64
sig i Hobetal. Parker skjuler og forvandler de gamle Fæst-
ningsterræner. Nye Færdselsaarer anlægges. Havnen vokser
som aldrig før. Der bygges Broer. Kort sagt Byen skifter Fy
siognomi! --------
Naar man fra Frederiksberg Bakke eller fra Sundet ser ind
over Byen, er det Kirketaarnene, der karakteriserer den mest —
man kunde fristes til at sige, at Kirke- og Slotstaarne skaber
Byens Profil. Lad os derfor betragte
Kirkerne
først.
I Aaret 1880 var
Helligaandskirken
fuldstændigt bleven
ombygget og forsynet med det nuværende Taarn, der mere lig
ner det, som i sin Tid havde prydet Kirken før Branden 1728.
Det smukke Bygningsværk skyldes
Professor Storck.
Samme
Aar toges
Sankt Mathæus Kirken
paa Vesterbro, opført af
Pro
fessor L. Fenger,
i Brug. I 1881 indviedes
Bethelskibet
for En
den af Nyhavn og Bedehuset
Bethesda.
I 1883 rejste
Alexan
der Newsky Kirken
i Bredgade sine prægtige, gyldne Kupler
mod Himmelen. Den er opført i ægte russisk Stilart med
Ar
kitekt Albert Jensen
som Konduktør. I 1887 fuldførtes den i
sin Arkitektur saa skønne
St. Albans
Kirke i Grønningen.
I
1889 indviedes
Bethlehems Kirken
, og i 1890
Hellig Kors Kir
ken.
I 1891 fuldførtes
Jesus Kirken
i Valby, der har bidraget
saa meget til at give denne senere indlemmede Bydel sit ejen
dommelige Særkende.
Arkitekt C. V. Dallerup
ledede Opførel
sen. Slutteligt kan nævnes
Frederiks Kirken
(„Marmorkirken",
den 6te største Kuppelbygning i Europa), fuldført i 1894 af
Kammerherre
,
Professor Meldahl.
Byen havde dernæst faaet tre store
Museer.
I Østre An
lægs sydlige Hjørne havde
Kunstmuseums-Bygningen
, under Le
delse af
Arkitekt C. V. Dallerup
faaet sin imponerende Be
liggenhed.
Glyptotheket
, en af
Brygger Carl Jacobsens
mange
fyrstelige Gaver til Kjøbenhavn, var ligeledes bleven opført af
Professor
,
Arkitekt C. V. Dallerup
paa Vestre Boulevard.
Det
danske Kunstindustrimuseum
, hvis Tilblivelse væsentligst skyl
des Industriforeningens energiske Sekretær,
Professor C. Nyrop,
og som ogsaa ubetinget er en Pryd for vor By, var bleven op
ført under Ledelse af
Professor V. Klein
med
Arkitekt Georg
Hassing
som Konduktør.
Fremdeles var en Række andre
offentlige Bygninger
bleven
opførte:
Frilagerbygningen,
som strækker sig fra Amaliegade til
nordre Toldbod, af
Arkitekt Alb. Jensen, Landbohøjskolen
af