82 / 179
72
der mig og jeg længes efter Brev. Jeg kan ikke bare
mig for at elske endog Ruinerne af en virkelig Ven.
— — Nu atter 600 fra os men som skulle gaae over
Fillefield. Man slaaes vakkert østerpaa.
De holder dog vel vor Adresse?Aviis. Saa vil jeg
ikke fortælle vor Heltedaad, kun at min Søn Svend,
som kommanderer den gode Hensigt fik laus deo 1
sit Hoved conserveret ud af Ilden. Levvel
J. N. Brun.
Bergen 8de Augusti 1808.
Altsaa sees vi da ikke mere her ? Sic fuit in fatis.
Vi skilles ad som Venner, Gud skee L o v ! og haabe at
samles under en sundere Himmelegn, end Bergens, hvor
der er skiønnere end i Etne og dybere Freed end i
S a n d s v æ r .....................................................................................
Jeg har intet godt at sende Dem, i den Stæd noget
pudserligt. Gud kiender Forfatteren, men ægte pythai
gorisk er Indfaldet. Jeg vil endnu have et Brev fra
Dem. Jeg gad endnu ikke sagt Dem: Farvel.
Kun
denne Gang et interimistisk Farvel.
Fra Deres Ven
J. N. Brun.
Bergen 19de Decbr. 1808.
Hr. Broder.
Naar man kiender sine Folk kan man vove lidt.
Men at komme til pæne Folk med Sviinerie er dog dristigt.
Et Sviin anseer min Kone nødvendigt til en com?
plet Huusholdning. Det æder, siger hun, hvad ingen
anden vil. Nu slagtede vi eet; det var taknemmeligt.
Vi vilde kiøbe en Griis til at succedere. Man er ublue
nok til at begiære 5 rdr. for en som nyelig har over?
staaet fatalia castrationis. «Faer! sagde Moer, du har
nu saa mange Præster, som holder af dig. Kunde du
ikke beede een af Dem skaffe dig en saadan. Den blev
da ikke saa dyr.» Jeg troede at den gode Kone havde
Ret og jeg skrev til Hr. Brochmand.