73 / 220
65
Arkitekt Gnutzmann
,
Privatbanken
og
Store nordiske Tele
grafselskabs Bygning
paa Kongens Nytorv af
Arkitekt F. T. E.
Blichfeldt
og
Magasin du Nord’s
imponerende Bygning (Fir
maet Wessel & Vett) af
Arkitekterne Alb. Jensen
og
H. Glæsel.
Slutteligt var, i den Rækkefølge, de her nævnes,
Opfostrings-
husets
Bygning paa Kalkbrænderivej,
Teknisk Skole
ved Nørre
Boulevard,
Lærlinge-Plejehjemmet
i Nørre Søgade,
Dagmar-
theatret
,
Kunstudstillings-Bygningen
bag Charlottenborg,
Ny
Carlsberg Bryggerierne, De offentlige Slagtehuse
,
Cirkusbyg-
ningen
i Jernbanegade,
Vestre Hospital
bag Tivoli,
Polyteknisk
Læreanstalt
ved Sølvgade,
Elektrisk Station
i Gothersgade og
Hovedbrandstationen
bleven opført.
En Mængde
Parker
var vokset frem paa de efterhaanden
forsvundne Fæstningsterræner:
Botanisk Have,
aabnet 1874, og
Ørstedsparken,
aabnet 1879, begge anlagte af
Haveinspektør
H. A. Flindt,
samt
Østre Anlæg,
der var anlagt i Løbet af
70’erne.
Nye
Færdselsveje
var opstaaede.
Børsbroen, Frederiks-
holms Bro, Dronning Louises Bro
og
Fredens Bro
havde bi
draget deres til Byens storstadsmæssige Udseende.
Af gennemgribende Betydning maa anføres
Den nordiske
Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling
med sin imponerende,
men kun interimistiske Hovedbygning, som maatte vige Pladsen
for
Kjøbenhavns nye Raadhus.
(Grundstenen nedlagt i 1894).
Hvad der ogsaa ændrede Byens Udseende, om end paa en
ganske anden Maade, var Christiansborg Slots Brand den 3.—4.
Oktober 1884, hvorefter
Slotsruinen
henstod i en længere Aar-
række.
I samme Tidsrum var Sløjfningen af de gamle Volde langs
med den saakaldte „Filosofgang" fuldført paa Strækningen fra
det tidligere Halmtorv (nu Raadhuspladsen) til Langebro, og
Boulevarden
beplantet fra Gyldenløvesgade til Sølvgade. Øster
gade, en Del af Bredgade og Store Købmagergade var bleven
asfalterede.
De gamle, raadne Træbolværker langs Slotsholms-
kanalen var bleven erstattede med et
Granit-Bolværk.
Ogsaa Havnen var forvandlet — undergaaet en mægtig
Udvidelse. Med Anlæget af
Kjøbenhavns Frihavn
i 1894, hoved
sageligt efter Planer af
Havnebygmester H. C. V. Møller,
var
Hovedstaden traadt ind i Kredsen af Europas store Havnebyer.
Vender vi os fra Byens monumentale til dens
tekniske
Ud