FraDetNorskeSelskabesKreds

Min Muse, som havde endnu mere at bortsænde,

fandt Skibsrummet for knapt til at modtage det øvrige

Gods — hun syntes lidt fortrædelig derover — men

jeg beroeligede hende — Madam, sagde jeg, hvad om

det du har sendt, befindes at være Vraggods og baade

Ladning og Fragt tabes — og i andet Fald saa gaae

mine Skibe oftere til Tilskuerens Havn, og de kand

altid befale over mig.

Glædelig Nyttaar Hr. Tilskuer, her har vi hverken

engelske, tyske, franske eller danske Nyeaar^Ønsker og

i Kiøbenhavn selv findes neppe et til en Tilskuer.

Du seer altsaa at saa gierne jeg vilde sænde dig et,

er det mig dog plat umueligt, med mindre jeg umagede

min Muse, men hun er af den sidste Samtale saa yd*

myget at hun proponerer Lapidar Stiil eller rimfrie

Jamber — «Madam jeg har aldrig skrevet rimfrie Vers

og skal med Guds Hielp aldrig skrive dem, og hvad

Deres Lapidarstiil angaaer, saa gid Tilskueren i det

minste [leve] saa længe at jeg ikke kand skrive lapidar

Stiil over ham, — og over alt Madam seer De her at mit

Hierte, ganske (? ) prosaisk — hjælp mig til et Nytaar*

ønske uden Deres Hielp ligesom jeg uden Deres Hielp

haaber at slutte dette Brev.» —

Kiere Rahbek — jeg anbefaler mig — og hvis jeg

ikke just nu var fortrydelig paa hænde — ogsaa min

Muse til dit vedblivende Venskab.

Jens Zetlitz.

Zetlitz hadde et Wesselsk glimt i øiet, man merker

det endnu i nogen nytaarsvers til hans ven kaptein

Klow — og i en vise til et skyteselskap i Mandal,

hvor han blev fuglekonge.

[Vidensk. Selskab. Tr.hjem .]

Til

Velbaarne Capitain

Peder Klow.

Jeg veed ey om De merker alt det Smukke

Paa disse otte Linjers Indelukke

Men see kun t il! see Blade, Blomster, F ru g t,*)

9 Brevet ender med en nydelig tegnet blomsterkurv.