97 / 179
87
til beste for Ondet burde indberettes Hans Gram og
Fredrik Rostgaard.
Tilskueren og Minerva kand sændes mig igiennem
Peder Hamer som er bebyrdet med mine kiøbenhavn*
ske Commissioner — jeg besvarer det Spørsmaal i den
Anledning uden Omsvøb for jeg vilde gierne eye disse
Bøger, men kand ikke uden Bryderie kiøbe dem. —
Tilskueren maae jeg, om mueligt, faae fra den første
Dag han begyndte at sees. —
Som en liden og ubetydelig litterarisk Nyehed siges
det dig, at jeg agter at udgive en Samling Psalmer.
Ve dig beste Rahbek du skal møysommeligen op*
støve Meningen i disse Kragetæers vildrede Irregange
— men det er Tak for sist — thi Sandhed at sige
skriver du ikke selv meget læselig og jeg havde derfor
begyndt et rimet Svar til dig hvis Fragment jeg me=
ner kand slutte dette :
M in kiere Rahbek! udi Kiøbenhavn
Er tvende Mænd, som af mit ganske Hierte
Jeg ønsker bedre Kaar, thi begge stivte Gavn,
M en stivte den med eegen Smerte.
O , du hvis Barm var stedse b rode rlig!
H v o r vil ved dette Brev dit Hierte bløde.
Jeg hører dig alt raabe: «Kiere sig,
H v o r ere de, hvor ere de, kand jeg
Gaae smilende de Hædersmænd i Møde
O g - ja du kand dem lætte deres Vey.
O g eene du — jeg dem beskrive vil.
N e y nævn dem, her Beskrivelse kun tretter —
Velan, din Vilje skee og nu hør til:
Den eene er du selv, den anden er din Fætter,
D u giør dig Livet surt for kravtige Moraler,
Som ingen lyder og kun faa betaler.
O g han — jeg veed ey ret hvem mest at ynke er —
Maae dechifrere dine Kragetær.
Min egen Skrivt hevner dig
min Kone hilser
dig forbindtlig saa giør og Din gamle hengivne
Jens Zetlitz.