78 / 179
6 8
Sabbats Aar. Jeg kan kun til Vederlag ønske som Dig*
teren i den bergenske skiønne Bondemaals Sang:
Gu ’ gi Beista trivs, saa trivs qvar ein Mand.
Min Kones Gigt bliver værre med Aarene, for Resten
er jeg og alle mine, Gud skee Lov! vel. Pram var nu
vel som enhver Giest paa Etne Præstegaard, saare glad?
Jeg gad dog ret have fundet ham.
Deres Folk have endnu ikke mældt sig som reisen
færdige, derfor dette med Posten, og hermed baade
min Kones og min skiønsomste Tak baade til Moer og
Faer paa Etne, hvornæst jeg forbliver
Deres
hengivende og forbundne
Ven og Tienner
J. N. Brun.
Bergen 13de September 1807.
Mon cher!
O ! det arme, det forladte Kbhvn .!
Konge,
Kronprins, Cancellie, Reventlou, Moltke, Colbiørnsen
have taget Flugten til Jylland som fra et Huus, der
skulde brænde Dagen derefter.
D og ere Kiøbem
havnerne kiekke.
Det siste vi viide om og fra dem
er af 24 A ug : den 21 blev Byen opfordret; Men Ge*
neralmajor Peymand, den høystbydende i Hovedstaden
p: t: svarede, at hver Borger før vilde see sit Huus
brænde, end overgive sig. Der staae nu de 24 000 i
Holsteen og kunne intet hielpe, her ligger Norge og
ikke et Brev kan komme herfra til Kbhvn. 17 000
Landtropper beleire den, have plantet Kanoner i Fre*
driksbergs Slots Vindver og ruineret den skiønne Have.
33 Linieskibe bombardere, 300 armateurs omseile Siæb
land. Kommer ikke Russernes Alexander imellem med
et Magtsprog, saa ere vi forlorne.
Gud frii os fra
fransk Hielp; thi da vilde vor Krig vare indtil Napo*
leon faaer Fred med England, da ruineres imidlertid
ogsaa Norges Byer, især de mest tilgiængelige, Bergen
og Christiansand.
Vor Fare er stor; men Gud er