68 / 220
60
i 1896), der saa udmærket afleder Strøgets Færdselsoverskud og
aabner Forbindelsen ud mod Frue Plads og Nørre Vold, det
private Initiativ sin Tilblivelse. Men af endnu større Betydning
var det, at Byens usunde og faldefærdige Kvarterer omsider for
svandt for at give Plads for de nye Storstadskvarterer, der pry
der og karakteriserer Byens Kerne. Planen til dette Foretagende
er udgaaet — som det stedvis er omtalt i det foregaaende —
fra
Kjøbenhavns Grundejerforening.
„Didrik Badskærs Gang“.
Set fra St. Regnegade.
Indenfor Bestyrelsen sad der i Slutningen af Aarhundredet
Mænd, som havde et aabent Øje for Byens Brøst og Storstadens
Tarv og som saa, at det ikke var nok at regulere og modernisere
Færdselsaarene i Byen, men at det især galdt om at skaffe den
gamle By nyt Liv og rydde op i de Kvarterer, der skændede
den og hindrede dens Trivsel. Et saadant var Bydelene omkring
Vognmagergade, Store og Lille Brøndstræde, Gammel Mønt,
„Didrik Badskærs Gang“, „Christen Bernikowstræde" og „Set. An-
tonistræde“ med for Størstedelen faldefærdige og usle Rønner med
fuldt op af Tilholdssteder for Samfundets Bærme, Last og Fo r
dærv, kort sagt et Kvarter, der ikke uden Grund gik under
Navnet „Kjøbenhavns Whitechapel“. Det var
Arkitekt Lefflands