KjøbenhavnsGrundejer

mærket i Gang paa selve Mødet, skyldtes dette i første Række

Grosserer Joh. A. Neiiendam

, der fremhævede, at

„her drejede

det sig ikke blot om en Grundejersag, men en Samfundssag

a f ubegrænset Betydning, baade for By og for Land, saavel

fo r Stat som for Kommune*,

ligesom han foranstaltede en Ind

samling til en „Krigskasse“. Der kom store Beløb ind den Aften,

tegnede i Bidrag paa 10 og 20 Kroner. Kjøbenhavns Grund

ejerforening har saaledes Æren af at have rejst denne for

Menneskeheden saa betydelige S a g . --------

Ved Aarets Slutning døde Foreningens Æresmedlem,

Parti

kulier Holtum,

og blev begravet fra Set. Pouls Kirke, hvor

Bestyrelsen mødte in pleno og viste ham den sidste Ære.

Medlemsantallet var i Aarets Løb steget til

1647.

I den i Medlemsbladet givne „Nytaarsoversigt“ karak-

j teriserer

Redaktør Justnielsen

saa træffende Storbyen:

„En By, siger han, er som en levende Organisme, der fødes og

vokser for omsider at visne hen og forgaa. Som den mægtige

Elefant og den gigantiske Eg har en længere Levetid end en

usselig Flue eller en lille Markblomst, saaledes har ogsaa Verdens

byerne en længere Levetid end Smaabyerne. Ligesom i enhver

Organisme finder der i Storbyen et stadigt Stofskifte Sted. Der

anlægges nye Gader og Pladser og bygges helt nye Kvarterer

i Byens Udkanter, medens der i dens Indre rives gamle Huse

ned for efterhaanden at give Plads for nye, mere tidssvarende1.

Kjøbenhavn, der inden Aarhundredets Udløb traadte ind i

de europæiske Storstæders Kreds, var, som det nærmere vil ses

af det følgende Afsnit, undergaaet en storslaaet Udvikling. Ikke

blot havde den forlængst sprængt sine Rammer fra Christian IV’s

Dage ved Voldens Forsvinden og Forstædernes mægtige Udvi

delse. Ogsaa i den

indre By

fandt der i Slutningen af 90’erne

en Udvikling Sted, et Stofskifte, der med et Slag tilførte det

gamle Bylegeme nyt, sundt Blod, aabnede nye Aarer for den

tiltagende Færdsel og banede Vejen for Storbyens Pulseren og

Trivsel.

For dette betydningsfulde Foretagende har ikke mindst

Grund

ejerne

Æren. Det skyldes saaledes det private Initiativ, at

Nygade

ved en i 1896—97 foretagen Nedrivning og Ombygning af den

nordre Side var bleven gjort 5 Alen bredere og prydet med

moderne Storstadshuse. Ligeledes skylder

Yorks Passage

(anlagt