804.
Combabus [en gris?] er lykkelig arriveret a costij og
udmærker sig allerede af fortrinlig Byrd blandt sine
Jævnaldrende. Tak være dem, som sendte haml
(Nei, mon cher! Oldingen fandt for godt at capi?
tulere med Bruder Hain. Ansøgningen er altsaa for
intet, men naar Tiid er til at skrive en Nye, skal jeg
betimelig varsle). I April maae jeg til Kiøbenhavn.
A ll kostbar Overflødighed hader jeg, altsaa ogsaa denne
Reyse, og nu efter Rystelsen i Cancelliet [Moltke og
Colbiørnsen var raget uklar], synes Hovedstaden at
raabe imod mig: Du skal paa Øgler og paa Hugorme
gaae. Men afstæd maae jeg, Gud. give, jeg var vel
hiemme igien. Jeg tabte meget i Moltke, mon ikke
ogsaa Publikum
? . . . .
Hils Menighedens Moder paa
Etne Præstegaard.
Gud samle QS glade
J. N. Brun.
Bergens Bispegaard 24de December 1804.
En glædelig Juuleaften!
Med denne Fortale kan man jo vove at paaføre en
Ven lidt Bryderie. e: gr. med vedlagde Brev, som atter
er af nogen Vigtighed, da Bergen deri beiler til Hr.
Zetlitzes Muse for at faae noget ret af første Skuffe
til 29de Januarij. Jeg har udprækt over den Text.
Maaskee gaaer nu Brevet rask nok med den sædvanlige
Post. Men man siger lis kunde hindre mellem Hr. Obr.
L. v. Krogh og Wiigedahl. I saa Fald, beste Ven, be*
sørg det med første sikker Leilighed. Combabus lever
enda og bliver en Kiæmpe i sit Slag.