77 / 179
67
Her passerer intet værdt at fortælle. Dagens Ma?
terier ere den guule Feber, Keiserkroningen og Hans
Nielsen Houge. At sige hvad derom siges, var for
meget saa nær ind paa Juulen.
Lev De vel, mon cher! Hils Deres respectable Kone
og bliv ved at være en Ven af
J N Brun
Til S. T.
Hr. Brochmand.
Bergens Bispegaard 8de A p ril 1805.
Mon cher!
Dette er nu dog ikke blot for at besvære med Befor?
dringen af Indlagde, men for at anmælde min lille
Persons Tilkommelse, hvorlunde jeg tænker, om Gud
vil, at visitere i Etnes rummeligste Annex?Kirke 3die
Trinitatis den 30te Junij førstkommende.
visiterer
denne Gang ikke ved nogen Hovedkirke, paa det ikke
Hovedet skal sige til Fødderne: Jeg haver Eder ikke
behov, 1 Cor. 12. Vi skal riide friskt fra Kirken, saa
bliver dog ikke Moers Suppe kold. Men Sognepræsten
maa tillyse tilig Tieneste. Oprigtig sagt, jeg glæder
mig did, hvor jeg forud veed at finde Vennehuus. Man
maae tære mig allevegne, det forstaaer sig, thi Loven
tilsiger frie Kost, men jeg vil neppe være lige glad
allevegne. Resten, naar Gud vil, vi findes.
J. N. Brun.
Bergen 30te September 1805.
Beste VenR
Jeg skylder Præstefolket paa Etne de samme hon?
neurs, som Chaldæeren sin Vaad og sit Garn. Habac.
Kap. 16. v. Det var ingen Sag at være Bisp, naar
enhver Præst foer saa vel med Bispen. Saa stor Griis
saa meget Smør. — Det er obsoniorum magnalia.
Dertilmed har De nu og i Aar haft dobbelt Visitats
baade verslig og geistlig. Nu behøver Etne adskillige