Previous Page  72 / 220 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 220 Next Page
Page Background

64

sig i Hobetal. Parker skjuler og forvandler de gamle Fæst-

ningsterræner. Nye Færdselsaarer anlægges. Havnen vokser

som aldrig før. Der bygges Broer. Kort sagt Byen skifter Fy ­

siognomi! --------

Naar man fra Frederiksberg Bakke eller fra Sundet ser ind

over Byen, er det Kirketaarnene, der karakteriserer den mest —

man kunde fristes til at sige, at Kirke- og Slotstaarne skaber

Byens Profil. Lad os derfor betragte

Kirkerne

først.

I Aaret 1880 var

Helligaandskirken

fuldstændigt bleven

ombygget og forsynet med det nuværende Taarn, der mere lig­

ner det, som i sin Tid havde prydet Kirken før Branden 1728.

Det smukke Bygningsværk skyldes

Professor Storck.

Samme

Aar toges

Sankt Mathæus Kirken

paa Vesterbro, opført af

Pro­

fessor L. Fenger,

i Brug. I 1881 indviedes

Bethelskibet

for En­

den af Nyhavn og Bedehuset

Bethesda.

I 1883 rejste

Alexan­

der Newsky Kirken

i Bredgade sine prægtige, gyldne Kupler

mod Himmelen. Den er opført i ægte russisk Stilart med

Ar­

kitekt Albert Jensen

som Konduktør. I 1887 fuldførtes den i

sin Arkitektur saa skønne

St. Albans

Kirke i Grønningen.

I

1889 indviedes

Bethlehems Kirken

, og i 1890

Hellig Kors Kir­

ken.

I 1891 fuldførtes

Jesus Kirken

i Valby, der har bidraget

saa meget til at give denne senere indlemmede Bydel sit ejen­

dommelige Særkende.

Arkitekt C. V. Dallerup

ledede Opførel­

sen. Slutteligt kan nævnes

Frederiks Kirken

(„Marmorkirken",

den 6te største Kuppelbygning i Europa), fuldført i 1894 af

Kammerherre

,

Professor Meldahl.

Byen havde dernæst faaet tre store

Museer.

I Østre An­

lægs sydlige Hjørne havde

Kunstmuseums-Bygningen

, under Le­

delse af

Arkitekt C. V. Dallerup

faaet sin imponerende Be­

liggenhed.

Glyptotheket

, en af

Brygger Carl Jacobsens

mange

fyrstelige Gaver til Kjøbenhavn, var ligeledes bleven opført af

Professor

,

Arkitekt C. V. Dallerup

paa Vestre Boulevard.

Det

danske Kunstindustrimuseum

, hvis Tilblivelse væsentligst skyl­

des Industriforeningens energiske Sekretær,

Professor C. Nyrop,

og som ogsaa ubetinget er en Pryd for vor By, var bleven op­

ført under Ledelse af

Professor V. Klein

med

Arkitekt Georg

Hassing

som Konduktør.

Fremdeles var en Række andre

offentlige Bygninger

bleven

opførte:

Frilagerbygningen,

som strækker sig fra Amaliegade til

nordre Toldbod, af

Arkitekt Alb. Jensen, Landbohøjskolen

af