104 / 179
94
Lye d. 4de Mai 1798 [Kgl Bibi. K jb hvn .]
Kiere Rahbek!
Jeg har nu besluttet at forfølge dig med Vers, incb
til jeg faaer udmanet et Brev fra Dig — Dersom Tih
skueren kand modtage Indsluttede, seer jeg det gierne,
det kommer saaledes snarest i den Vens Haand, som jeg
fortrinligen vilde behage dermed. — Men alvorlig talt!
Hvorfor seer jeg ingen privat Linje fra dig det er dog
som et nyt Haandtag af en længe savnet Ven — og
dobbelt nu — du er maaske givt — har du noget glæ*
deligt at sige mig —. Drenge — Livet er glædeløst og
jeg vilde saa gierne unde dig Glæde, Glæde hvis Værd
du synes saa vel at skiønne — Lev imidlertid vel —
men vid, at dersom jeg kunde paa nogen Maade true
dig til at skrive, gjorde jeg det — men jeg kand ikke
— Du er for høflig til at frabede dig mine Vers, dog
maaske er du for venskabelig til længe at modstaae en
Begiering fra din
sande Ven
Jens Zetlitz
D og er han elskværdig nok til at sende Rahbek en
hilsen til brylluppet —
Lye d. 6te Augusti 1798. [Kgl. Bibi. K jb hvn .]
Til Rahbek, da han blev mere end Tilskuer.
Trykt i Zetlitz’s samlede verker II. S. 290.
Ven Rahbek! kommer dette Brev for silde,
Saa kommer det, just som mit Hierte vilde,
T h i fast det er et UndervisningssBrev,
Jeg ønsker dog, selv medens jeg det skrev,
A t, naar du brød det, alt du maatte være
Saa hældig, ey at trænge til m in Lære.
T o Sønner har C yther; Den Ene lunefuld
Snart snaksom og letlevet, blid og huld,
Ja overgiven, mere end Rankens Fader,
O g snart af Munterhed en Hader,
Knarvurren, venneskye ja moxen stum.
En snorrig Fyr — fast en beregnet Sum
A f hele Jordens Daarskab og dens Hæder,
A f alle Livets Sorger og dets Glæder.