86 / 179
I
76
Leyrdahl 22de Kl. 6 Formiddag. Gud Æren! Ogsaa
denne vanskeligste Tur lykkelig tilbage lagt og alting
vel inden Borde. Jomfrue Hurild er 100 pct. bedre
end sist, snakker, er tye og beværter anstændigt. Men
Madame Rotwidt — O ! hvilken fiantet, fioget og dertil
impertinent J olle! Stakkels Mand, og denne Mand
smager aldrig Brændeviin. Det er et Guds Miraccel.
Jeg sporer af alle hans Ord og Gierninger i alt, hvad
Embeds Sag vedkommer, Mandom, Orden, Sagtmodige
hed. Han betænker sig, førend han taler, og taler bee
stemt; han leer ikke meget, men synes med en stille
Aand at begegne enhver Livets Ubehagelighed. For
Resten er hans Udvortes som Gibeonitens.
I Gaar havde Ananias en stræng Dag, Omsorg for
Baad og Tøy og Bisp, naar Bisp og Tøy skal være Va
Miil fra Baaden. — Da skal haves Øien baade for og
bag, helst nu, da der er en ordentlig Tyve Complot
paa Leyrdahls Øren.
Nu faaer du ikke mere denne
Gang, kiere Barn, og vor Jens intet; Resten af Tiid
spenderes paa Christen til Korskirke. Herren være med
dig og med din
j
^
Bmn
I 1814 kommer Bruns politiske meninger — først
m o t, siden f o r Karbjohan — til voldsomt utbrudd.
Og han forstod at rive sine bevægelige bysbørn med
sig. Hvor de saa op til sin gamle fører, kan man se
av Lyder Sagens
Sang i Bergen 1814
helliget Norges ypperste Skiald og Taler.
Mel. : De fem Skaaler.
For Oldingen, hvis Øie straaler
af Aandens Lys og Hiertets Ild,
som munter Ungdom s Glæde taaler,
for ham et Glas vi tømme vil.
V i ei om Yduns Æble beeder,
hvis Saft en Ungdoms Kilde var.
N e i — gamle Norges H e ld og Hæder
vor O lding alt forynget har.