Previous Page  74 / 179 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 179 Next Page
Page Background

64

stygt i Færd med B. og ville ikke fare ganske ud med

de andre ureene Aander; men hør nu et eller flere

blide Væsener maae have beluuret den lærde Aand. B.

fik fra ubekiendt Haand i forseglet Brev nogle Lappe#

rier, som løste en haard Knude og sagde: s e e d e t er

G u d s F i ng e r . Nu voxte B. daglig, men seent, nu

forestod Fastelavns Mandag — B. ville; det medi#

cinske Fakultet protesterede. — B. taug, kunde ikke

tænke paa nye Udarbeidelse, men paa en da capo 2

Aar gammel, den var snart lært.

B. var rigtig svag,

men see, han gik op paa Prædikestolen, som pussle

Mossing og gik ned som Rolf Ganger. Og fra den

samme Dag er bemeldte B. just den samme som han før

var. Kort vor Herre maae endnu ville bruge denne

ortodoxe Cerberus til at bortskrække disse smaae Skiel#

der#Bikkier og Skiødehunde, som stikke deres imper#

tinente Tryner frem.

Post scriptum til historiam

morbi: En Slagter Enke i Skudeviigen, Carine Rolfi

confirmered af B. Hædersmatrone i sit Slag, har Aar

ind og Aar ud sin kiødelige Gang paa Bispegaard,

hører Qvæstioner er om Apetit og, Faer siger hun til

B., Vedt J ka vi giør i Skutevigen, naar vi faae Mat#

leye ? — — Men holder nu Ørene stiive, I blide Præste#

koner, og som maaskee holde en Klat af Deres B., I,

som tillige forstaae Kunsten at fremhexe paa Bordet

endog hverdags Ting, saa at Øyet bliver med Lyst i

det mindste, alle i Søstre, af en Madame Brochmand,

dog disse ere til B.s Lycke ikke saa mange, ellers naar

han kom fra Visitats, maatte han bæres i portochaise

fra Triangelen. Men kommer alle, hvor mange eller

faa I ere I Appetitopvækersker hos Bispen og skrækes.

Ja, I maaskee I ville til at — — Naar I høre Carine

sige til B

Vi kaage Nyre og denne Suppe drikke

eller æde vi — — Nyrer, som man giver Svinene?

Nyrer, som man veed, hvorfor de ere i Legemet? Ja,

see Suppen kom Dagen efter. B. giorde det første

Maaltiid i 8 Dage, loed den anden halve Deel opvarme

Dagen efter og giorde det andet Maaltiid med Apetit,

og fik siden lidt efterhaanden Apetit ogsaa paa anden

Mad. Saa beskjæmmer stundum Naturen Kunsten, og