93 / 179
83
traf mig og min Elisa, som siger: at saa lidt Tilskueren
smigrer, saa gode Gaver har dets Forfatter dertil; det
traf os netop paa vort Ægteskabs tredie Aarsdag, og
vi beklagede begge at Du ikke længer vil være D igter;
thi vor Fest havde da faaet megen Tilvext i Høytidei
lighed, og jeg havde da havt nogle Ord i Gudernes
sande Tungemaal at sende til din Tilskuer, istedenfor
dette, som røber alt for meget sin Menniskelighed:
Til min Kone den 19de October 1794.
(Trykt med ændringer i Tilskueren 1794, 733.)
H va d er en Capelian, at du
Hans Hustrue vilde være?
Naar Sognepresten gaaer itu,
Saa maae han retirere.
Fra Slegt og Fødeland han maae
Først skumpies frem paa Bølgen blaa,
O g saa i Forgemakket staae
For at solicitere.
Han, som en Ventilator maae
En kiølig V in d berede
O g med Attester om sig slaae
O g selv sin Lovsang qvæde ;
En Proteus, ulig sig selv,
Snart skumme frem, som Giommens E lv
Snart, lydig Excelensens: Skielv!
Smaamurre ved dens Bredde. —
Naar efter to tre fire Aar
Et Kald han saa kand snappe,
Hans Skrædder da den Ære faaer
A t borge ham en Kappe.
Hans Naadsens A a r biir sat i Pant,
Hans Velærværdighed er Fant
T id t saa forslidt sin Aand han fandt
A t Brochmand den maae lappe.
H vad er en Capellan at du
I hans din Skiebne tvinder,
Ja kommer glad det Baand ihu,
Som D ig til ham forbinder?
H v e r Pige og hver anden Mand
V il tænke lavt om din Forstand,
Mens kun din glade Capelan
D in hele Storhed finder.