71 / 220
^jø6en5cit>u r>eb ^atf)UttbtEbøftfTtet.
(Sn Ø o e tsig t ooec Q5r>ens Xtboibetse efter
QSoIbenes (Sløjfning.
<2 | I l | f om det fremgaar af Aarsberetningen for 1870 og 1880,
Q m i
gav den daværende Formand, Kaptajn A. F. Jørgensen,
ved disse to Lejligheder et Overblik over Byens Udvik
ling i dette første og andet Decennium af hans Formandsperiode.
Efter at Byportene var nedrevne,
Gamtnelholm
bebygget
og
Nyboder
delvis udlagt til privat Bebyggelse, karakteriseres
det første af de nævnte Decennier ved Bebyggelsen af Broerne
og Voldkvartererne samt ved Anlæggelsen af den første egent
lige
Banegaard.
I Løbet af de næste 10 Aar var
Voldenes
Nedrivelse
fuldført og
Ringboulevarden
anlagt. „Hovedvagten"
og „Peter Madsens Gang“ havde veget Pladsen for Ny Øster
gade og det elegante
Hotel d ’Angleterre
, og det nye
Kgl. Tea
ter
havde rejst sig til Pryd for Kongens Nytorv, det daværende
„Byens Hjerte“. Men det er dog først i de to efterfølgende
Decennier, i 80’erne og 90’erne, at Hovedstadens Udvikling tager
Fart. Det er da, at den oplever den enestaaende Udviklings
periode, der med et Slag forvandler den til en af Europas bety-
deligere Storbyer.
Man ser det alene af Befolkningens mægtige Vækst. I 1860
og 1880 havde Byen, som nævnt, henholdsvis haft et Indbygger
tal af 155,000 og 235,000. Men ved Aarhundredskiftet naaede
Hovedstaden 360,000 Indvaanere, og regner man med det Areal,
som Kommunegrænsen nu var kommen til at omslutte ved Ind
lemmelsen af flere omliggende Smaakommuner, og med Frede
riksberg, nærmede man sig den
halve Million!
Men det er ikke nok, at Byen vokser nominelt. Paa mange
andre Maader undergaar den en gennemgribende Forvandling.
Kirker, Museer, Hospitaler og andre offentlige Bygninger rejser