KjøbenhavnsGrundejer

<3 3 r > £ b t a g t E t t ø S e g i u

^ r ife tib e n unber (5®*«*<Ett6ene: iS .tfiteft iS la t^ iefeit og © o erretsfa g f. Ø lfc n .

1900—1904.

Aarhundredskiftet kunde der — skulde man synes

—

have været Grund til at feste for alt det, som Grund-

I S l l S ejerne havde opnaaet i de forløbne 40 Aar. Men man

gjorde det ikke. Man holdt sig stille. Og rundt om i Krogene

hviskede man. Det var Utilfredsheden med de to nye Institu

tioner, som saa besnærende hed „Grundejernes“ Renholdnings-

selskab og „Grundejernes“ Bank. — Bestyrelsen for Kjøbenhavns

Grundejerforening, der havde besat en væsentlig Part af Plad

serne i „Det staaende Udvalg“ og Repræsentantskabet i Ren-

holdningsselskabet saavel som i Bankraadet og Bank-Repræsen

tantskabet, følte godt, at der var Torden i Luften. For

Ren-

holdningsselskabets

Vedkommende havde Magistraten, som

nævnt, i det afvigte Aar bestemt Prisen for en 10 Dages Tur

nus (m. H. t. Afhentningen af Tønderne) til kun 9 Kroner, hvil

ket lød særdeles tilfredsstillende, men det viste sig hurtigt, at

denne 10 Dages Turnus var alt for utilstrækkelig for de fleste

Ejendomme, saa at der maatte Tillægspriser for Ekstratømninger,

ligesom det allerede var en „offentlig Hemmelighed", at Priserne

vilde blive forhøjede fra Magistratens Side. Hvad

Grundejer

banken

angik, var der saa mange Grundejere, der saa for meget

i Navnet og mente, at naar det var „

vores Banku,

som man

hørte sige, saa kunde Banken sagtens gøre Indrømmelser —

strække sig videre — end de andre Banker. Allerede nu var

man kommen paa det rene med, at

„de skønne Drømme

var fløjne

“, som det hed i Sangen. Det ulmede og kogte i

Grundejernes Lejr, og hist og her slog det ud i Utilfredshedens

lyse Lue. Fejlene hos Direktionerne, saa vel som Repræsentant

skabernes Afmagt, blev drøftet baade tidligt og sildigt, uden at