FraDetNorskeSelskabesKreds

Færlighed, flere Kopar og Haarets Farve undtaget —

var dit udvortes Væsens udtrykte Billede — hun taug,

hun begyndte at forstaae dit Diis aliter visum og fryg*

tede for at du vilde komme til at leve og døe coele*

bissimus coelebs.

Dette skulde dog ærgre Tilskueren, og de Hiemvelske

Samtalers Forfatter [Sigter til nogle artikler i samtale*

form om hjemmets anliggender, som Rahbek skrev i

Tilskueren] skylder Verden et realiseret Hiemvelsk

Mønster.

Jeg er aldeles tilfreds med det Formynderskab du

øver over mine Pennefostere og det skal vere mig

kiert om det politisk*poetiske Foster vi have tilsammen,

bliver optaget af Minerva, som jeg af dit Brev seer

ikke er pingvis Minerva og under hvilketsomhelst

Buemærke du finder for godt. Nu et Par Ord om

de mine Musebørn som du har stranguleret, Elegien

over en Bass og det du kalder en Sansculot*vise. Kand

ikke en Rumpe trykkes, uden at la bau (!) Monde skal

rynke sin Næse derover — saa vil jeg ikke falde, la

bau monde besværlig — men hun har længe udmærket

sig ved høviske Øren og uhøviske Hierter det giør

mig ellers ondt thi Sammenligningen imellem Cato og

Bassen er i mine Tanker meget lykkelig og meget

original. — Min Sansculot*vise finder man her capitalsk.

— De gustibus non est disputandum. — Men lad ikke

dette paa nogen Maade friste din godmodige Føyelig*

hed til at optage Sangen eller Eliten af den i Til*

skueren eller Minerva — en Forfatter burde altid, i det

mindste i en viss Grad suspendere sit Judicium over

sine egne Arbeyder, og blandt de mange Aarsager

hvorfor jeg sender dig, hvad jeg saaledes giør, er da

ikke den ringeste den at jeg har høye 3: retfærdige

Tanker om din Critique.

Man giør min Satire [Til Cleon, Det norske Selskabs

Poetiske Samlinger 1793] megen Ære — om jeg ikke

tager feyl, saa er en viss Secretair / eller noget Saa*

dant / Saunder eller Sanders den æsthetiske Rescensent

i de lærde Tidender — du kjender ham sagtens nok

for at bringe ham min Compliment ved Leylighed. Sig