87 / 179
77
Endnu til Harpens Stræng han synger
med diærve norske To n e fa ld ;
skiønt Livets Vinter=Lillie slynger
sig om hans Lok — den gamle Skiald.
Naar end fra Talestol han maler
os Dydens Skiønhed dobbelt skiøn
og Fødelandets Sag han taler,
blev rørte Hierters Ta k hans Løn.
H v o blandt os kiender ei den giæve
selv af et Skygge-Billed kun,
hvo ønsker ham ei længe leve,
Den sande Æ d ling Nordah l Brun.
Jo meer dit sølvgraae Haar mon blegne,
des grønnere staaer Ærens Krands.
O ! ei i Dødens Favn du segne,
før du seer Norges gamle Giands.
Lyde
r
Sagen.